Danskerne er positivt stemt over for et nationalt dna-register. Det viser en meningsmåling, Zapera foretog for avisen 24timer tidligere i år, hvor 73 procent af danskere var for et nationalt register.
Debatten om et landsdækkende register er flere gange blusset op i forbindelse med højprofilerede politisager.
Senest i forbindelse med sagen om en serieforbryder, hvis dna-profil kædede ham til tre forbrydelser på Amager og senere medførte til anholdelse af en mistænkt. Her på Videnskab.dk bragte vi i den forbindelse artiklen Forsker: Dna-register kunne fælde serieforbryder.
To hovedsynspunkter optræder altid i debatten for og imod et dna-register.
På den ene side af debatten finder man holdningen om, at et landsdækkende dna-register er endnu et skridt imod, at Danmark bliver et overvågningssamfund. På den anden side argumenteres der for, at mange flere forbrydere vil blive fanget, hvis politiet havde adgang til samtlige danskeres dna-profiler.
Men ved vi meget lidt om politiets praktiske arbejde med dna-teknologi.
»Debatten om et landsdækkende register er afskåret fra viden om politiets praksis. Begge sider i debatten ser dna-registret som en sandhedsmaskine, men så enkelt er det ikke,« siger Ask Risom Bøge, ph.d. studerende ved Informations og Medievidenskab ved Aarhus Universitet.
Hans nyopstartede ph.d. skal bidrage til større viden om politiets arbejde med dna-teknologi.
Mangelfuld forskning i dna-systemer
Dansk og international forskning har tidligere kun i begrænset omfang fokuseret på politiets praktiske arbejde med dna.
\ Fakta
VIDSTE DU
I dag må dna-registeret kun indeholde profiler fra personer, som er eller har været sigtet for en forbrydelse, der kan medføre fængsel i et år og seks måneder eller derover.
Dna-profiler bliver tastet ind i Det Centrale Dna-register, som styres af Rigspolitiets dna-sektion i København.
Kilde:www.politi.dk
Derfor vil Ask Risom Bøge over de næste tre år foretage observationer og interview hos politiet og sammenholde det med viden om registret i et historisk perspektiv.
Han afleverede i 2009 speciale om politiets arbejde med dna-teknologi. Hans ph.d. er i forlængelse af specialet en undersøgelse af, hvordan dna-profiler indgår i politiarbejde.
Mudrede profiler giver ekstra-arbejde
Som det er nu, kan politiet i forbindelse med en forbrydelse lave en dna spor-profil og sende den til undersøgelse. Det tager i gennemsnit cirka fire uger fra spor-profilen samles op på gerningsstedet til den kommer i dna-registret, forklarer Ask Risom Bøge.
Et af de interessante aspekter for forskeren er derfor, om informationsbehandlingen er effektiv.
»Dna-registret producerer dagligt en stor mængde information om mulige sammenhænge mellem personer og gerningssteder. En stor del af disse hits er falske, som politiet skal bruge tid og resurser på at vurdere og sortere - én ad gangen,« siger forskeren.
Spor-profiler fra gerningsstederne er ofte mudrede. Det vil sige, at de er delvist nedbrudte eller indeholder dna fra flere personer, og det fører til falske hits. Behandlingen af mange irrelevante hits medfører spildtid.
Ask Risom Bøge mener, det burde være en del af debatten om et landsdækkende dna-register.
»Det register, politiet har i dag, er forholdsvis effektivt, fordi det kun inkluderer sigtede eller dømte. Hvis man forestillede sig, at vi indførte et landsdækkende register, vil politiet skulle tage stilling til langt flere falske hits. Vi risikerer, at politiet dagligt står med en uoverskuelig mængde af information, som skal vurderes,« siger Ask Risom Bøge.
