I marts 2017 fortalte Marvels vicepresident of sale, David Gabriel, at deres salg af tegneseriehæfter var faldende, og at det selvfølgelig var kvindernes skyld! I efteråret 2016 havde Marvel nemlig valgt at lancere en række nye helte.
»For eksempel var den gamle Ironman, den hvide alkoholiserede supertech-gigant og superhelt Tony Stark, skiftet ud med en 15-årig sort kvinde ved navn Riri Williams,« fortæller Sabrina Vitting-Serup.
\ Mennesker, medier og mangfoldighed
I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som bl.a. kan bryste sig af en titel som verdensmester i public speaking, hvad repræsentationsforskning er, og hvorfor den er vigtig.
Dette er seriens sidste afsnit. Se alle afsnit nederst i artiklen.
Læs en introduktion til serien i artiklen Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene.
Hun er repræsentationsforsker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet.
I de første syv afsnit af videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed' har Sabrina Vitting-Seerup klædt os på til at være opmærksomme på, om der er mangfoldighed nok i medierne.
I dette afsnit spørger hun, om det er god eller dårlig forretning, når mediebilledet er mangfoldigt repræsenteret.
Gik du glip af første afsnit? Så se med her: Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand.
Mangfoldig repræsentation sælger flere billetter
Tegneseriedebattør C.P. Hoffmann dykkede ned i statistikkerne for Marvels salg og kunne her se, at det var forkert at give de kvindelige helte skylden for det faldende salg.
»Hoffmann beskriver, at det ikke kun var Marvels kvindelige helte, der solgte dårligt i perioden. Det gjorde alle hæfterne med hvide hetromandshelte såmænd også,« forklarer Sabrina Vitting-Serup.
»Faktisk kunne Hoffmann se, at når vi kiggede på 'The Invicible Ironman' og 'The Mighty Thor' så solgte de to hæfter faktisk bedre med de nye kvindelige helte, end de havde gjort før,« uddyber hun.
Så måske er det slet ikke diversiteten – i form af kvindelige tegneseriehelte – der er skyld i det faldende salg. Måske er det en dårlig salgsstrategi?
En analyse fra 2016 fra UCLA viser, at film med mangfoldig repræsentation faktisk sælger bedre.
»Ifølge rapporten sælger en film, hvis skuespillere repræsenterer flere køn, baggrunde, hudfarver, religioner og seksualiteter, i gennemsnit flere billetter,« understreger Sabrina Vitting-Seerup.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Virker også i firmaet
Mangfoldig repræsentation er helt generelt godt for forretningen, også uden for medieprodukternes verden.
En rapport fra konsultenthuset McKinsey&Company viser, at firmaer med større mangfoldighed tjener flere penge.
»Det kan altså være big business at gå efter mangfoldig repræsentation. Både når vi snakker på jobbet og på skærmen,« forklarer Sabrina Vitting-Seerup.
Se meget mere om det i videoen ovenfor.
Læs mere om serien i artiklen 'Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene'.
Se alle seriens afsnit
Har du misset nogle af seriens tidligere afsnit, kan du se dem her:
- Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand
- Hvorfra ved du det, du ved?
- Derfor skal brune, muslimer og homoseksuelle også med i tv-serier
- Derfor er det vigtigt, hvordan vi fremstilles i fiktionens verden
- Kan du spejle dig i de mennesker, du møder i medierne?
- Sådan lærer du at udøve ægte empati
- Brødrene Price, Nak og Æd og Bagedysten: Er tv-kokkene forskellige nok?
