Derfor hader kvinder fodbold

»Vores øl, vores EM«. Fodbold EM er kun for drengerøve. I Oddset´s TV-reklame siger den dumme blondine med de store fortrin: »der er så meget kvinder ikke forstår«.

Hvis reklamerne står til troende, vil befolkningen den næste måneds tid være splittet op i de fodboldelskende mænd og de fodboldhadende kvinder.

Men hvorfor elsker mænd fodbold, og hvorfor lader fodbolden kvinderne kolde?

Fodboldkærlighed ligger ikke i hjernen

Hvis vi skal tro på reklamerne, er det noget medfødt. Kvinder forstår sig ganske enkelt ikke på fodbold. Kunne det mon være på grund af forskelle i hjernen, kunne man spørge sig selv.

Hjerneforsker Jesper Mogensen, som er leder af grundforskningsafdelingen The Unit for Cognitive Neuroscience på Københavns Universitet, tvivler.

»Umiddelbart kan man ikke sige, at der er hjernemæssige forskelle på mænd og kvinder, som skulle give udslag i en forkærlighed for fodboldspillet for mændenes vedkommende,« siger Jesper Mogensen.

Han forklarer, at der ganske vist er fysiologiske forskelle på mænds og kvinders hjerner; mænd har flere hjerneceller end kvinder, som til gengæld har en tykkere forbindelse mellem de to hjernehalvdele.

»Men vi kan slet, slet ikke drage konklusioner ud fra, hvordan hjernen er opbygget eller dens størrelse, i forhold til om enten mænds eller kvinders hjerne fungerer bedre eller dårligere,«

Mænd har flere hjerneceller end kvinder

Selv om mænd har flere hjerneceller, så betyder det altså ikke nødvendigvis, at de bruger deres hjerner bedre. Og selv om kvinder har en tykkere forbindelse mellem højre og venstre hjernehalvdel, betyder det heller ikke, at de er bedre stillet.

»Hvis mænd per definition er interesserede i fodbold, fordi de er mænd, og kvinder ikke er det, blot fordi de er født kvinder, så er jeg selv kandidat til en kønsskifteoperation. For jeg har altså ikke beskæftiget mig med fodbold, siden jeg blev tvunget ud på grønsværen af min gymnastiklærer,« husker Jesper Mogensen.

»Det er vigtigt at huske på, at vi fødes med en hjerne, som skal udvikles alt efter, hvordan den påvirkes. Hjerner er plastiske, de udvikler sig hele tiden. Og hvis det ligger i kulturen, at kvinder ikke interesserer sig for fodbold og ikke kan forstå det, så tager hjernen det budskab til sig,« siger han.

Fodbold forbudt for kvinder

Så hjerneforskeren afviser, at kærligheden til eller aversionen mod fodbold er noget, et menneske bliver født med. Det er altså ikke arven men miljøet, der afgør om vi kan se det spændende i 22 mænds kamp om en bold.

Videnskab.dk gik derfor til Laila Ottesen, der er lektor i idrætssociologi på Institut for Idræt på Københavns Universitet.

»Det er både rigtigt og forkert, at kvinder ikke interesserer sig for fodbold,« fortæller Laila Ottesen.

»Det kan godt være, at voksne kvinder ikke synes, at fodbold er særligt spændende og ikke kan finde på at sætte sig ned en varm sommerdag for at se en indledende kamp i fjernsynet. Men om 20 år er billedet sandsynligvis et helt andet,« siger hun.

»For virkelig at kunne nyde fodbold på fjernsynet, og sætte pris på spillets finesser, skal man nok have spillet det. Og næsten alle drenge har sparket til en fodbold i modsætning til piger. Men pigefodbolden er vokset helt enormt i de senere år. Det betyder, at pigerne fremover i højere grad får forudsætningerne for at værdsætte fodbold, lige som mændene har haft det i generationer,« siger hun.

Fodbold var maskulin kultur

Piger og kvinder dyrker ifølge Laila Ottesen generelt motion for sundhedens skyld. Drenge og mænd gør det, fordi det er sjovt og for konkurrence-momentet. Men det er svært at afgøre, om kvinder ikke tænder på konkurrencen, fordi de ikke er opdraget til det. »Fodbold er en mandekultur, som mange drenge får i vuggegave, bogstaveligt talt. Det er ikke ualmindeligt, at engelske drenge får et stamkort til det lokale stadion i dåbsgave. Det er et maskulint fællesskab, drenge lukkes ind i,« siger Laila Ottesen

Det vil altså sige, at for at kunne værdsætte fodbold og have lyst til at se det i fjernsynet, så er det en god idé at have dyrket det selv. Men hvorfor er det først nu, at pigerne er begyndt at synes det er sjovt at sparke til bold?

»Vi må ikke glemme, at i mange, mange år skulle kvinder kæmpe for i det hele taget at få lov til at dyrke sport, herunder fodbold,« forklarer Gertrud Pfister, som er professor i sociologi på Institut for Idræt på Københavns Universitet.

»Fodbold var en maskulin sport, som iscenesatte mandlige dyder som styrke, kampvilje og udholdenhed. Det var ikke noget, man forbandt med kvindelighed.«

Kvinder måtte ikke dyrke sport

For små hundrede år siden var kvindekroppen lukket inde i korsetter og lange kjoler. Samtiden anså man det for usædeligt, at kvinder begyndte at bevæge sig løsluppent i tøj, de kunne røre sig i.

Når kvinderne kastede sig over forskellige sportsgrene, var det ikke uden offentlig fordømmelse. Man mente, at det svage køn angiveligt var for svagt både psykisk og fysisk til at deltage i konkurrenceidræt.

Det var ikke alene uskønt at se kvinder dyrke sport – man havde også en forestilling om, at de risikerede ikke at kunne få børn.

»Fodbold er en mandekultur, som mange drenge får i vuggegave« – Laila Ottesen

Så sent som i 1950’erne ville det vesttyske fodboldforbund ikke lukke kvinderne ind på fodboldbanerne. Argumentet var blandt andet, at kvinderne var kalveknæede og derfor ikke i stand til at spille rigtig fodbold.

Man sagde, at kvindekroppens bygning gjorde det umuligt for dem at sparke ordentligt, og hvis de alligevel kunne det, så var de mandhaftige, og det var ikke attraktivt.

Fodbold er også kønskamp

Fodbold er stort i mange lande, heriblandt Iran, hvor man kan finde begejstrede tilhængere på tværs af kønnene. Men myndighederne i Iran er ikke udelt begejstrede for de kvindelige iranske fodboldfans’ entusiasme og glæde for fodboldspillet og fodboldspillerne.

Generelt er kvinderne forment adgang til fodboldstadions. Begrundelsen er, at kvinderne skal beskyttes mod mændenes vulgære opførsel, der både bander og synger slagsange, som kvinder ikke har godt af at høre.

Det førte blandt andet til, at en flok fodboldglade kvinder forcerede indhegningen til et fodboldstadion, for at komme til at se deres helte spille.

Iranske piger spiller fodbold

Ligesom i Danmark er der også i Iran mange piger, som med stor glæde spiller fodbold. Den eneste forskel er, at de iranske piger skal spille i tækkeligt, løsthængende tøj og tørklæde. Og så skal de spille indendørs i haller, så mænd ikke kan se dem. Men spillet er der ingen, der tager fra dem.

Vi skal ikke længere tilbage end til 1970, hvor det tyske fodbold forbund endelig optog kvinderne i forbundets rækker. Men forbundet udstedte forbud mod at kvinderne havde reklamer på trøjerne. Tilskuerne skulle ikke få draget blikket mod spillernes bryster.

Så måske kan vi til EM i 2028 se frem til at både mænd og kvinder holder vejret i åndeløs spænding ved det afgørende mål i finalen. For der er altså ingen biologisk årsag til kvindernes manglende interesse. Og måske vil reklamer, der spiller på kvinders uvidenhed om nationalsporten til den tid være kommercielt selvmord.