Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Mærsk.

Flere af olieindustriens giganter betaler danske universiteter for at finde ud af, hvordan man kan udvinde mere olie og gas. Det vækker nu heftig kritik fra flere forskere. 

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af, af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå,« siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København.

Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014. 

Størstedelen af pengene er gået direkte til forskningsprojekter, hvor målet er at udvikle metoder, som gør det muligt at hive endnu mere olie og gas op fra undergrunden eller finde nye oliefelter.

Samme formål har det nye 'Center for Olie og Gas' ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.

Olie-forskning kan føre til øget global opvarmning

Professor i energiplanlægning Frede Hvelplund mener, at danske universiteter bør afstå fra at udføre denne type forskning og i stedet prioritere midlerne på forskning i vedvarende energi og besparelser i energiforbrug. 

»Hvis bare vi bruger de - i forvejen - kendte reserver af olie og gas, vil den globale opvarmning overstige de to grader, som verdenssamfundet er blevet enige om, at vi skal holde os under. Derfor er forskning i at finde mere olie og gas fuldstændig spild af samfundsressourcer. Man søger efter noget, man alligevel ikke må bruge,« siger Frede Hvelplund, professor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Han henviser til, at FN's Klimapanel har lavet beregninger, der viser, at størstedelen af verdens olie, kul og gas-reserver skal blive i jorden, hvis målet om en maksimal temperaturstigning på 2 grader skal nås. 

Forsker ved Københavns Universitet, Noah Daniel Weiss, mener, at olie-forskningen er skadelig for klimaet og dermed etisk uforsvarlig.     

»Fra et klimastandpunkt er det ret klart, hvorfor denne type forskning er skadelig. Vi bliver nødt til at holde disse ressourcer i jorden. Forskning i teknologi og knowhow, som gør det muligt at hive endnu mere olie og gas op fra jorden, er paradoksal. Den viden, som skabes, vil føre til øget global opvarmning,« siger Noah Daniel Weiss, ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

DTU og KU modtager flest penge fra den fossile industri

Videnskab.dk's aktindsigter viser, at det primært er Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som bliver betalt af industrien for forskning i udvinding af olie og gas.

Fra 2009 til 2014 har de to universiteter modtaget knap 260 millioner fra den fossile industri. Af det beløb er over 185 millioner gået til forskning, som blandt andet handler om at finde nye felter eller om at undersøge, hvordan man kan udvinde mere af den resterende – og svært tilgængelige - olie og gas fra kendte felter. 

Forsker ved DTU Yannick Cornet fortæller, at det føles nedslående, at danske universiteter prioriterer forskning, som modarbejder visionen om et bæredygtigt samfund. Han mener, at universitetet som institution har et medansvar for samfundsudviklingen, og at forskning efter mere olie og gas er særdeles problematisk i det perspektiv. 

»Vi har kæmpe udfordringer globalt, og vi har allesammen et ansvar for udviklingen. Hvis vi skal løse dette enorme problem, skal vi allesammen tage et standpunkt. Ikke bare som forbrugere, men også professionelt og som borgere,« siger Yannick Cornet, ph.d.-studerende ved Institut for Transport ved DTU.

I en skriftlig kommentar understreger DTU's ledelse, at universitetet »gennem sit virke 100 procent« understøtter regeringens målsætning om at have et fossilfrit samfund i 2050.

»En hurtig læsning på DTU's hjemmeside vil vise, at DTU er det universitet i Danmark, der har den absolut største andel af forskning og innovation indenfor bæredygtige energiteknologier. Der er tre årtier til 2050 og det fossilfrie samfund, og indtil da har vi stadig brug for olie og gas,« udtaler prorektor Henrik Wegener fra DTU.

Han skriver videre, at flere af de grønne teknologier, som skal erstatte fossile brændstoffer »er så umodne, at vi ikke er klar til at vende olie og gas ryggen.« 

»Som samfund bliver vi i de næste årtier nødt til at spille på alle heste inden for energiområdet for at sikre, at vi både har energi nok, og at vi får realiseret den grønne omstilling,« mener Henrik Wegener.

Verdens forbrug afhænger af olie og gas

På Københavns Universitet står professor i kemi, Susan Stipp, professor i spidsen for en forskergruppe, som har fået bevilget omkring 97 millioner kroner af olieselskaber siden 2009. Gruppens olieindustri-finansierede projekter handler blandt andet om at frembringe metoder til at kunne udvinde mere olie og gas ved brug af nano-teknik.

Susan Stipp anerkender, at global opvarmning er et alvorligt problem, men hun påpeger samtidig, at verdenssamfundets forbrug i høj grad afhænger af olie.  

»Der er ingen tvivl om, at vi skal stoppe med at bruge fossile brændsler. Og vi skal udvikle vedvarende energi. Men i mellemtiden skal verdens befolkning brødfødes. Hvis oliepumperne bliver slukket i morgen, vil det være en katastrofe for den globale økonomi,« siger Susan Stipp, professor ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE ved Københavns Universitet.

Hun understreger, at hendes gruppes olieindustri-finansierede projekter er grundforskning, som kan bruges til mange forskellige ting, hvoraf olieudvinding kun er en del af det.

Herudover påpeger hun, at det kan have alvorlige konsekvenser for miljøet og Danmarks uafhængighed, hvis ikke vi finder ud af, hvordan vi kan udvinde mere olie og gas op af Nordsøen. 

»Hvis ikke vi forbedrer teknologierne for udvinding i de eksisterende olie-reserver, kommer olieindustrien til at bore i Arktis eller lave mange flere dybdehavsboringer – begge ting er meget risikable for miljøet. Og hvis ikke Danmark bliver i stand til at udvinde mere olie og gas i Nordsøen, bliver vi nødt til at købe vores olie i Mellemøsten eller Rusland,« siger Susan Stipp.

KU's ledelse vil ikke tage stilling

Dekan ved Susan Stipps fakultet, John Renner Hansen, slår fast, at ledelsen på fakultetet ikke vil forholde sig til, om enkelte forskningsprojekter er problematiske i et etisk perspektiv.

»Hos os er det sådan, at det er de forskere, som modtager bevillingerne, der bestemmer, hvad der skal forskes i. Hvis vi i ledelsen skulle tage stilling til etikken i hvert enkelt forskningsprojekt, skulle vi jo ikke lave andet,« siger John Renner Hansen og slår fast, det er op til politikerne at vurdere forskningens etiske problemstillinger.

»Forskerne har frihed til selv at vurdere, hvad der er etisk korrekt at gøre. Hvis politikerne vurderer, at noget forskning er uetisk, må de forbyde det ved lov eller lade være med at give penge til det,« siger John Renner Hansen, dekan ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE ved Københavns Universitet. 

På Christiansborg mener en række politikere imidlertid, at det er op til forskerne selv at bestemme, hvad der skal forskes i.

Socialdemokraternes forskningsordfører Jeppe Bruus vil ikke blande sig i universiteternes olieforskning, og han mener, at det er naturligt, at olieselskaberne betaler forskere for at udvikle viden om, hvordan man hiver mere olie og gas op af jorden.

»Det, synes jeg, er naturligt. Ligesom det også er naturligt, at Novo Nordisk og og Lundbeck giver penge til forskning i for eksempel diabetes. Så nej, jeg ser det ikke som et problem, at der er samarbejde mellem det offentlige og det private i forhold til forskningen,« siger Jeppe Bruus.

Du kan læse flere reaktioner fra Christiansborg på Videnskab.dk senere i dag.