Cyber abuse: Ingen løsninger fra forskningen

Kært barn har mange navne. Ukært barn har til gengæld tit mange ansigter.

Det gælder også for den moderne form for mobning, der finder sted over mobiltelefonen eller på internettet. Den sniger sig ind på børn og unge i indpakninger som ‘happy slapping’, hvor et offer får tæsk, mens en mobiltelefon filmer løs, som anonyme tilsvininger via sms og chat eller i form af en Facebook-gruppe med medlemmer, som erklærer, at de hader en særlig person.

Fænomenet kaldes cyber abuse eller cyberbullying og er især ubehageligt, fordi ophavsmanden tit er anonym, fordi budskabet spredes hurtigt til mange, og fordi ofret ikke engang får fred efter skoletid.

Hver tiende bliver net-mobbet

Ifølge en pressemeddelelse fra det psykologiske institut ved Göteborgs universitet oplever hver tiende elev i 7.-9. klasse at blive drillet via internettet, og fornemmelsen blandt forskere i EU er, at problemet kun vokser. Alligevel aner forskerne reelt intet om, hvordan man bekæmper problemet. Det fremgår af en såkaldt Campbell-oversigt; en gennemgang af al forskning på området.

»Der er et klart politisk fokus på det her område, så det havde været interessant, hvis vi kunne sige, at forskningen allerede har produceret resultater. Men vi fandt kun tre studier af høj kvalitet, som beskæftigede sig med cyber abuse, så man må sige, at forskningen er i sin spæde vorden, og at vi har brug for flere studier,« konstaterer Mette Deding, forskningsleder for SFI Campbell; den danske del af det internationale Campbell-samarbejde mellem forskere.

Mette Deding understreger, at cyber abuse i forskningsmæssig forstand er et nyt fænomen med omkring 15 år på bagen.

Det tager tid at indkredse et problem, så man kan lave solide undersøgelser af det, og ifølge Mette Deding vil den stigende erkendelse af omfanget af cyber abuse formentlig få antallet af forskningsprojekter til at stige væsentligt i løbet af de næste fem år.

Uhåndgribelige resultater

For nu må politikere, skolelærere og andre med interesse for forskningsbaserede løsninger støtte sig til tre undersøgelser fra USA og Canada.

Undersøgelserne er gode, fordi de omfatter kontrolgrupper, så forskerne er sikre på, at deres fund hos forsøgspersonerne ikke er tilfældige. Til gengæld er de svære at bruge til noget konkret, fordi resultaterne reelt er så vage, at det er umuligt at udlede konkrete handlingsanvisninger af dem.

Den vigtigste samlede konklusion er, at børn og unge på 5.-8. klassetrin ikke opfører sig mere ansvarligt på nettet eller over mobiltelefonen, fordi de bliver opmærksomme på, at en fare kan lure ved det næste klik.

»Tidligere har man nok troet, at større viden om internetsikkerhed også ville medføre mere sikker adfærd. Derfor er det nyt og spændende for forskere, at børn endda kan opføre sig endnu mere risikabelt efter at have fået undervisning,« siger Mette Deding og tilføjer:

»Vi har ingen god forklaring på, hvorfor det er sådan, men måske får en større viden børn til at føle sig mere trygge, og derfor opfører de sig mere usikkert.«

Vi har slet ingen viden om forældrenes rolle, og det er synd og skam.

Mette Deding

»Det kan også være, de har brug for mere konkrete handlingsanvisninger i stedet for cases om, hvad der kan gå galt, som det var tilfældet i undervisningen i de her undersøgelser. Men på hele området er den bedste konklusion: vi er nødt til at undersøge det nærmere, for vi har brug for mere viden,« erklærer Mette Deding.

Voksne har en afgørende rolle

Det lykkedes ikke forskerne at finde et eneste kvalitetsprojekt, som belyser effekten af at henvende sig til forældre for at få dem til at fortælle børnene om moralske grænser i elektroniske medier.

Alligevel er den danske forskningsleder sikker på, at voksne både i skolen og i hjemmet kan gøre meget ved at være opmærksomme på, hvordan børnene bruger mobiltelefonen og internettet.

»Det er uden tvivl enormt vigtigt, at skolerne tager det her på sig i forbindelse med de øvrige anti-mobbediskussioner, men også at forældre taler med deres børn om, hvilken adfærd man har i forhold til medier.«

»Det er vigtigt, at voksne opfører sig, som de gerne vil havde deres børn opfører sig. Børn tager nye medier til sig meget hurtigere, end voksne nogensinde kunne have forestillet sig, og de har brug for gode rollemodeller,« pointerer Mette Deding.