Børn, som vokser op med en mor/og eller far, der har enten skizofreni eller bipolar sygdom, viser allerede som syv-årige flere tegn på psykiske problemer end deres jævnaldrende med forældre uden skizofreni eller bipolar sygdom.
Det viser et nyt dansk studie, som har fulgt 522 børn, fra de var 7 år gamle.
- 202 af børnene har en mor og/eller far med skizofreni
- 120 af børnene har en mor og/eller far med bipolar sygdom
- 200 af børnene har to forældre uden de to sygdomme
Allerede som syv-årige har ⅓ af børnene med en psykisk syg forælder så alvorlige tegn på psykiske problemer, at de enten opfylder eller har opfyldt kriterierne for en børnepsykiatrisk diagnose eller er lige på vippen til at gøre det.
»Vi ved fra tidligere forskning, at omkring 10 procent af de her børn, vil udvikle samme psykiske sygdom som deres mor eller far. Alligevel er vi overraskede over, at vi kan se tegn på så alvorlige problemer hos så stor en andel, allerede når de er blot syv år gamle,« siger ph.d. fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Ditte Ellersgaard til Videnskab.dk.
Hun er førsteforfatter på en artikel i Wold Psychiatry om det nye studie, som er det mest omfattende og grundige studie af børn af forældre med skizofreni og bipolar sygdom.
Resultaterne understreger behovet for at have fokus på, hvordan børn af forældre med psykisk sygdom trives og for at hjælpe dem, der mistrives.
Ingen undskyldning for at vente
Symptomer på angst, ADHD og adfærdsproblemer er blandt de mest udbredte problemer hos de syv-årige børn – særligt de børn, som har en mor eller far med skizofreni.
38,7 procent af dem havde alvorlige psykiske problemer.
Det samme gjaldt 35,6 procent af de børn med en forælder med bipolar sygdom.
Blandt børnene uden forældre med psykisk sygdom var andelen 15,2 procent.
»Vi kan se, at der helt klart er nogle børn, som vi godt kunne hjælpe noget mere, inden de måske ender med at blive rigtig syge,« siger Ditte Ellersgaard.
Det er professor på Institut for Klinisk Medicin, Afdeling for børne- og ungdomspsykiatri Skejby, Charlotte Ulrikka Rask enig i.
Hun har læst det nye studie for videnskab.dk og er imponeret over det store antal børn og de solide undersøgelser, forskerne har lavet.
»Der er ingen grund til at vente med at give dem hjælp. Det er alarmerende, at de allerede som 7-årige har sådan nogle profiler for psykiske problemer. Det bør man sætte ind overfor både i forhold til barnet og forældrene,« siger hun.
Skilsmisser og arbejdsløshed er mere udbredt
Studiet peger på, at der er et stort behov for at gøre noget for gruppen af børn med forældre ramt at psykisk sygdom.
Samtidig viser studiet, at de børn, som har forældre med psykisk sygdom, også langt oftere vokser op i socialt dårligere stillede hjem.
I gruppen af forældre med skizofreni er der en større andel med lav uddannelse.
Forældrene er i højere grad skilt, og den forælder, som har enten skizofreni eller bipolar sygdom, er oftere arbejdsløs.
I mere end halvdelen af familierne med skizofreni er den syge forælder hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Det samme gælder blot otte procent af kontrolforældrene, som altså hverken har skizofreni eller bipolar sygdom.
I studiet har man ikke matchet med en kontrolgruppe på samme socioøkonomiske niveau som de to grupper med psykisk sygdom.
Kontrolgruppen består af familier fra samme kommune med barn på samme alder, som både økonomisk og socialt står væsentlig stærkere.
Derfor kan studiet ikke afgøre, om det er forældrenes psykiske sygdom, der er årsag til børnenes problemer, eller om det skyldes andre faktorer som socialt udsathed eller skilsmissehjem. Det kan også være, at børnenes øgede risiko for psykiske problemer skyldes en interaktion mellem genetisk disposition og uhensigtmæssige miljøfaktorer.
LÆS OGSÅ: Børn af psykisk syge forældre har større risiko for selvmordsforsøg
Fattigdom og psykisk sygdom følges ad
Forskerne er opmærksomme på udfordringen med at vurdere, hvad der skyldes hvad.
»Vi har faktisk diskuteret det meget. Men fordi det at have en alvorlig psykisk sygdom ofte medfører sociale og økonomiske problemer, valgte vi en kontrolgruppe, som ikke er udvalgt på baggrund af socioøkonomiske karakteristika,« siger Ditte Ellersgaard.
Hun bakkes op af Charlotte Ulrikka Rask:
»Det, at der er psykisk sygdom i familien, gør, at børnene oftere oplever socioøkonomiske problemer. Det kan være en del af det at vokse op i en familie med psykisk sygdom. Hvis kontrolgruppen havde været på samme socioøkonomiske niveau, havde forskellen mellem grupperne sandsynligvis været en del mindre,« siger hun.
Man ved fra tidligere studier, at det at vokse op i en fattig familie øger risikoen for at udvikle psykisk sygdom som voksen. Også selv om ens forældre ikke har en psykisk sygdom.
»Men uanset hvad kan vi se, at det er en gruppe, som har det sværere. Så vi skal være mere opmærksomme på dem og på at hjælpe dem,« siger Ditte Ellersgaard.
Arbejdet fortsætter
Forskerne følger stadig de 522 børn og er i gang med en opfølgningsundersøgelse med de første af børnene, som er fyldt 11 år, for at se, hvordan deres psykiske problemer har udviklet sig.
Forskerne laver desuden kvalitative interviews med familierne. De besøger børnene derhjemme, og forældrene har deltaget i fokusgrupper.
Alt sammen for at blive klogere på, hvordan det er at være barn i en familie, hvor mor eller far har eller har haft en alvorlig psykisk sygdom.
Forskerne undersøger desuden mulige årsager til, at nogle af børnene klarer sig helt normalt, mens andre har det rigtig svært.
»Vi vil gerne finde ud af, hvilke faktorer der måske kan virke beskyttende,« siger Ditte Ellersgaard.
Desuden er det vigtigt at fokusere på, hvilke problemer forældrene gerne vil arbejde med, og hvilken hjælp de ønsker.
LÆS OGSÅ: Børn med psykisk sygdom har oftere infektioner
LÆS OGSÅ: Børn af skizofrene bliver psykisk syge
