Er demokratiet i verden sat 50 år tilbage?

Det internationale forskningsprojekt V-Dem (Varieties of Democracy) indsamler hvert år data om demokratiet rundt omkring i verden.

Forskere ved instituttets hovedkvarter ved Göteborgs Universitet i Sverige har netop præsenteret deres årsrapport baseret på de indsamlede data.

Det er desværre trist læsning for demokratiets tilhængere.

Værre end i 1930'erne

Staffan I. Lindberg, som er forsker ved instituttet, er ikke optimistisk på vegne af demokratiet.

»I 25 år er der sket en bølge af autokratisering, og der er ingen tegn på, at den vil aftage,« siger Staffan Lindberg til det svenske tidsskrift Forskning & Framsteg.

Autokratisering betyder, at et land bliver mindre demokratisk; at mere magt bliver samlet hos en enkelt person eller en lille gruppe personer i et land. Valgsvindel, censur af medierne, kontrol over domstolene og en personkult omkring lederen er typiske kendetegn ved autokratiske regimer.

»Vi ser, at stadig flere lande bevæger sig i en autokratisk retning. En voksende del af verdens befolkning befinder sig i en sådan proces.«

Staffan Lindberg går så langt som at beskrive situationen som værre end i 1930'erne. Det er, fordi bølgen af autokratisering i høj grad er drevet af partier, ledere og grupper på den ekstreme højrefløj.

Disse grupper hævder typisk, at de repræsenterer 'folket' mod etablerede eliter.

Flere lande bevæger sig i retning af autokrati

Kort opsummeret viser V-Dem-rapporten, at:

• 88 lande i verden kan betragtes som demokratier.
• 91 lande kan betragtes som autokratier.
• Kun 29 lande er såkaldte liberale demokratier, som for eksempel Danmark og Norge.
• Sidste år bevægede 45 lande sig i retning af autokrati.
• Kun 19 lande bevægede sig i retning af demokrati.

Selvom Staffan Lindberg mener, at meget i dag minder om 1930'erne, er det globale niveau af demokrati stadig langt højere, end det var dengang.

Demokratiet fik først større fodfæste i årene efter Anden Verdenskrig.

Så steg antallet af demokratier markant i 1970'erne. Derefter var der endnu en stejl stigning i 1990'erne, efter Sovjetunionens fald.

Store lande er diktaturer eller autokratiske

Hvis vi ser på, hvor mange lande i verden, der er demokratiske i dag, har demokratiet ikke været svagere siden midten af 1990'erne.

Folkerige lande som Kina og Rusland er diktaturer.

I andre folkerige lande som Tyrkiet og Indien er demokratiet i klar tilbagegang.

Hvis vi ser på, hvor mange mennesker i verden, der lever under forskellige regimer, skal forfatterne af dette års V-Dem-rapport helt tilbage til 1985 for at finde et år, hvor demokratiet har stået så svagt, som det gør i dag. Vi skal altså hele 40 år tilbage i tiden.

Et flertal af alle mennesker i verden lever i dag i et land, der ikke er demokratisk.

De mest demokratiske lande – liberale demokratier som Danmark – findes nu kun i 29 af verdens lidt mere end 190 lande. Det fremgår af årets V-Dem-rapport.

To forklaringer: økonomisk ulighed og sociale medier

Forskerne er naturligvis optaget af, hvorfor autokratiske kræfter har fået så godt tag i verden, men de har ikke et sikkert svar.

»Men én af de kræfter, der ligner, det der skete i 1930'erne, er den ekstreme økonomiske ulighed,« siger Staffan Lindberg til Forskning & Framsteg.

»Det er en langsigtet tendens, der startede i 1980'erne. Dem, der føler sig dårligt stillet, er mere tilbøjelige til at stemme på højreekstremistiske, nationalistiske og reaktionære partier.«

Den anden faktor er udviklingen af internettet – og ikke mindst de sociale medier – gennem de seneste 20 år.

»Desinformation bruges strategisk af disse partier og deres støtter til at underminere korrekte beskrivelser af virkeligheden og svække myndighedernes faktuelle udsagn,« siger den svenske forsker.

USA's demokrati er under angreb

Staffan Lindberg mener, at USA i dag er det land, hvor demokratiet er mest under angreb.

»Udviklingen i USA sker utroligt hurtigt, hurtigere end jeg ville have troet. Derudover har vi en lang række andre lande med lignende tendenser, som Ungarn, Tyrkiet, Indien og Indonesien.«

Staffan Lindberg frygter signaleffekten af USA's udvikling under Donald Trump.

»Aktører i hele verden ved nu, at hvis de udfører et kup eller på anden måde afvikler demokratiet, vil de ikke møde modstand fra USA. Måske lige det modsatte. Med Trumps forkærlighed for diktatorer får de måske endda et klap på skulderen.«

Forskere i Oslo ser ikke helt så dystert på det

Men det ser ikke helt sort ud for tilhængere af demokrati.

Den nye rapport fra V-Dem fremhæver Polen, Brasilien og Zambia som eksempler på lande, hvor demokratiet er blevet styrket.

Carl Henrik Knutsen er professor i statskundskab ved Universitetet i Oslo og ekspert i demokrati og diktatur.

Ligesom Staffan Lindberg er han én af de fem ledere af det internationale V-Dem-projekt, men han er ikke medforfatter på den nye rapport.

Carl Henrik Knutsen vil gerne nuancere billedet lidt.

Uenig med forfatterne af rapport

I et særskilt kapitel i rapporten peger Carl Henrik Knutsen og tre af de øvrige ledere af dele af V-Dem-forskningsprojektet på, hvad de er uenige med forfatterne om.

»At tage højde for landets befolkning, når man ser på globale demokratitendenser, kan give et fejlagtigt indtryk,« siger Carl Henrik Knutsen.

»Når verdens mest folkerige land, Indien, ser en tilbagegang for demokratiet, påvirker det tallene meget. Det er negativt, fordi dette omfatter så mange mennesker. Men det er ikke repræsentativt for et bredt globalt sammenbrud i demokratiet. «

»Hvis vi ser på udviklingen og tæller antallet af lande i stedet for antallet af individer, er udviklingen af demokratiet knap så negativ.«

Interessant nok er det i små og mellemstore lande, at demokratiet ser ud til at klare sig bedst.

Demokratier er ofte robuste

»Lindberg og jeg er enige om, at det ikke står godt til med demokratiudviklingen i verden. Den har været nedadgående de seneste år.«

»Men hvor slem situationen er, afhænger meget af, hvordan vi måler demokrati og autokrati.«

Carl Henrik Knutsen understreger desuden, at svækkelsen af ​​demokratiet ikke er en lige linje i nedadgående retning.

»Demokratiudviklingen har gennem historien gået i bølger. Det er ikke umuligt at vende den udvikling, vi ser nu – uden at jeg ønsker at blive opfattet som værende alt for optimistisk i betragtning af den situation, vi står i i dag.«

Et helt nyt studie fra forskere tilknyttet V-Dem Instituttet viser, at i løbet af de seneste 123 år er godt halvdelen af ​​alle forsøg på autokratisering i 69 lande blevet stoppet.

I løbet af de seneste 30 år er næsten 75 procent af forsøgene blevet stoppet. Et stort flertal af disse lande er i stedet blevet mere demokratiske.

Eksempler på sådanne lande spænder fra Brasilien til Maldiverne i Det Indiske Ocean.

Statskundskabsprofessoren i Oslo ved fra sin forskning, at demokratier – som det vi har i Norge og Danmark – er ret robuste størrelser.

Især hvis et land har været demokratisk i mange år, er det ofte i stand til at modstå en del modstand fra autoritære kræfter.

Demokratier klarer sig bedre end autokratier

Ligesom Danmark og Norge har USA også været et demokrati i mange år.

»Husk også, at USA er et land, hvor magten er bredt fordelt på tværs af forskellige institutioner og i mange stater. Det er ikke et let system at tage kontrol over, selv når en præsident og hans allierede forsøger.«

Carl Henrik Knutsen mener også, at Donald Trump, Elon Musk og deres kolleger begår en strategisk fejl ved at gå så hurtigt frem, som de gør.

På den måde skaber de en masse opmærksomhed og bevidsthed om truslen mod demokratiet.

»Det kan gøre det lettere at mobilisere og koordinere modstand i fremtiden,« mener Carl Henrik Knutsen.

Fra sin forskning i demokratier og autokratier ved statskundskabsprofessoren også, at autoritære regimer generelt klarer sig dårligere end demokratier.

Den økonomiske vækst bliver lavere. Økonomien bliver mere ustabil. De går også oftere i krig.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.