Derfor giver Pharrells musik dig lyst til at danse
Trommerytmer, der efterlader plads til dansetrinene, giver størst nydelse og lyst til dans, viser ny dansk forskning. Men hvad er det egentligt for noget musik, der får os op af sæderne?

Et trommebeat skal helst have nogle uventede huller i rytmen, før det virkeligt giver lyst til dans, viser ny dansk undersøgelse.
(Foto: Shutterstock)

Et trommebeat skal helst have nogle uventede huller i rytmen, før det virkeligt giver lyst til dans, viser ny dansk undersøgelse. (Foto: Shutterstock)

De fleste har nok hørt og mærket lyden af en pulserende stortromme på diskotekets dansegulv. Hvis der er noget, der kan få os mennesker til at bevæge vores kropsdele i mere eller mindre rytmisk facon, så er det godt stabilt beat. Men hvad er egentligt det optimale danse-beat?

En ny dansk undersøgelse, udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE, viser, at vi mennesker generelt foretrækker et beat, der ikke bare spiller lige ud af landevejen. Beatet skal gerne rumme en såkaldt synkopering, hvor nogle af de forudsigelige elementer en gang i mellem rykker sig ud af de forventede rammer.

For at høre tre eksempler på beats, kan du trykke her, her og her.

»Vi finder større nydelse i et beat, der til dels lever op til vores forventninger, men samtidig ikke bliver alt for forudsigeligt. Det er for eksempel funk, hip-hop og techno, hvor imod free-jazz kan blive for komplekst til, at man kan finde rytmen,« siger Maria Witek, postdoc ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab og forskningsgruppen Music In The Brain på Aarhus Universitet. Hun er førsteforfatter til forskningsartiklen.

Der skal være rum til dansetrin

Det er lige præcis, når musikken efterlader et hul, hvor du ellers vil have forventet et trommeslag, at din krop sætter i gang.

»En af teorierne er, at vi får lyst til at fylde de huller ud i beatet, som synkoperingen skaber. Og det giver lyst til at bevæge os spontant,« siger Maria Witek.

Fakta

Ønsker du at deltage i forskernes næste forskningsprojekt kan du klikke her

Eksempler på musikstykker, der rummer sådan en rytme, er Pharrell Williams' populære hit ’Happy’ og James Brown’s ’Sex Machine’.

Samtidig lægger undersøgelsens resultater op til, at det er vigtigt for os, at en trommerytme til en vis grad lever op til vores forventninger, for at dansen kan opstå spontant. Ellers ved man ikke, hvilket beat man skal danse til.

»Hvis man ikke har en grundrytme med et forholdsvist forudsigeligt mønster, så  mangler der er en fælles referenceramme at danse til. Derfor vil vi gerne have noget musik, der ikke bryder vores rytmiske forventninger fuldstændigt,« siger Maria Witek.

Middelsvær rytme skaber størst nydelse

I undersøgelsen fik forskerholdet fra Aarhus Universitet sammen med forskere fra Oxford Universitet 60 frivillige deltagere fra hele verden til at lytte til en række trommebeats.

For hvert trommebeat skulle deltagerne vurdere på en skala fra 1 til 5, hvor meget nydelse beatet gav dem, og hvor meget de fik lyst til at bevæge sig af det. Samtidig spurgte forskerne, hvor meget deltagerne generelt kunne lide at danse til musik.

Hvis man ikke har en grundrytme med et forholdsvist forudsigeligt mønster, så mangler der er en fælles referenceramme at danse til. Derfor vil vi gerne have noget musik, der ikke bryder vores rytmiske forventninger fuldstændigt.

Maria Witek

Resultatet viste, at det optimale dansebeat har en middelsvær kompleksitet, der ligger mellem en helt simpel og forudsigelig trommerytme, og så en trommerytme med lejlighedsvise variationer og uforudsigelige skift i grundrytmen.

Samtidig viste resultatet, at balancen mellem forudsigelighed og middelsvær kompleksitet især gav folk, der i forvejen holder af at danse til musik, nydelse.

»Selvom undersøgelsen er lavet på relativt få personer, så kan resultatet være med til at give en forståelse for, hvordan visse musikalske rytmer stimulerer spontane kropsbevægelser,« siger Maria Witek.

Mange flere faktorer er på spil, før musikken hitter
Selvom rytmen er vigtig for danselyst og nydelse, så er der mange andre elementer, der skal opfyldes, før et stykke musik hitter hos folk, vurderer Maria Witek.

»Musik er selvfølgelig mange andre ting end rytme. Stilen i lyden, vokalens klang og de associationer man får af musikken, er også afgørende for, om man får nydelse ved at lytte til et nummer. Derudover viser forskning, at vi får mest lyst til at danse, når det er et nummer, vi har hørt før,« siger Maria Witek.

LÆS OGSÅ: Vi vil have den musik, vi kender i forvejen

Undersøgelsen leverer altså ikke en opskrift på det gode dansehit. Men forskerne skal nu i gang med at se, hvordan forskellige kulturelle grupper reagerer på forskellige typer rytmer.
 

Dans og musik har muligvis bundet vores forfædre tættere sammen som gruppe, og det gav de mennesker, der spillede musik og dansede sammen, en overlevelsesfordel.

»Forskning viser, at musik og dans har en prosocial effekt, så det skaber sammenhængskraft og sammenhold i en gruppe. Det kunne have været en fordel for vores forfædre, der har levet i grupper gennem mange tusinde år og skulle arbejde sammen om at skaffe mad og holde fjender på afstand,« siger Maria Witek.
 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk