Drop forelæsninger – og få bedre studerende og mindre frafald

Undervisere på landets naturvidenskabelige fakulteter bør droppe tavleundervisning og traditionelle forelæsninger.

Sådan lyder opfordringen fra Jesper Bruun, som forsker i naturvidenskabelig undervisning på Københavns Universitet.

Han påpeger, at en stor undersøgelse viser, at de studerende klarer sig langt bedre, hvis de undervises gennem aktiv læring, hvor de selv kommer på banen og løser opgaver, frem for blot at lytte til læreren.

»Undersøgelsen viser, at de studerende får markant højere karakterer, og der sker en kraftig reduktion i dumpeprocent, når de bliver undervist gennem aktiv læring frem for traditionelle forelæsninger.«

»Det er et vigtigt resultat, for det nytter ikke noget, at vi som samfund forsøger at tiltrække studerende til de naturvidenskabelige fag, hvis vi ikke kan fastholde dem,« siger Jesper Bruun, som er postdoc ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

\ Læs mere

Hvorfor dropper studerende ud?

Færre dumper med aktiv læring

Undersøgelsen, der sammenligner traditionelle forelæsninger med aktiv læring, er publiceret i det anerkendte tidsskrift PNAS og er det hidtil største studie på området.

De amerikanske forskere konkluderer, at karaktergennemsnittet »forbedres med omkring 6 procent ved aktiv læring, og at studerende i klasser med traditionel forelæsning har 1,5 gange større sandsynlighed for at dumpe end studerende i klasser med aktiv læring.«

»Undersøgelsen viser, at når man aktiverer eleverne i timerne, bliver de ikke alene bedre, men der er også flere af dem, som gennemfører deres kurser,« siger Jesper Bruun, som ikke har været en del af undersøgelsen.

»Det betyder i sidste ende, at der er penge at spare på både beståelsesprocenter og frafald, hvis man omlægger undervisningen på universiteterne og går væk fra de traditionelle forelæsninger,« mener han.

Studerende: Alt for mange forelæsninger

Jesper Bruun påpeger, at forskere længe har været enige om, at forelæsninger og tavleundervisning er en dårlig undervisningsform, men at der har manglet overbevisende dokumentation for, at aktiv læring virker bedre.

»Den fagdidaktiske forskning har længe koncentreret sig om aktive læringsstrategier, hvor de studerende er i centrum snarere end læreren. Men tidligere har der været et modargument, som gik på, at der manglede tal, som viste, at aktiv læring virker.«

»Her har vi en grundig og stor undersøgelse, som giver nogle klare tal på, at det rent faktisk virker,« siger Jesper Bruun.

Hos organisationen Danske Studerendes Fællesråd er formand, Jakob Ruggard, helt enig i, at de danske universiteter bør droppe de traditionelle forelæsninger.

»Tiden er løbet fra masseforelæsninger og envejskommunikation, hvor det kun er underviseren, som taler. Jeg tror ikke på, at du kan finde nogen, som reelt mener, at det pædagogisk set er godt med forelæsninger, hvor læreren står og taler til flere hundrede studerende.«

»Men alligevel foregår det i alt for stort omfang på universiteterne. På flere fag er det mit indtryk, at forelæsningerne faktisk bruges entydigt som undervisningsform,« siger Jakob Ruggard.

\ Læs mere

Klasselokaler duer ikke til moderne undervisning

Minister: Det er lærerens ansvar

Uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen (RV), oplyser til Videnskab.dk, at universiteterne selv vælger, hvilken undervisningsform der bruges i timerne.

»Det har jeg ikke nogen planer om at blande mig i. Men når det er sagt, så synes jeg da bestemt, at aktiv læring og andre moderne undervisningsformer klart bør indgå i de overvejelser, enhver underviser gør sig med hensyn til at gøre undervisning og læringen så spændende og udbytterig som mulig,« skriver Sofie Carsten Nielsen i en e-mail til Videnskab.dk.

Men hvad er aktiv læring egentlig for noget?

Jesper Bruun forklarer, at den aktive læring eksempelvis kan foregå ved, at eleverne i begyndelsen af undervisningstimen får udstukket et problem, som de skal løse i løbet af timen – under vejledning fra læreren.

»I stedet for at læreren først giver dem teorien og forventer, at de senere bruger den i praksis, så får de med det samme opgaver, som de skal løse ud fra fagets metoder. På den måde sidder de ikke bare og lytter til teorien,« siger Jesper Bruun.

»Men det kræver selvfølgelig, at underviseren har tænkt grundigt over, hvad formålet med undervisningen er, og hvordan eleverne når frem til at lære det.«

Men der kan vel være god mening i, at eleverne først får præsenteret noget teori fra læreren og bagefter afprøver teorien i praksis?

»Sådan er der nok mange der tænker, fordi de selv er blevet uddannet på den måde. Vi er vant til, at vi først får teorien og så regner opgaver bagefter. Det viser sig bare, at det ikke virker lige så godt som aktiv læring, hvor eleverne bliver aktiveret med det samme,« siger Jesper Bruun.

»Selvfølgelig skal de guides af læreren – de skal ikke bare efterlades til sig selv. Men de skal være aktive og ikke bare præsenteres for teorien for selv at opnå indsigt i faget,« siger han.

Elever designer selv fysikforsøg

Som et eksempel på, hvordan aktiv læring kan foregå, nævner han, at fysikstuderende kan blive bedt om at designe laboratorieforsøg, som skal vise en bestemt teori eller fysisk lov.

»Det kunne være, de studerende skulle finde ud af, hvad der påvirker svingningstiden for et pendul og forsøge at vise det eksperimentelt. På den måde er de aktiveret fra starten, og de kommer ind på fysikfaglige koncepter ved selv at udforske dem,« siger Jesper Bruun.

Han forklarer, at aktiv læring både kan tilrettelægges for klasseundervisning med få elever og for større forsamlinger på op til 3-400 studerende.

»Der findes strategier for alle forhold – det vigtige er, at man aktiverer de studerende. Hvis du underviser 400 studerende, kan du selvfølgelig ikke nå rundt til alle elever, men du kan stadig bruge undervisningsstrategier, som gør, at de studerende kommer til orde og bliver hørt og giver hinanden feedback,« siger Jesper Bruun.

Men mange husker måske tilbage på gruppearbejde i deres skoletid som noget, der hurtigt kom til at handle om alt andet end de opgaver, underviseren havde givet. Er der ikke større risiko for, at eleverne falder i snak og mister koncentrationen, når de skal aktivere sig selv og hinanden – frem for at de skal lytte til læreren?

»Hvis man forestiller sig, at de studerende generelt er mere opmærksomme ved forelæsninger end ved aktiv læring, tror jeg, at man tager fejl,« siger Jesper Bruun.

Hvis man gik ind i tilfældigt auditorium og kiggede på, hvor mange studerende der rent faktisk fulgte med i forelæsningen, så vil mit bud være, at rigtig mange ville sidde på Facebook eller lave noget andet end at følge med i forelæsningen.«

Men det kræver vel undervisning af lærerne, hvis de skal kunne omlægge deres egen undervisning til aktiv læring. Vil det ikke være dyrt?

»Jo, det er dyrt, for det vil kræve, at universiteterne engagerer sig i at gøre deres undervisere bedre rustet til undervisning med aktiv læring, og det koster altid penge at ændre ting.«

»Men hvis vi som samfund siger, at vi gerne vil have, at flere uddanner sig inden for de naturvidenskabelige fag, kan man spørge om det kan betale sig at lade være at lægge undervisningen om,« argumenterer han.

»For hvis aktiv læring betyder, at færre folk dumper og falder fra studiet, kan man sige, at vi spilder færre penge på undervisningen. Og i sidste ende får vi dygtigere studerende for pengene,« siger Jesper Bruun.

\ Læs mere

Gym-elever: Sådan får vi den perfekte undervisning

\ Læs mere

Chat i undervisningen: Godt eller skidt?