I 1930’erne ville teknokratisk bevægelse også udvide USA’s territorium med Canada og Grønland

En bevægelse, der ønsker at skabe én samlet nation for hele det nordamerikanske kontinent, som strækker sig fra Panama til Nordpolen, lyder i dag meget bekendt.

Det er heller ikke en ny idé. I 1930’erne blomstrede den såkaldte Technocracy Incorporated eller 'teknokrati-bevægelse' kortvarigt op.

Bevægelsen havde store visioner for, hvordan de kunne omorganisere det amerikanske samfund.

De havde planer for at gøre det af med spild og frås og gøre Nordamerika effektiv og produktiv ved hjælp af teknologi og videnskab.

Teknokraterne foreslog at indlemme Canada, Grønland, Mexico og dele af Mellemamerika i USA til én samlet nation for hele det nordamerikanske kontinent, som de kaldte 'Technatet'.

Er de teknokratiske idéer genopstået?

'Technatet' skulle styres af teknokratiske principper snarere end af nationale grænser og de traditionelle politiske fløje.

Idéen ser ud til at være genopstået, hvis vi ellers kan tage en række nylige udtalelser fra Trump-administrationen om at indlemme Canada i USA for gode varer.

Også nedskæringsprojektet US Department of Government Efficiency (Doge) – oprettet på initiativ fra præsident Donald Trump og ledet af tech-milliardæren Elon Musk – har skitseret en vision om øget effektivitet ved at finde steder i statsapparatet, hvor der kan spares penge.

Det skal gøres ved at skære ned på bureaukrati og medarbejdere samt skaffe sig af med ledere af organisationer og embedsmænd, som angiveligt er ude på at fremme 'woke' værdier (for eksempel mangfoldighedsinitiativer).

Så folkevalgte politikere som inkompetente

Denne tilgang, hvor man i dén grad går til den med grovfilen, stemmer også overens med en del af teknokraternes idéer.

I februar hævdede Elon Musk: »Vi har virkelig kontrollen over bureaukratiet i modsætning til folkestyret – demokratiet«.

Teknokraterne betragtede folkevalgte politikere som inkompetente og ønskede at erstatte dem med videnskabsfolk og ingeniører, som 'objektivt' skulle forvalte ressourcerne til gavn for samfundet.

»Folket stemte for en omfattende regeringsreform, og det er, hvad folket får,« sagde Elon Musk til journalister efter et nyligt besøg i Det Hvide Hus.

Hvad vil teknokraterne gerne afskaffe?

1930'ernes teknokrati-bevægelse var en oplysnings- og forskningsorganisation, der gik ind for en grundlæggende omorganisering af de politiske, sociale og økonomiske strukturer i USA og Canada.

Bevægelsen tog udgangspunkt i en bog kaldet 'Technocracy' fra 1921 af ingeniøren Walter Henry Smyth, som beskrev nye idéer om ledelse og videnskab.

Bevægelsen fik stor opmærksomhed under Den Store Depression, som var en dramatisk og verdensomspændende recession, der hærgede i årene 1929-1933 med massearbejdsløshed og økonomisk krise.

Det var en tid, hvor omfattende økonomiske fejlslag førte til radikale idéer til systemiske forandringer.

Teknokratiet appellerede til personer, der så teknologiske fremskridt som en potentiel løsning på økonomisk ineffektivitet og ulighed.

Teknokraterne vandt hovedsageligt gehør som følge af ingeniøren og økonomen Howard Scotts arbejde, såvel som en gruppe ingeniører og akademikere fra Columbia University.

I 1932 grundlagde Howard Scott Technical Alliance, som senere udviklede sig til Technocracy Inc. Howard Scott og hans tilhængere holdt foredrag, publicerede pjecer og tiltrak en stor tilhængerskare, især blandt ingeniører, forskere og progressive tænkere.

Bevægelsen har muligvis påvirket udformningen af ​​fremtidige koncepter som for eksempel planlægning af lokalsamfund og økonomier ved hjælp af mere automatisering.

Skulle sikre overflod, stabilitet og retfærdighed

Bevægelsens ideologiske grundlag byggede på troen på, at videnskabsfolk og ingeniører skulle have bemyndigelse til at træffe alle afgørelse om industriel produktion og distribution.

Fortalerne hævdede, at de traditionelle økonomiske systemer som kapitalisme og socialisme var ineffektive og korrupte, men at en videnskabeligt planlagt økonomi kunne sikre overflod, stabilitet og retfærdighed.

1930'erne ønskede medlemmer af Technocracy Inc at erstatte markedsbaserede økonomier og politisk styring med et system, hvor eksperter traf beslutninger baseret på data, effektivitet og teknologisk gennemførlighed.

Teknokraterne ville regulere forbrug og produktion baseret på energieffektiviteten snarere end markedskræfterne.

Teknokraterne mente også, at mekanisering og automatisering ville eliminere en stor del af behovet for menneskelig arbejdskraft, reducere arbejdstiden og på samme tid opretholde produktiviteten.

Varer og tjenester ville blive distribueret baseret på videnskabelige beregninger af behov og bæredygtighed.

Selvom bevægelsen oplevede hurtig vækst i begyndelsen af ​​1930'erne, tabte den hurtigt pusten i midten af ​​1930'erne.

Kritikerne frygtede ligesom mange amerikanere, at en regering ledet af ikke-folkevalgte eksperter ville føre til en form for autoritært styre, hvor beslutninger blev truffet uden offentligt input eller demokratisk opsyn.

Er teknokratiet genopstået?

Er mange af teknokraternes idéer genopstået i 2025?

Elon Musk bør være mere end bekendt med bevægelsen; hans morfar, Joshua N. Haldeman, var nemlig ikke til at komme udenom i teknokratibevægelsen i Canada i 1930'erne og 1940'erne.

Musks virksomheder, elbilvirksomheden Tesla, rumprogrammet SpaceX og neurovirksomheden Neuralink sætter innovation og automatisering i højsædet, hvilket stemmer overens med teknokraternes vision om at optimere den menneskelige civilisation gennem videnskabelige og teknologiske midler.

Tesla’s arbejde for autonome køretøjer drevet af vedvarende energi hænger for eksempel sammen med bevægelsens tidlige ambitioner om et energieffektivt, maskinstyret samfund.

Derudover afspejler SpaceX’s ambition om at kolonisere Mars troen på, at teknologisk opfindsomhed kan overvinde begrænsningerne ved at leve på Jorden.

Hvad er Trump uenig i?

Der er dog en række markante forskelle mellem den nuværende amerikanske regering og teknokraterne. Elon Musks tilgang til handel og samhandel er fortsat fast forankret i det frie marked.

Hans virksomheder et bygget til et marked, som ikke er reguleret af staten, hvor markedskræfterne bestemmer prisen på en vare frem for centraliseret, ekspertstyret planlægning.

Og mens teknokraterne troede på afskaffelsen af ​​penge, lønninger og traditionelle former for handel, er det tydeligvis ikke tilfældet for Trump-administrationen.

Trump er overbevist om, at han (og politikere som ham) bør styre landet med folk som Elon Musk som partnere.

Accelerating Starship development to build the Martian Technocracy

— Elon Musk (@elonmusk) June 23, 2019

Teknokraterne var bekymrede for, at folkevalgte politikere var drevet af egeninteresser, men den nuværende amerikanske administration ser ikke ud til at have det mindste imod at blande erhvervslivets interesser med regeringsbeslutningerne.

Selvom teknokratibevægelsen aldrig rigtig slog igennem, påvirkede bevægelsens idéer senere diskussioner om spørgsmål som videnskabelig ledelse og økonomisk planlægning.

Konceptet datadrevet styrelse, som teknokratibevægelsen gjorde sig til talsmænd for, er i dag en del af moderne planlægning, især inden for områder som energieffektivitet og byplanlægning.

Former fortsat debatten om skæringspunktet mellem teknologi og regering

Kunstig intelligens og big data har genoplivet diskussionen om teknokratiets rolle (og rækkevidde) i det moderne samfund.

I lande, blandt andet Singapore og Kina, er styreformen domineret af ​​ministerier ledet af personer med teknologisk baggrund, som opnår elitestatus.

I 1930'erne blev teknokraterne mødt af stor kritik. Fagforeningerne, der var stærkere end i dag, støttede op om den progressive New Deal og dens beskyttelse af arbejdernes rettigheder, snarere end teknokraterne.

Den amerikanske offentligheds genoplivede tro på den amerikanske regering under New Deal-æraen var langt større end nutidens faldende støtte til de politiske institutioner, så disse institutioner ville have været bedre rustet til at modstå udfordringer, end de er i dag.

Selvom 1930’ernes teknokratibevægelse er gået i glemmebogen, lever dens centrale idéer videre og former fortsat debatten om skæringspunktet mellem teknologi og regering – og måske også hvem der skal stå ved roret.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.