Babyer er som små detektiver, der konstant stykker information om verden omkring sig sammen.
Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor din baby stirrer på dig, mens du taler, er det, fordi de skal opfange mere end bare lyden af din stemme – de skal også lære, hvordan disse lyde bliver til.
Vores nylige studie, publiceret i tidsskriftet Developmental Science, viser, at denne fantastiske proces starter så tidligt, som når det lille barn er blot fire måneder. Det vender bunden i vejret på den tidligere overbevisning om, at babyer først lærer disse mønstre, når de er tunet ind på deres modersmål og mellem 6 og 12 måneder gamle.
Det giver os også mulighed for tidligere at hjælpe børn, der har øget risiko for tale- eller sprogforsinkelser.
Når de er omkring et år gamle, finjusterer små børn allerede ørerne til lydene i deres modersmål gennem en proces kaldet 'perceptuel tilpasning'.
Vi kan forestille os det, som om barnets hjerne sorterer et kæmpe 'tag-selv-bord' af lyde for at fokusere på de lyde, der betyder mest.
I de første seks måneder kan babyer skelne lyde selv fra sprog, de aldrig før har hørt.
De kan for eksempel skelne mellem visse lyde på hindi, der er udfordrende for voksne engelsktalende, eller identificere unikke lyde på mandarin, selvom de vokser op i en engelsktalende familie.
Evne varer ikke evigt
Denne utrolige evne varer dog ikke evigt. Når de er mellem 6 og 12 måneder begynder de små børn at indsnævre deres fokus til de lyde, de hører oftest.
For vokaler begynder denne finjustering omkring 6 måneder, mens konsonanter følger trop, når barnet er omkring 10 måneder.
Det er forestillingen om, at de små børn zoomer ind på de lyde, der betyder noget, som for eksempel forskellen mellem 'r' og 'l' på engelsk, mens de mister sensitiviteten over for lyde, de ikke hører regelmæssigt.
\ Læs også
Indtil nu har forskere troet, at denne indsnævringsproces var nødvendig, for at børnene kunne begynde at lære mere komplekse sprogfærdigheder, som at finde ud af, at 'b' i 'bus' og 't' i 'tus' er forskellige, fordi den ene er lavet med læberne og den anden med tungespidsen.
Men vores studie viser, at babyer helt ned til fire måneder allerede lærer, hvordan lydene bliver dannet fysisk – længe før denne indsnævring begynder.
Lærer 'minisprog'
Her er et eksempel: Forestil dig, at du lytter til en person, der taler et sprog, du ikke kender.
Selvom du ikke forstår ordene, lægger du måske mærke til, hvordan deres læber eller tunge bevæger sig for at lave lydene. Det kan fire måneder gamle babyer også gøre.
For at demonstrere dette gennemførte vi et eksperiment med 34 babyer i alderen 4 til 6 måneder, hvis forældre havde givet samtykke til at deltage.
Vi lavede en 'efterlign mønsteret'-leg (ved hjælp af to fantasi-minisprog). Det ene sprog havde ord med læbelyde som 'b' og 'v', mens det andet brugte tungespidslyde som 'd' og 'z'.
Hvert ord, som 'bivawo' eller 'dizalo', blev sat sammen i par med et tegneseriebillede – en vandmand for læbeord og en krabbe for tungespidsord.
En optagelse af et ord blev afspillet samtidig med, at 'partner-billedet' blev vist.
Men hvorfor tegneseriebilleder? Fordi babyer ikke kan fortælle os, hvad de tænker, men de kan danne associationer i deres hjerner.
Disse billeder hjalp os med at se, om babyerne kunne knytte hvert minisprog til det korrekte billede.
Efter babyerne havde lært minisprogene og deres forskellige billedpar, blandede vi tingene sammen.
I stedet for at høre ordene så de små børn lydløse videoer af en persons ansigt, der sagde nye ord fra de samme minisprog.
I nogle af videoerne matchede ansigtet den tegneserie, de havde lært tidligere. I andre gjorde det ikke.
Vi sporede derefter, hvor længe babyerne kiggede på videoerne - en almindelig metode, forskere bruger til at se, hvad der fanger deltagernes opmærksomhed.
Babyer har en tendens til at se længere tid på ting, der overrasker eller interesserer dem, og kortere tid på ting, de kender i forvejen, hvilket hjælper os med at forstå, hvordan de bearbejder og genkender, hvad de ser.
Resultaterne er klare: Babyerne kiggede væsentligt længere på videoerne, hvor ansigtet matchede det, de havde lært.
Det viser, at de tidligere ikke bare lyttede passivt - de lærte aktivt reglerne for minisprogene og knyttede den viden til det, de så.
Lægge to og to sammen
Kort sagt betyder det, at fire måneder gamle babyer kan forbinde eller 'lægge to og to sammen' mellem lyd og syn.
Denne tidlige evne til at spotte mønstre i, hvordan lyde skabes, er grundlaget for senere sprogindlæring.
Det er, som om deres hjerner allerede lægger grundlaget for, at de kan sige deres første ord.
Denne opdagelse vender op og ned på det, vi troede, vi vidste om babyers tidlige sprogindlæring.
Det tyder på, at babyer begynder at afdække mønstre efter 4 måneder. Altså længe før, de begynder at kunne opfatte og tilpasse sig lydene fra deres modersmål mellem 6 og 12 måneder.
Det åbner op for spændende nye muligheder for at hjælpe børn, der måske kæmper med tale eller sprog.
Hvis vi kan hjælpe tidligere, kan vi gøre en stor forskel.
Disse resultater rejser flere interessante spørgsmål. Kan babyer for eksempel lære andre forskelle som fonetik – om en lyd er lavet med en summende vibration, som forskellen mellem 'b' (brum) og 'p' (ingen summende vibration) – så tidligt som fire måneder gamle?
Har det effekt på denne evne, hvis barnet vokser op i et tosproget hjem? Kan babyer bruge denne færdighed til at lære mønstre i helt nye sprog?
Ved at udforske disse spørgsmål vil vi blive ved med at afdække de fantastiske måder, babyers hjerner gør sig klar til at lære én af de mest komplekse menneskelige færdigheder: Sprog.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
