Mobning er et symptom på social angst

'Hold kæft hvor er du klam, nej hvor du lugter, føj for satan en homo du, knepper du din far, hvorfor er du så tynd? Jeg vil ikke være i gruppe med ham, jeg smadrer dig efter skole.'

Sådanne skældsord regner dagligt ned over mange børn i de danske folkeskoler på trods af ambitiøse mobbekampagner og hårde og konsekvente sanktioner overfor mobberne.

I erkendelse af, at den psykologiske forståelse af mobbe-mekanismer er utilstrækkelig, har forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet, med finansiering fra TrygFonden og under ledelse af professor Dorte Marie Søndergaard startet et omfattende forskningsprojekt, Exbus, der skal kaste lys over årsagerne til mobning i skolerne. Forskerne har fulgt en række klasser og interviewet børn og lærere, og næste skridt er et omfattende analysearbejde, der går ud på at undersøge de dynamikker, som starter eller vedligeholder mobningen.

»Hidtil har man haft en tilgang til mobning, hvor man i høj grad har fokuseret på enkeltindivider. Årsagen til, at nogen mobbede eller blev mobbet skyldtes en fejl i den enkelte elevs personlighed. Det var altså Hans og Peter, det var galt med. Men erfaringerne viser, at mobning ikke nødvendigvis holder op, fordi mobberne bliver smidt ud. Og en person, der bliver mobbet i én klasse, bliver det ikke nødvendigvis i en anden klasse,« forklarer professor Dorte Marie Søndergaard.

Eksklusion ødelægger liv

I stedet for at hænge mobning op på enkeltindivider, skal man snarere se det som et symptom på, at der er et højt socialt angstniveau i klassen. Alle mennesker er afhængige af at tilhøre et fællesskab, og hvis man bliver truet på sit tilhør, så opstår der angst. Mennesker er ikke satellitter, der svæver rundt og altid opfører sig ens, uanset hvor de er - de bliver til i kontekster. En person får en stor del af sin identitet igennem sit samvær med andre mennesker, og derfor er eksklusion af fællesskabet et af de hårdeste slag, man som person kan få.

»Ligegyldigt hvem man er, er det en voldsom ting at blive ekskluderet, dvs. hvis omgivelserne møder en med, at man ikke er værdig til at deltage. Det er menneskets natur at overleve ved at være en del af et socialt samfund, og vi føler os eksistentielt truede, hvis vi bliver lukket ude,« pointerer hun, hvorefter hun giver et eksempel på, hvordan børnenes sociale angstniveau kan læses i deres vogtning på hinanden:

I en klasse med et højt angstniveau skal der ikke mere til end et par bukser, der er lidt for brede, til at fremprovokere en masse negative processer, som kan føre til mobning.

Hvem der mobber eller bliver mobbet følger ikke noget entydigt mønster. Det kan både være sårbare elever og elever, der opfattes som stærke, der bliver ramt. Når angsten flimrer i gruppen, kan den ramme med en vis tilfældighed i sin søgen efter nogen eller noget at fordømme. Fordømmelsen giver en kortvarig lindring for den sociale angst.

Rollefordeling vendt på hovedet

Hidtil har man troet, at den mobbede er det evige offer, og at mobberen altid er mobber, men de foreløbige studier tyder på, at dette ikke er den eneste sandhed. Positionerne kan godt være stabile i lange perioder, men de kan også være ustabile. Hvem der mobber, og hvem der bliver mobbet kan godt ændre sig, og der kan rykkes voldsomt rundt på rollerne i løbet af skoletiden.

»Positionerne i klassens hierarki kan befolkes af forskellige børn over tid. Nogle gange skifter det fra måned til måned, hvor klassens mest populære pludselig bliver kastet i bund, eller hvor den, der tidligere blev mobbet, får positioneret sig som den centrale person,« siger hun.

Som et eksempel nævner hun en dreng, der både har prøvet at blive mobbet igennem længere tid, og som senere skiftede rolle. Drengen blev mobbet de første fire år af sin skoletid. Men så skete der nogle ting, som gjorde det muligt for ham at rykke op i hierakiet. Den følelse af afmagt, som han fik, mens han lå i hierakiets bund, gjorde ham imidlertid ekstra sensitiv overfor andres dominans - og i en klasse med et meget højt socialt angstniveau, fik det en særlig betydning. Da han selv havde kæmpet sig frem til en central position, brugte han positionen til at vogte ekstra stærkt på de andre.

»Han blev barsk og intolerant, hvis han så det mindste tegn på dominans hos andre,« slutter hun.

Mobning skyldes altså mange effekter, der er vævet sammen til store sammenhængende net, og en person, der har oplevet afmagt på et tidspunkt kan f.eks. godt bruge erfaringen til selv at udøve dominans senere hen.

Medier kobler humor og hån

Vil man bekæmpe mobning går det altså ud på at rede trådene ud og nedbringe klassens angstniveau, og som forældre og lærere kan man fundere over, hvor elevernes sociale angst og hånepraksis kommer fra.

»Forældre og lærere kan jo vende sig og se på deres egne vaner i forhold til at håne og fordømme. Men nutidens teknologier og medier spiller også en vigtig rolle. Aften efter aften kan vi se reality-shows med konkurrence, udskillelse og hån, der er koblet sammen med humor. Vi lærer os selv og vores børn, at hån og eksklusion er underholdende og helt naturligt. Det kan godt gå hen og interagere med en skolekultur, ikke mindst i de klasser, hvor der i forvejen er et højt socialt angstniveau,« siger hun.

Derfor er elevernes brug af forskellige teknologier et af Dorte Marie Søndergaards helt store fokusområder, og ud over at se på TV-mediets interaktion i børnenes kultur udforsker hun og de andre forskere også betydningen af Internet, mobiltelefoner og computerspil.

Aften efter aften kan vi se reality-shows med konkurrence, udskillelse og hån, koblet sammen med humor. Vi lærer os selv og vores børn, at hån og eksklusion er naturligt og underholdende

Dorte Marie Søndergaard

Sms'er sendes lynhurtigt af sted, og hvis man har en børnegruppe, der ulmer af vrede og social angst, så kan den få udløsning ved at fyre noget af, som er lidt voldsommere, end hvad man lige havde tænkt. Det særlige ved teknologierne er, at man kan sende en ondskabsfuld sms af sted, uden at man ser modtagerens reaktion.

»Jeg har ikke nogen entydig fordømmelse af hverken computerspil eller sms'er. Sms'er kan jo også bruges til at sende positive erklæringer som 'du er min bedste ven'. Teknologierne kan ikke siges at være dårlige eller gode, eller opbyggende og nedbrydende. Men koblet med andre ting kan de forstærke særlige dynamikker i en kultur på godt og ondt,« slutter hun.

Er tingene først løbet af sporet i en klasse, er det en krævende proces at rette op igen, Det er nødvendigt med en ændring i den fordømmende kultur, som er blevet naturlig for klassen at leve i. Det tager tid at ændre vaner, dæmpe angsten og bygge tillid op børnene imellem. Og det kræver voksne, der vil og kan investere energien i at hjælpe en anden kultur frem.

»De voksne skal jo selv kunne gennemskue hvad det er for nogle mekanismer, der bevæger børnene. Og så skal de kunne stille op med tilbud om måder at forstå tingene på, som drejer hjulet den anden vej. Som altså øger den gensidige tillid i stedet for fordømmelsen. Det skal der ressourcer til, både i form af tid, vilje og forståelse,« siger Dorte Marie Søndergaard.