Danske forskere: EU-medlemsskab har mange fordele, men økonomisk vækst er ikke én

Fra Winston Churchill i 1940'erne til vor tids Nobels fredspriskomite; fred og velstand har altid været den europæiske integrations to kernemål.

EU's grundlæggere så det europæiske projekt som en måde at tæmme nationalistiske tendenser gennem fælles kommercielle interesser:

En fælles politisk og økonomisk enhed, der sikrer både fred og økonomisk fremgang.

I sin berømte 'Europas Forenede Stater'-tale 19. september 1946 på Zürich Universitet argumenterede Churchill for, at løsningen på Europas kvaler i efterkrigstiden var:

»Genskabelsen af den europæiske familie, eller så meget af den som muligt, med en struktur, der sikrer, at den kan eksistere i fred, sikkerhed og frihed.«

Bidrage til højnelse af levestandarden

Fire år senere, 9.maj 1950, præsenterede den franske udenrigsminister, Robert Schuman, 'Schumanerklæringen', der indeholdt et forslag om oprettelsen af et europæisk kul- og stålfællesskab - den første i en række af overnationale europæiske institutioner, der i sidste ende skulle blive 'Den Europæiske Union', som vi kender den i dag.

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs stiftende medlemmer - Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg - skulle være fælles om fremstillingen af kul og stål og:

»Bidrage til højnelse af levestandarden og fremme fredsbestræbelserne.«

Da Romtraktaten kom til i 1957, talte artikel 2 udtrykkeligt 'om højnelse af levestandarden og livskvaliteten'.

Og spoler vi tiden 70 år frem, hævder EU's officielle hjemmeside, at: »Siden 1957 har EU arbejdet for at gavne os borgere med sin indsats for fred og velstand.«

Vækst er stadig en prominent målsætning

Vækst er selvfølgelig fortsat en prominent målsætning for EU i dag.

En af Lissabonstrategiens målsætninger - en vækst- og beskæftigelsesstrategi vedtaget af EU's stats- og regeringschefer på topmødet i Lissabon 2000 - var at sikre, at den europæiske økonomi blev:

»Den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar vækst med flere og bedre job og større social samhørighed.«

Alle de syv hovedinitiativer, som blev fremlagt som del af Europa 2020-strategien, handler også om vækst - smart vækst, bæredygtig vækst og inklusiv vækst.

Men passer det?

Ingen entydig økonomisk fordel ved EU-medlemskab

Vores nye forskning i økonomi-tidsskriftet ​ Kyklos, skrevet i fællesskab med Mikkel Barslund fra Centre for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles, gransker, om EU-medlemsskab rent faktisk i gennemsnit har forøget medlemsnationernes indenlandske økonomiske vækst i løbet af de seneste årtier.

Svaret i en nøddeskal: Formentlig ikke.

Kort fortalt, forsøgte vi at besvare spørgsmålet ved hjælp af en række forskellige empiriske strategier, forskellige tidsperioder fra 1960'erne frem til 2015, forskellige lande og forskellige datasæt.

Vi sammenlignede:

• EU's vækst med henholdsvis væksten i USA og forholdsvis velhavende OECD-lande uden for EU
• Vækst i tidligere sovjetiske satellitter (geografiske/administrative områder) inden for og uden for EU
• Vækst i forskellige lande inden for EU

Vi konkluderede, at vi ikke kan demonstrere en entydig økonomisk fordel ved EU-medlemskab:

EU præsterede stort set sammenligneligt med lande udenfor EU - og i visse tilfælde værre.

BNP er en dårlig målestok for visse effekter

Det kan godt være, at EU-medlemskabet er mere økonomisk fordelagtigt, end det ser ud til.

Bruttonationalproduktet er en dårlig målestok for effekten af visse nye fænomener som eksempelvis Facebook og smartphones.

Det kan også være, at kausaliteten - forholdet mellem årsag og virkning - er for kompliceret, til at vi kan afdække EU's økonomiske fordele i datamængden.

Hvis ét af disse forhold er korrekte, betyder det dog ikke, at vores konklusion er forkert - blot, at vi forsat bør have en agnostisk (der benægter muligheden af at opnå sikker viden, red.) tilgang til EU's effekt på væksten.

Uanset hvordan man vælger at fortolke vores resultater, står vores mangel på evidens på en signifikant, positiv økonomisk fordel ved EU-medlemskabet i modsætning til adskillige officielle rapporter, der kommer frem til den modsatte følgeslutning.

Stiller spørgsmålstegn ved det store billede

OECD's Brexit-rapport hævder for eksempel, at EU har bidraget en hel del til Storbritanniens velstand.

Den danske regering bestilte for nylig et studie, der viste, at EU-medlemskabet har gjort danskere meget rigere.

Og det hollandske Centraal Planbureau - Hollands uafhængige finanspolitiske institution - har konstateret, at EU-medlemskabet har gjort hollænderne meget rigere.

Fordi vi fokuserede på EU-gennemsnittet og ikke på de enkelte landes præstationer, er vi ikke nødvendigvis uenige med studierne af de enkelte lande.

Men for hvert land, som har præsteret bedre end gennemsnittet, er der et land, som har klaret sig dårligere, så vi stiller spørgsmålstegn ved det store billede.

Uhensigtsmæssigt at have en uforbeholden positiv holdning

Det indikerer, at det i det mindste er uhensigtsmæssigt at have en uforbeholden positiv holdning til væksteffekterne af EU-medlemskabet.

Det stemmer overens med den nyeste tænkning indenfor økonomisk-politisk forskning om vækststrategi.

Det vil sige, at EU skaber ens og lige vilkår med hensyn til reguleringer, men EU leverer ikke et 'blueprint' (skabelon, red.), når det gælder vækstpolitikker.

Politikker, der skal håndtere landespecifikke begrænsninger for vækst, skal skræddersys til lokal kontekst, og derfor er det kun de nationale regeringer, der kan implementere dem.

Så der er ingen enkle budskaber med hensyn til Brexit her:

Vi ser ikke på Storbritannien alene, og effekterne ved udmeldelse er under alle omstændigheder ikke nødvendigvis symmetriske med effekterne ved indmeldelse.

LÆS OGSÅ: Forsker: Vækst er ikke længere vejen til succes

Ikke en evaluering af hele EU-projektet

Evaluering af EU's vækstbidrag udgør heller ikke en evaluering af hele EU-projektet.

EU leverer mange direkte fordele for Europas borgere - eller omkostninger alt afhængigt af dit perspektiv. Retten til at studere, arbejde, rejse og bo i ethvert EU-land er en ret, som mange europæere værdsætter højt, selv om andre ikke gør det.

EU har blandt andet bidraget til forbrugerbeskyttelse, sikkerhed på arbejdspladsen, regional konvergens samt beskyttelse af forfatningsmæssige rettigheder.

Ved udelukkende at fokusere på økonomisk vækst, kommer alle disse aspekter ikke ind i billedet.

Men intet afleder opmærksomheden fra den kendsgerning, at en nøglekomponent i hele EU's rationale og EU's igangværende bedrifter langt fra er entydige.

Hvis EU rent faktisk ikke leverer velstand, kan det have en markant effekt på projektets fremtid.

Thomas Barnebeck Andersen og Pieter Vanhuysse hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Er EU-Kommissionen ude af kontrol?

LÆS OGSÅ: Brexit: »Et EU-forskningsprogram uden Storbritannien er som en fest uden et band«