‘Kan jeg så få ro!’ Sådan lyder det dagligt rundt om i de danske skoler. Og måske med god grund.
En ny rapport, som børn og unge fra hele landet selv har leveret data til, giver ny viden om lydforholdene i klasselokalerne.
»Overordnet set er akustikken udmærket. Der er lav efterklangstid i flertallet af klasser, og det betyder, at klasselokalerne er fornuftige til ‘gammeldags undervisning’, men ikke så velegnede til gruppearbejde, hvor f.eks. 4-6 grupper sidder i samme lokale,« forklarer Peter Møller Juhl.
Han er lektor ved Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet og forskeren bag det såkaldte Masseeksperiment, der er arrangeret af Dansk Naturvidenskabsfestival.
»Problemet ved støj er, at den forstærker sig selv. Hvis lyden kommer over det kritiske niveau, forstyrres eleverne, som taler højere og højere. Til sidst kan ingen høre noget. Og indlæringen falder. Mange forældre oplever faktisk, at deres børn taler unaturligt højt, når de kommer hjem fra skole,« fortæller Peter Møller Juhl.
\ Fakta
VIDSTE DU
Lovgivning
Krav til efterklangstid blev først formuleret i bygningsreglementet i 1966, hvor efterklangstiden skulle være mellem 0,6 sek. og 1 sek.
I 2008 kom de nugældende krav til efterklangstiden, som er 0,6 sekunder i klasseværelser og 0,4 sek. i special- og grupperum samt fælles arealer, der benyttes til gruppearbejde.
De reviderede krav repræsenterer en betydelig stramning i forhold til de forrige krav.
Undersøgelsen viser også, at jo flere flersprogede elever, der er i en indskolingsklasse (op til 4. klasse), jo sværere har eleverne ved at forstå, hvad der bliver sagt.
»Vores evne til at forstå tale under vanskelige betingelser, er bedst på vores modersmål. Vores hjerner er simpelthen tunet ind på modersmålet. Tænk f.eks. på, hvor let man hører, at nogen taler dansk i en støjfyldt udenlandsk lufthavn,« siger Peter Møller Juhl og peger på, at det derfor også er særlig vigtigt at have gode akustiske forhold i lokaler, hvor de helt unge flersprogede elever undervises, eller hvor der undervises i fag som tysk og engelsk. Denne problematik gælder dog kun for de mindre klasser.
Masseeksperimentet er vedkommende naturvidenskab
Masseeksperimentet er en fast tradition i Dansk Naturvidenskabsfestival, der arrangeres af Dansk Naturvidenskabsformidling, og som foregår hvert år i uge 39.
»Formålet med masseeksperimentet er, at naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag,« siger Mikkel Bohm, direktør i Dansk Naturvidenskabsformidling, og fortsætter:
»På den måde får eleverne et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellige naturvidenskabelige metoder. Og så er det jo ikke bare forsøg for forsøgets egen skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden.«
Masseeksperimentet er arrangeret af Dansk Naturvidenskabsfestival i samarbejde med Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet.
\ Om projektet, bogen, undersøgelsen
Baggrund for undersøgelsen
Årets masseeksperiment handler om akustik i klasselokaler. Akustik er populært sagt læren om lyd og støj og indeholder som fagområde både viden om fysik – dvs. hvordan lyd frembringes og udbreder sig i luft og i bygningsdele – og om hvordan mennesker opfatter og påvirkes af lyd og støj. Hørelsen er en af kroppens vigtigste sanser og er sammen med talen den altovervejende formidler af kommunikation mellem lærer og elev.
Hvis et lokale har en lang efterklangstid bliver lydene hængende i lokalet i lang tid. Tale i lokaler med lang efterklangstid bliver ofte ‘mudret’, som man kan opleve det i kirkerum. Ofte kan man ud fra sammenhængen ‘gætte’ sig til om der f.eks. er sagt ‘hun’ eller ‘hund’, men denne evne til at ‘gætte’ udvikler sig gennem opvæksten, og er generelt først fuldt færdigudviklet i de ældste skoleklasser.
