De står der. Uge efter uge. Også i regnvejr. Fodboldtræneren, spejderlederen og alle de andre frivillige, som spenderer et par ugentlige, ulønnede timer på at glæde andre. Trods finanskrise og stadig flere tilfælde af stress, er danskerne nemlig slet ikke så tilbageholdende med at give en ekstra hånd - vel at mærke uden at få en rød øre for det.
»Den seneste større undersøgelse af frivilligheden er fra 2004, og her viste det sig, at hver tredje voksen - eller 35 procent - udførte frivilligt arbejde,« siger Bjarne Ibsen, professor samt forsknings- og centerleder ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
»Noget tyder endda på, at det frivillige arbejde har været i vækst siden da. Derfor er det et forkert billede, når det ofte fremhæves, at frivilligheden er på retur. Den trives skam i bedste velgående, « vurderer Bjarne Ibsen.
Sammen med et hold forskere har idrætsprofessoren sat en ny større undersøgelse i gang, der skal kaste lys over foreningslivet på Fyn. Med udgangspunkt i et afgrænset geografisk område vil forskerne til efteråret have tørre tal på udviklingen.
Hobby frem for idealer
Den positive udvikling, som, ifølge professoren, er under opsejling, knytter sig i særlig grad til det område, der falder ind under fritidslivet.
»Ingen tvivl om at det ide-betonede og politisk baserede frivillige arbejde har oplevet tilbagegang. Vi er mindre ideologisk orienterede end tidligere og tænker ikke, at vi skal løfte en større samfundsmæssig opgave i fritiden,« siger Bjarne Ibsen og henviser til, at for eksempel politiske partier har oplevet tilbagegang i medlemstallene.
Den store vinder er til gengæld det lokale idrætsliv. Således viste undersøgelsen fra 2004, at omkring halvdelen af alt frivilligt arbejde falder inden for fritids- og hobbyområdet. Mens det frivillige sociale arbejde tegner sig for en mindre del - og det på trods af at mange af disse foreninger og organisationer oplever stigende tilstrømning af frivillige i disse år.
»En ofte afgørende faktor for den frivillige er, at indsatsen er aktivitetsorienteret. Man tager udgangspunkt i sig selv, og på hvordan man sammen med andre kan gøre en forskel. Det er sjældent en større vision om at gøre en forskel for samfundet som helhed, der er den frivilliges væsentligste drivkraft,« fortæller Bjarne Ibsen
Frivillighedspakken
Når vi kaster os ud i frivilligt arbejde, sker det som oftest, ifølge professor Bjarne Ibsen, med én af tre faktorer i spil:
Nødvendighed Mening Lyst
Små foreninger er i reglen altid mere tillokkende end store organisationer. I den lille lokale forening finder vi en højere grad af autonomi og selvstændighed - to afgørende parametre for den enkelte frivillige
Professor Bjarne Ibsen
»Disse begreber opererer man også med indenfor sociologien. Når man melder sig som frivillig i fodboldklubben, så gør man det ofte ud fra nødvendighed - måske fordi den lokale forening har annonceret, at de mangler frivillige. Vi erkender, at vi må yde noget for fællesskabet. Ligesom man også i familien gør ting, fordi det er påkrævet, for eksempel at køre sit barn til og fra træning. Det er egentlig den samme tankegang, der ligger bag den frivilliges indsats,« forklarer Bjarne Ibsen.
Hvad angår 'mening', så handler det ifølge professoren om, at den frivillige skal opleve, at indsatsen betyder noget. At indsatsen rent faktisk gør en forskel for fællesskabet.
Lysten' er et udtryk for, at det frivillige arbejde skal være forbundet med glæde og sjov.
»Hvis alle tre elementer er i spil - nødvendigheden, meningen, lysten - så har frivilligheden gode kår,« fastslår Bjarne Ibsen.
I den sammenhæng peger han på, at mindre foreninger har langt nemmere ved at rekruttere frivillige end store organisationer.
»Små foreninger er i reglen altid mere tillokkende end store organisationer. I den lille lokale forening finder vi en højere grad af autonomi og selvstændighed - to afgørende parametre for den enkelte frivillige,« siger Bjarne Ibsen.
Finanskrise kan dæmpe lysten
Undersøgelser viser samtidig, at der er en større lyst til at udføre frivilligt arbejde blandt folk med højere uddannelse.
»Det kræver personlige ressourcer at ville det frivillige. Her viser det sig, at dem, som generelt har et højt aktivitetsniveau og arbejder mange timer om ugen, også er mere engageret i frivilligt arbejde. Det er altså ikke sådan, at blot fordi man har meget tid, så melder man sig i den lokale forening. Tværtimod,« slutter Bjarne Ibsen.
