Dalai Lama vender demokrati-begrebet på hovedet

I denne uge er der fornemt besøg i Danmark. Den åndelige tibetanske leder Dalai Lama gæster København, og han vil uden tvivl blive genstand for kolossal opmærksomhed. For mange i Vesten er Dalai Lama nemlig indbegrebet af idealer som fred og frihed.

Hvad der er nok så bemærkelsesværdigt, er, at Dalai Lama på én og samme tid står for et religiøst lederskab og en demokratisk tankegang - en sammensætning, som mange i Vesten har svært ved at se som logisk forenelige. Det fremhæver Trine Brox, ph.d. fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling 'The Enchanted Gift of Democracy'.

»I Vesten lægger vi nogle ting i demokratibegrebet, som er meget fjerne fra dem, man møder i det eksiltibetanske samfund. Her anser borgerne demokratiet for at være en gave fra den fjortende Dalai Lama. En fortryllet gave - en gave besjælet med Dalai Lamas guddommelighed,« forklarer Trine Brox.

»Ud fra en vestlig betragtning kan det selvfølgelig synes paradoksalt, at demokratiet er noget, som dikteres ovenfra. Men ikke for eksiltibetanerne,« fastslår hun.

Hvad er demokrati?

I sin ph.d.-afhandling har Trine Brox udforsket de eksiltibetanske forestillinger om, hvad demokrati er for en størrelse. Afhandlingen tager blandt andet afsæt i 11 måneders ophold i de tibetanske bosættelser i Nord- og Sydindien. Her har Trine Brox interviewet eksiltibetanere, der hævder, at de lever i et tibetansk eksildemokrati.

»Et af mine hovedspørgsmål var, hvad et demokrati består i, hvis det skal passe ind i en tibetansk kultur,« siger hun og analyserer svarene:

»Det stod hurtigt klart, at når eksiltibetanerne ser på demokratibegrebet, ser de samtidig på de værdier, de kender fra deres egen kultur - en kultur, der er gennemsyret af en stærk religiøs overbevisning. Samtalerne kom meget naturligt til at handle om, hvordan religiøst lederskab og politisk demokratisering kan kombineres,« fortæller Trine Brox.

Hun pointerer, at mange tibetanere i dag fører intense diskussioner om, hvorvidt det er rimeligt, at det er massen, der regerer - diskussioner, som blev ført i Vesten for hundreder af år siden.

Når Dalai Lama siger det

Forskeren peger i den sammenhæng på Dalai Lama som en helt central skikkelse, der så at sige vender demokratibegrebet på hovedet. I hvert fald set ud fra en vestlig betragtning.

»Dalai Lama repræsenterer i det tibetanske samfund en autoritet i form af et politisk og religiøst lederskab. Han er en talsmand, en praktisk vejleder, hvis ord har kolossal betydning for tibetanerne. Demokratiet bliver først legitimt, når Dalai Lama siger det - simpelthen fordi han regnes for et særligt oplyst menneske, som ved det rette, nemlig hvad der er til gavn for mennesker og samfund,« forklarer Trine Brox og tilføjer:

»Det er altså ikke det tibetanske folk, der kræver demokratiet indført af deres leder. Det er deres leder - Dalai Lama - som kræver demokratiet indført af folket.«

Kulturel oversættelse

Trine Brox er af den opfattelse, at vi i Vesten kan lære meget om demokratibegrebets vidde rammer ved eksempelvis at studere den eksiltibetanske udgave.

»Demokratiet er jo et begreb, som er etableret her i Vesten, og som vi har forsøgt at eksportere til andre lande. I mange år har vi troet, at demokratiet var den endelige udvikling for mennesket - altså en moderne, rationel og oplyst form for tænkning, der er modsat en religiøs tænkning. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke vi skal ind og se nærmere på, om det vitterligt er så farligt, når demokrati og religion blandes sammen,« siger Trine Brox og trækker os med tilbage til det eksiltibetanske samfund. Her er der ifølge forskeren tale om en religiøs og kulturel oversættelse af demokratibegrebet.

»Min forskning har vist, hvor vigtigt det er at forstå det samfund, vi ønsker at eksportere vores ideer til. Det kræver kulturel indføling, hvor man lader det være op til menneskene i det pågældende samfund at oversætte demokratiet, så det passer til deres egen kultur. Hvis ikke demokratiet oversættes, bliver det fremmed,« fastslår Trine Brox.