Hvorfor dropper studerende ud?

Der kan være mange gode grunde til, at en studerende dropper ud af universitetet. Måske er studiet for svært, måske bliver den studerende syg, eller måske var drømmen om at blive læge eller ingeniør alligevel ikke den rigtige.

Men selv når økonomerne tager højde for en række af disse årsager, er det stadig lidt af et mysterium, hvorfor så mange studerende dropper ud af universitetet, fortæller Alexander Karl Koch, som er lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Han forsker i frafald med støtte fra Det Frie Forskningsråd.

»For økonomer har det længe været en gåde, hvorfor vi ser, at så mange unge ikke får en uddannelse. En uddannelse er en virkelig god investering i fremtiden, men alligevel vælger en relativt stor gruppe unge at stoppe deres studier,« fortæller Alexander Karl Koch.

I en stor undersøgelse samarbejder han med danske og tyske forskere for at forsøge at kaste lys over, hvorfor de unge dropper ud af universitetet. Forskerne undersøger blandt andet, om personlige egenskaber som tålmodighed, risikovillighed og selvkontrol har betydning for de studerendes chancer for at gennemføre en uddannelse og få gode karakterer.

'Hvor tålmodig er du?'

Men hvordan undersøger man, hvilke evner der giver succes på universitetet? I den ene del af projektet vil forskerne udlevere omfattende spørgeskemaer til studerende på bacheloruddannelserne på Aarhus Universitet.

»Det vil blandt andet være spørgeskemaer af samme type som dem, psykologer bruger til at måle en persons selvkontrol. Her skal man svare på spørgsmål som for eksempel ’hvor tålmodig er du?’« forklarer Alexander Karl Koch.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen vil herefter blive sammenlignet med de studerendes karakterer, og samtidig vil forskerne løbende overvåge, om undersøgelsens deltagere dropper ud af deres studie.

»Nogle af de her oplysninger er selvfølgelig meget følsomme og private for de studerende. Derfor er en af udfordringerne i projektet at få designet vores undersøgelser, så vi kan sikre deltagerne anonymitet,« forklarer Alexander Karl Koch.

Inspiration fra skumfidus-eksperimentet

Udover spørgeskemaer tester forskerne også de studerendes personlighed i en række eksperimenter. Alexander Karl Koch forklarer, at forskerne blandt andet har hentet inspiration fra et berømt britisk forsøg – det såkaldte 'skumfidus-eksperiment'.

Eksperimentet blev første gang udført i 1972 af forskeren Walter Mischel fra Stanford University. Mischel lavede sit eksperiment på 600 børn, som han én efter én placerede ved et bord og lagde en skumfidus foran. Børnene fik nu valget mellem at spise skumfidusen eller at vente 15 minutter og i stedet få to skumfiduser.

»Det er et temmelig højt afkast – vent 15 minutter, og så fordobler du antallet af skumfiduser. Men alligevel kunne kun omkring en tredjedel af børnene klare at vente de 15 minutter. Senere vendte forskerne tilbage og undersøgte, hvordan børnene klarede sig i gymnasiet – for eksempel hvilke karakterer de fik. De fandt ud af, at der var sammenhæng mellem, hvor tålmodige børnene var, og hvor godt de klarede sig i gymnasiet,« fortæller Alexander Karl Koch og tilføjer:

»Det er en god illustration af, at der er en sammenhæng mellem evnen til selvkontrol, og hvordan man klarer studierne. Og det er den sammenhæng, vi vil kigge nærmere på for universitetsstuderende.«

Tænker frafaldne kortsigtet?

I eksperimenter vil forskerne dog ikke placere skumfiduser foran de universitetsstuderende. I stedet skal de studerende stilles over for en række valg, hvor de enten kan få en attraktiv belønning med det samme eller vente på en større belønning, fortæller Alexander Karl Koch.

»For eksempel kunne de studerende få valget mellem at få 10 kroner nu eller at vente en måned og få 15 kroner i stedet. Det skal selvfølgelig være rigtige penge, så de studerende tager et reelt valg. Det er en af de måder, som vi kan bruge til at måle, hvordan en person vælger mellem nuet og fremtiden,« siger Alexander Karl Koch.

Når en studerende fra undersøgelsen dropper ud af sit studie, kan forskerne gå tilbage og finde ud af, hvordan den studerende klarede sig i eksperimentet.

»Der kan selvfølgelig være rigtig mange grunde til, at en studerende dropper ud. Men en af vores teorier er, at det spiller en rolle, om man er en person, der tænker kortsigtet. Altså om man fokuserer meget på her og nu i stedet for at tænke på fremtiden,« siger Alexander Karl Koch.

Højere løn med uddannelse

Han mener, at man netop kan se en uddannelse som en langsigtet investering i fremtiden.

»Som ung kan man vælge, om man vil have et arbejde og tjene penge med det samme, eller om man vil tage en uddannelse og komme til at tjene endnu flere penge i fremtiden. Man kan sige, at det at tage en uddannelse, er det samme som at spare penge op – men afkastet ved at tage en uddannelse er langt større, end de renter du får for dine penge i banken,« siger Alexander Karl Koch.

Han henviser til en rapport fra den økonomiske organisation OECD, som viser, at i 2010 kunne en person med en universitetsuddannelse forvente at få 29 procent mere i løn end en person med en gymnasial uddannelse. I et land som USA er fortjenesten ved en uddannelse endnu større – her kunne man i 2010 forvente at tjene gennemsnitligt 72 procent mere i løn med en universitetsuddannelse, fortæller Alexander Karl Koch.

»Derfor er det på alle måder en rigtig god investering at få en uddannelse. Men uddannelsen er selvfølgelig stadig forbundet med en vis usikkerhed. Man er aldrig garanteret en bestemt løn eller et job, fordi man har taget en uddannelse. Så hvis du er en person, som ikke kan lide risici, så vil du måske hellere tage de penge, som du kan tjene nu og her end at tage risikoen og investere i en uddannelse,« siger Alexander Karl Koch.

Venner giver motivation

Udover at undersøge de studerendes risikovillighed, selvkontrol og tålmodighed, vil forskerne blandt andet også undersøge, om der er sammenhæng mellem de unges studievaner og sandsynligheden for at droppe ud af universitetet.

»Det ser for eksempel ud til at spille en rolle, om du har en studiegruppe, hvor du læser og forbereder dig til timerne sammen med andre. Det kan være med til at give dig motivation. Man sammenligner sig typisk med sine venner og vil gerne klare sig ligeså godt som dem,« siger Alexander Karl Koch.

Flere hundrede skal deltage

Den nye undersøgelse er støttet af Det Frie Forskningsråd med knap 3,4 millioner kroner, og projektet skal i første omgang følge de studerende over tre år. Senere håber forskerne dog på at kunne udvide studiet og undersøge, hvordan det videre går med de universitetsstuderende.

»Vi håber på, at vi kan følge de studerende, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. På den måde kan vi se, om der for eksempel er et link mellem bestemte personlige egenskaber og de studerendes chance for at finde et job,« siger Alexander Karl Koch.

Det er endnu uvist, præcis hvor mange studerende, der skal deltage i undersøgelsen, men Alexander Karl Koch regner med, at ’flere hundrede’ unge skal svare på forskernes spørgeskemaer.