Professor: Naturvidenskabelige uddannelser bør undervise i humaniora
Teknologiske fremskridt rejser afgørende moralske spørgsmål. For at kunne forholde sig ansvarligt skal den næste forskergeneration inden for naturvidenskab og tech også lære om humaniora, skriver professor i denne artikel.
STEM STEAM uddannelse humaniora kunst etik videnskab forskning ansvar samfund geoengineering  udfordringer algoritmer genredigering CRiSPR gene drives spørgsmål problemstillinger livsforandrende

Den britiske fysiker og forfatter C.P. Snow beskrev kløften mellem den klassisk-humanistiske og den teknisk-videnskabelige kultur, der i dag synes endnu dybere forankret i den akademiske verden. Det skal vi lave om på, mener forfatteren. (Illustration: Shutterstock)

I 1959 holdt den britiske fysiker og forfatter C.P. Snow en kontroversiel og berømt forelæsning ved Cambridge University.

Han beskrev et efterkrigstids-skisma mellem to grupper: Kløften mellem den klassisk-humanistiske og den teknisk-videnskabelige kultur.

Ifølge C.P. Snow var denne kløft for nylig dukket op, og forskerne på hver sin side var mere end villige til at vrænge ad og rynke på næsen over de andre.

Naturvidenskabsfolkene var stolte over ikke at kunne citere Shakespeare, mens litteraturelskerne absolut ikke var tyngede af deres manglende viden om termodynamikkens 2. lov.

Spilttelsen er endnu dybere forankret i dag

Det virker, som om denne splittelse i dag er endnu dybere forankret i den akademiske verden.

Men såvel humaniora og de tekniske og naturvidenskabelige fag står nu allesammen over for endnu en antagonist (modstander):

Populismen og dens medfølgende og stigende skepsis over for de intellektuelle.

Denne krudttønde kommer i en tid med stadigt større økonomisk ulighed og – fornuftstridigt – den stadig større rolle, som teknologiske innovationer spiller i dagliglivet.

Historien kort
  • Kløften mellem den klassisk-humanistiske og den teknisk-videnskabelige kultur er vokset.
  • Men nu mere end nogensinde er udviklingen præget af anliggener med et teknologisk element, men som grundlæggende ikke er teknologiske spørgsmål.
  • Derfor skal kommende naturvidenskabsfolk og tech-forskere også undervises i moral og etik.

Bør engagere studerende i etik

Jeg er computerforsker, og jeg studerer digital kultur. Jeg gør mit bedste som brobygger mellem de to sider, men jeg er tvunget til konstant at spørge mig selv:

»Hvordan kan universiteterne uddanne forskere, teknologer og ingeniører til at forholde sig til samfundet, som Snow foreslog, så de ikke blot ender som et hjul i den økonomiske udviklings maskineri?«

Jeg mener, at der er behov for, at uddannelsessystemet engagerer de studerende i etiske anliggender og i det ansvar, som videnskaben, forskningen og teknologien bærer.

Undervisning i kunst og humaniora bør ikke ses som et vagt forsøg på at 'udvide horisonten', men som en tiltrængt og nødvendig diskussion om moral, værdier, etik og ansvar.

Identificerer store samfundsudfordringer

For nylig deltog jeg i en debat på Fields Institute ved University of Toronto, der stillede spørgsmålet: »Hvad står 'A' for i STEAM?«

For at forstå spørgsmålet, skal man vide, at de såkaldte STEM-uddannelser (engelsk betegnelse for videnskaberne Science, Technology, Engineering, Mathematics) er uddannelser inden for områderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

Og med 'A'et i STEAM omfatter man så også arts (humanistiske fag) i akronymet.

Algoritmer er fjernt fra mennesker

I 1960’erne begræd Allen Ginsberg (1926-1997 - amerikansk poet, filosof og forfatter, red.) den måde, som den dominerende kultur i hans øjne undertrykte kunstnerisk kreativitet.

Hvis det skulle omskrives i dag, ville Ginsbergs berømte langdigt om problemet, 'Howl', nok lyde nogenlunde sådan her:

»Jeg så, hvordan de bedste hoveder i min generation tilbragte deres liv med at optimere mikrosekunder i deres algoritmer for højfrekvenshandel. Eller udtænke algoritmer, der planlægger ruter for dronerne, som leverer pizzaer.«

STEM STEAM uddannelse humaniora kunst etik videnskab forskning ansvar samfund geoengineering  udfordringer algoritmer genredigering CRiSPR gene drives spørgsmål problemstillinger livsforandrende

Hvis det skulle omskrives for i dag, ville Ginsbergs berømte langdigt 'Howl' nok omhandle generationens kloge hoveder, som tilbringer deres liv med at optimere mikrosekunder i hi-frequency trading-algoritmer eller udtænke algoritmer, der planlægger ruter for dronerne, som leverer pizzaer. (Foto: Creative Commons license)

Er det de største problemer, vores samfund står over for i dag?

Videnskabelige – og ingeniørvidenskabelige kandidater jagter forståeligt nok job i start-ups eller velbetalte finansstillinger.

Deres viden om udviklingen af algoritmer, dataanalyse og ganske enkelt en struktureret og videnskabelig tilgang og tankemåde kan lande dem et fantastisk job i privatsektoren.

Men de problemer, de skal forholde sig til, og som har effekt på et stort antal borgere, forbedrer ikke nødvendigvis borgernes liv.

Deres karrierer vil muligvis handle om udviklingen af reklamesoftware, der ganske vist når ud til mange millioner, men uden at de forholder sig til de større spørgsmål, der berører og har effekt på de mange millioner mennesker.

Teknologien rejser moralske spørgsmål

Der er flere alvorlige og vigtige spørgsmål i vores videnskabelige og teknologiske samfund, der sætter spørgsmålstegn ved bias (skævheder), magt og kontrol.

Lad os se på nogle eksempler fra dette års overskrifter:

  • Vi ser i stigende grad, at softwarealgoritmer bliver anvendt i forbindelse med livsforandrende spørgsmål som domsfældelse eller ansættelse. Softwaresystemerne er uovervågede 'black boxes', der måske er påvirket af racebias, særlige interesser eller ganske enkelt dårlig videnskab. Vi har ikke mulighed for at vurdere systemerne, fordi intellektuelle ejendomsrettigheder beskytter dem. Eller i tilfælde af Deep Learning-systemer, fordi de er så komplekse, at vi ikke kan afkode dem.
  • Bioteknologien er optaget af debatten omkring CRISPR-genteknologien, der har gjort det langt billigere for forskere at klippe og klistre i gener, og hvor genforandringerne ikke kun berører patienterne, men også de kommende generationer. Eller hvad med 'gene drives', hvor man så at sige kortslutter naturen, så genredigeringen kan sprede sig blandt befolkningen langt hurtigere end gennem naturlig evolution.
  • Vi ser et forskningssamfund og nationer, der forsøger at adressere klimaforandringerne gennem geoengineering og enorme forandringer i klodens mest fundamentale systemer.

Eksemplerne er ikke teknologiske spørgsmål. Det er anliggender med et teknologisk element, men grundlæggende er det ikke teknologiske spørgsmål.

Det er etiske spørgsmål, der kræver eksperter, der kan debattere den bagvedliggende etik og de samfundsmæssige spørgsmål – og som kan lægge planer for, hvad vi skal eller ikke skal gøre og skabe.

STEM STEAM uddannelse humaniora kunst etik videnskab forskning ansvar samfund geoengineering  udfordringer algoritmer genredigering CRiSPR gene drives spørgsmål problemstillinger livsforandrende

CRISPR-teknologien åbner op for forskning i og behandling af genetiske sygdomme, der ikke kun har konsekvenser for vores egen generation men også de kommende generationer. Derfor er det ikke et teknologisk anliggende, men et etisk spørgsmål, der bør varetages af eksperter. (Foto: Shutterstock)

Etiske spørgsmål med et teknologisk element

Det er, som om vi står over for adskillige Manhattan-projekter (amerikansk ledet forskningsprogram, som førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig).

Det sker gennem anvendelsen af militær DARPA-finansiering (står for Defense Advanced Research Project Agency og er amerikansk militærs særlige forskningsenhed, red.), venturekapitalinvesteringer (egenkapital til særlig risikofyldte investeringer, ofte i nystartede selskaber, red.) og fremskridt inden for 'cloud computing' ('skyen' - et begreb, som dækker levering af software, service og tjenesteydelser via internettet).

Vi ser en lang række livsforandrende teknologier komme til live efter mange års forskning – og den moderne æras hurtige prototype-redskaber og produktions-pipelines lader os skalere disse nye opfindelser hurtigere end nogensinde før.

Og ligesom i forbindelse med spørgsmålet omkring etik og atombomben, der førte til dannelsen af ​​Federation of Atomic Scientists, står vi pludselig over for vigtige moralske spørgsmål, som kun skaberne har en unik og afgørende indsigt i.

Vi skal sikre, at teknik- og naturvidenskabstuderende, der arbejder i disse områder, er i stand til at forholde sig til vores tids allersværeste spørgsmål:

Hvad, hvor og hvordan skal de nye opfindelser benyttes?

Eksperimenter i empati

Jeg så gerne, at teknik- og naturvidenskabuddannelsernes pensum blev bredere med plads til at debattere, om visse teknologier overhovedet bør udvikles, og at etiske hensyn bliver en fælles tråd, der løber gennem alle uddannelserne.

Risikoen, som samfundets potentielt kan blive udsættes for, bør være den primære bekymring.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Jeg vil ikke hævde, at alle politiske beslutningstagere skal være videnskabsmænd, men snarere, at forskere bør inddrage den politiske verden og de sociale konsekvenser i deres kompetenceområder.

Forskerne bør være i stand til at tage hensyn til og til at kunne diskutere konsekvenserne med resten af ​​verden.

C.P. Snow mente, at den videnskabelige forstand 'var utålmodig efter at afsløre, om noget kunne gøres' – hvilket giver genlyd i start up-kulturens handlingsbias.

Handling kan være vigtigt; selv regeringer, der ikke ligefrem er kendte for at være hurtigtreagerende, er begyndt at tage learning-by-doing til sig.

For eksempel har man i Finland oprettet et eksperiment-ministerium, der har til formål at bringe designtænkning-eksperimentering i politisk arbejde.

Men selv designtænkning, der er alles yndlings-metodologi på nuværende tidspunkt, baserer eksperimenterne på empati.

De, der udvikler løsningerne, bør også selv være involverede i de mennesker, som løsningerne påvirker i et direkte forhold mellem brugerne, kunderne, klienterne og borgerne.

Undervisningsetik gennem humaniora

Hvordan kan universiteterne ellers undervise i empati, etik og medborgerskab, hvis ikke det er gennem humaniora?

Der er muligvis specifikke anliggender i forhold til statsborgerret og ansvar, som vi føler, at alle teknik- og naturvidenskabstuderende bør forholde sig til (ligesom der er grundlæggende tal, statistiske og videnskabeligs kompetencer, som, vi kræver, at alle humaniora-studerende har i den digitale tidsalder).

Jeg påstår ikke, at jeg ved præcis, hvad lektionerne og læseplanerne skal indeholde, eller at jeg kan udfærdige en læseplan for et uddannelsesprogram. Det skal vi udvikle i fællesskab.

Konkrete ekspempler er denne crowd source-liste over Computer Science Ethics-kurser udarbejdet af Casey Fiesler ved University of Colorado, Boulder.

Kriser inden for medicinsk forskning – eksempelvis Tuskegee Syphllis Study – satte gang i områderne medicinsk etik og bioetik samt begreber som informeret samtykke, og fagfolk beskæftiger sig nu med komplekse spørgsmål om inklusion, repræsentation, indflydelse og handlekraft.

Her handler det ikke kun om dosering eller måling, men også om mere abstrakte ideer som rettigheder, værdier og betydning – kerneelementer inden for humaniora. 

Det er på høje tid, at resten af teknik- og naturvidenskabuddannelserne forholder sig til de samme problemstillinger.

Richard Lachman hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Det sker