Det er en myte, at der er for få iværksættere i Danmark. Det passer heller ikke, hvis man hævder, at det er vanskeligt at oprette en ny virksomhed på grund af stram lovgivning.
Og iværksættere skaber faktisk kun omkring otte procent af alle nye job på arbejdsmarkedet, og derfor er det en forkert strategi, hvis man ser mere iværksætteri som løsningen på en række af samfundets økonomiske problemer.
»De senere år har der nok været en tendens til at tro, at iværksættere både kan skabe job, højere produktivitet og øget konkurrence. De høje forventninger er endda blevet en del af regeringsgrundlaget, hvor V og K med 'Mulighedernes Samfund' lægger op til, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden med flest iværksættere,« fortæller Nikolaj Malchow-Møller.
Han er professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet, hvor han blandt andet forsker i entreprenørskab og international økonomi.
Iværksættere skaber mindre en ti procent af nye job
Sammen med flere kolleger har han for nylig undersøgt en række forhold omkring danske iværksættere, og resultaterne er publiceret i flere forskellige internationale tidsskrifter.
»Vi har blandt andet lavet en analyse, der viser, at iværksættere er ansvarlige for mindre end ti procent af nye job, og andre undersøgelser fastslår, at kun halvdelen af alle nystartede virksomheder herhjemme overlever de tre første år. Og blandt dem, der klarer sig, er det bestemt ikke alle, der tjener særlig meget,« siger Nikolaj Malchow-Møller.
Han tilføjer, at lovgivningen herhjemme ikke er så bureaukratisk som i flere andre lande, og at vi generelt har lige så mange nye iværksættere som andre steder.
»Der er altså ikke noget, der tyder på, at vi har for få, eller at de har dårligere betingelser. Så spørgsmålet er mere, hvordan de kommer til at klare sig bedre. Vi mener altså, at vi skal fokusere på kvalitet frem for kvantitet, og det har været udgangspunktet for vores videre undersøgelser,« fortæller SDU-forskeren.
Overraskende tendens
»Skoven er stor nok, men nogle af træerne skal vokse lidt mere, og derfor har vi koncentreret os om de succeser, som allerede findes, for at se, hvad der er karakteristisk for dem. Og vi har brugt indkomsten som et pejlemærke for, hvor godt den enkelte iværksætter klarer sig,« tilføjer han.
Via Danmarks Statistik har de blandt andet kunnet følge alle iværksættere født efter 1960. Og nogle af de data, forskerne interesserer sig for, er uddannelse, erhvervserfaring og løn. For at fange alle iværksættertyper har forskerne også inddraget direktører i aktie- og anpartsselskaber.
Oprindeligt havde forskerne en forventning om, at en høj uddannelse ville være afgørende for en succesfuld karriere. Men de fandt hurtigt ud af, at erfaring fra tidligere job som almindelig lønmodtager var mindst lige så vigtig.
»I gennemsnit har selvstændige ti års erfaring med sig fra lønarbejde, uanset hvilken uddannelse de har bag sig,« fortæller Nikolaj Malchow-Møller og tilføjer:
»Erfaringen er næsten mere afgørende end uddannelsen. Sammenligner man to iværksættere uden erfaring fra lønnet arbejde, vil de stort set tjene det samme, selv om den ene har en lang videregående uddannelse, mens den anden kun har folkeskolens afgangsprøve. Har de samme to personer derimod ti års erfaring fra lønarbejde, indkasserer ham med en videregående uddannelse omkring 30 procent mere i løn. Uddannelse i sig selv øger altså ikke iværksætterens indtjening. Det er først i kombination med erfaring fra et tidligere lønnet job, at der viser sig en forskel,« påpeger Nikolaj Malchow-Møller.
Arbejde giver bredde
For ham er forklaringen logisk nok. I modsætning til en almindelig lønmodtager, der typisk er specialist på et bestemt område, skal en entreprenør kunne en masse forskellige ting.
De senere år har der nok været en tendens til at tro, at iværksættere både kan skabe job, højere produktivitet og øget konkurrence
Nikolaj Malchow-Møller, professor
»Tag nu bare en kok. Hvis han er ansat på en restaurant, skal han blot være rigtig god til at lave mad. Vælger han derimod at åbne sit eget spisested, skal han også kunne ansætte gode folk, indrette stedet smagfuldt, finde gode og billige råvarer, markedsføre stedet rigtigt og være en god chef,« siger Nikolaj Malchow-Møller.
Samme problemstilling gør sig gældende inden for det højteknologiske område, som jo ellers er der, politikerne gerne ser vækst:
»En mikrobiolog har sin faglige ekspertise, og via den kan hun måske få idéen til et nyt lægemiddel. Men evnerne til at stifte og drive et succesfuldt firma får hun ved at arbejde i et andet firma inden da. Og IT-programmøren kan i kraft af sin uddannelse blive i stand til at udvikle ny software men ikke til at producere og sælge komponenterne fra egen virksomhed.
«
Uddannelser bør ændres
Nikolaj Malchow-Møller understreger, at der fortsat skal forskes i emnet, men alligevel virker løsningen oplagt:
»Det tyder på, at vores nuværende uddannelsessystem ikke tager højde for alle de mange forskellige ting, man skal kende til, hvis man vil være selvstændig. Derfor er det nu nødvendigt med stor erhvervserfaring. Men hvis man i stedet tænker iværksætteren ind i de faglige uddannelser, vil det sandsynligvis være en stor hjælp.«
»Det nytter ikke kun at tilbyde isolerede studier i entreprenørskab - det er jo kokken, biologen og andre fagfolk, der skal rustes. Tanken er ikke, at de herefter skal kunne mestre det hele selv, men de skal forstå nødvendigheden af de enkelte dele og herefter være i stand til at ansætte den nødvendige kompetence,« påpeger SDU-forskeren.
Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet
