Efter 35 års oliejagt hugger norsk professor samvittighedsbremsen i

I en kronik, som oprindeligt blev offentliggjort i magasinet Harvest, tager professor og geolog ved Universitetet i Bergen (UiB), William Helland-Hansen, kampen op mod dele af sin egen forskning og myndighedernes medvirken i videreførelsen af Norges olieeventyr.

»De klimamål, som vi som nation har sat os, er ikke forenelige med forskningen, der leder efter olie. Jeg, som har haft gavn af denne forskning, har et etisk ansvar. Jeg siger: Nok er nok,«, skriver William Helland-Hansen.

»Jeg er nødt til at sætte en grænse et sted, og den grænse sætter jeg nu. Jeg nedtrapper den del af min forskning, hvor finansieringen er motiveret af at finde mere olie og gas. Når de projekter, jeg allerede er involveret i, er gennemført, er det slut,« siger William Helland-Hansen til Universitet i Bergens uafhængige universitetsavis 'På Høyden'.

LÆS OGSÅ: 'Fuldstændig absurd': Industrien betaler danske universiteter for at finde olie

William Helland-Hansen mener ganske enkelt ikke, at det er etisk forsvarligt at foretage forskning i jagten efter flere råolie- og naturgasressourcer - og på samme tid mene, at Norge skal opfylde Paris-aftalens klimaforpligtelser.

»På kollisionskurs med klimamålene«

William Helland-Hansen har fået svar på tiltale af Fremskrittspartiets energipolitiske talsmand, Terje Halleland.

Han synes, det er: »…. trist, at han ikke længere ønsker at bidrage med sin kompetence til Norges vigtigste industri.«

De etiske overvejelser bliver stemplet som værende 'misforståede'.

»Jeg kender selvsagt argumenterne, og ja, nogle af dem er gyldige i dag. Men det bør handle om, hvad vi skal gøre i fremtiden, og vi er nødt til at tage de vigtige og rigtige beslutninger nu.«

»Fra at lede [efter råolie og naturgas], til opstart af produktion i et nyt felt og frem til nedlukning tager det typisk mindst 25 år - og for større felter meget længere. Så vi er på håbløs kollisionskurs med klimamålene. Jeg vil ikke længere forske i noget, som ikke er bæredygtigt,« siger William Helland-Hansen.

Det er blevet stadig sværere for UiB-professoren at forsvare forskning, som skal bidrage til afdækning af nye råolie- og naturgaskilder. Det er blevet et samvittighedsspørgsmål.

Du kan deltage i debatten om løsninger på verdens store problemer og få tips til, hvordan du selv kan gøre en forskel, i Videnskab.dk's åbne Facebook-gruppe 'Red Verden'.

Fokus på lagring af CO2

William Helland-Hansen har fået sin professorale selvtillid ind med modermælken. Bedstefaren var den berømte oceanograf og pioner i geofaglig forskning, Bjørn Helland-Hansen (1877-1957).

Men det er fremtiden, William Helland-Hansen er mest optaget af; hvordan sikrer vi de kommende generationer?

Så hvad vil hans forskningsbidrag være fremover?

»Hele min karriere har jeg været en 'grundforsker' - og det vil jeg fortsætte med at være. Forskning i processer og ressourcer under Jordens overflade er lige så vigtig som før. Vi skal forvalte de råolie- og naturgasressourcer, der under alle omstændigheder vil blive produceret, på en klog måde.«

»Mange af de samme kompetencer er afgørende for sikker lagring af CO₂. Vand, geotermisk energi og metaller er andre nøgleord,« siger William Helland-Hansen.

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi

Han påpeger, at det, geologerne og geofysikerne kalder 'undergrundsforståelse', faktisk er en forudsætning for den energiomstilling, vi står overfor.

Håber at få olieselskab med på vognen

Den forskningsgruppe, William Helland-Hansen tilhører, er i gang med et projekt, der omhandler, hvordan viden, der hidtil er blevet brugt i undergrunden, også kan bruges til bedre at forstå ændringer i jordoverfladen i dette århundrede.

Det er også en af ​​grundene til, at han håber, at Equinor vil være med på holdet (Equinor ASA er et norsk børsnoteret olie- og energiselskab, red.)

For nylig underskrev universiteterne en ny såkaldt akademiaftale, der blandt andet tildeler UiB 70 millioner norske kroner (cirka 54 millioner danske kroner, red.) til forskning i de kommende fem år.

LÆS OGSÅ: Forskere om CO2-aflad: Du kan ikke kompensere for dine flyveture ved at plante træer

Samarbejdet mellem Equinor og universiteterne har modtaget kritik både internt og fra miljøorganisationer.

William Helland-Hansen mener, at det er rigtigt at underskrive aftalen.

»Aftalen er et skridt imod vedvarende energi og energiomstilling, og så vidt jeg ved, er oliejagtforskningen ikke nævnt. Desuden må vi ikke glemme, at Equinor og de andre store energiselskaber kan være afgørende for at løse klima- og energiudfordringerne. Det ville være uklogt at brænde broer. Vi har brug for ingeniørerne.«

Håber, at flere vil følge

Det er ikke helt ukompliceret for William Helland-Hansen at sige farvel til oliejagtforskningen.

Det faglige og sociale netværk er tæt knyttet, hans rødder er forankret i oliebranchen og den olierelaterede forskning, hans ph.d.-forskning blev i sin tid finansieret af Norsk Hydro, og indtil nu har han som forsker bidraget til branchen.

»Jeg har forståelse for, at mange forskere og fagfolk inden for industri, administration og institutsektoren ikke kan tale så frit. Jeg er klar over, at jeg er priviligeret, at jeg som ansat professor kan tage dette standpunkt nu.«

»Men jeg kan ikke længere lade, som om alt er helt fint, for det er det ikke. Jeg håber, at flere vil tage et standpunkt og justere kursen,« slutter William Helland-Hansen.

©Forskning.no. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos Universitet i Bergens uafhængige universitetsavis 'På Høyden'. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.