»Hvad er egentlig politikernes ide med, at frisører ikke må åbne, når pædagoger, som skal tørre snotnæser, og i det hele taget have meget mere nærkontakt, skal arbejde?«
Sådan lød et læserspørgsmål fra Mette, da Forskerzonen 8. april afholdt en livechat om, hvordan coronakrisen påvirker vores samfund.
I kølvandet på regeringens udmelding om den forsigtige genåbning af Danmark den 6. april, har læserne stillet et hav af konkrete spørgsmål om, hvordan samfundet skal klare krisen.
Det var Jan Pedersen, lektor i økonomisk historie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og Helle Samuelsen, lektor i antropologi på Institut for Antropologi på Københavns Universitet der svarede læserne direkte på livechatten.
Vi har samlet de skarpeste spørgsmål her.
Hvorfor må frisører ikke åbne, når pædagoger må?
Jan Pedersen forstår godt, at regeringens tiltag om at holde små virksomheder som frisører lukket kan virke meget voldsomt.
»Det er udenfor de normale rammer, at myndighedernes kommanderer folk til at indstille deres arbejde, og måske havde det været muligt at opretholde sikkerhed hos frisøren ved hjælp af værnemidler,« lyder Jan Pedersens svar til Mette.
Hvis vi vender os mod, hvorfor de små børn bliver sendt tilbage i skole, er det først og fremmest fordi, der er store sociale og økonomiske omkostninger forbundet med at holde daginstitutioner og små klasser lukkede, fortæller han.
I nogle hjem er det svært at få hverdagen til at køre med hele familien samlet og ikke så meget at lave. Og så er der det økonomiske aspekt:
»Der er et stort behov for at få arbejdslivet og dermed produktionshjulene i gang igen, og det er svært, hvis man er nødt til at sørge for pasning af de små,« skriver Jan Pedersen.
Økonomien er afhængig af, at vi kan få offentlig børnepasning, fordi vi har valgt at indrette vores samfund på den måde, og det kan der selvfølgelig være både fordele og ulemper ved, tilføjer han.
Hvordan påvirker det briterne, at Boris Johnson er indlagt?
»Hvad betyder det for et land at have en stærk leder ved roret under krisen? Hvordan påvirker det for eksempel briterne, at deres premierminister Boris Johnson er indlagt med ny coronavirus?« spørger Ditte i livechatten.
Tillid til lederen er helt afgørende under en krise, svarer Helle Samuelsen. Og her ser det ud til, at vores egen statsminister klarer det godt.
Mette Frederiksen udviser stærkt lederskab og derfor høster hun lige nu stor opbakning fra danskerne. Men hvis tilliden til hende i forvejen havde været lav, kunne den strategi dog have givet bagslag.
»I andre samfund, hvor der måske er en stærk leder (som i mange afrikanske samfund), men hvor tilliden til lederskabet er minimal, kan det have den helt modsatte effekt,« skriver Helle Samuelsen.
»Her vil folk ikke nødvendigvis have tillid til de oplysninger, tal og statistikker, der offentliggøres. Og derfor vil de ikke nødvendigvis følge anvisningerne,« uddyber hun.
Boris Johnson vil få stærk opbakning
Hvis vi skal vende tilbage til, hvordan briterne påvirkes af Boris Johnsons indlæggelse, skaber det selvfølgelig usikkerhed, når landets leder er indlagt på hospitalet.
Men hvis Boris Johnson kommer godt igennem sygdommen, vil han nyde en enormt stærk opbakning og en stigende popularitet, vurderer Helle Samuelsen.
»Der er en tendens til, at et land samler sig om sin leder i krisetider,« fortæller hun og fortsætter:
»Det kan forklare, hvorfor Trumps popularitet ikke er faldet, selvom mange mener, at han ikke har håndteret coronakrisen særlig godt.«
Hvordan undgår vi, at coronakrisen skaber racisme?
Vi har allerede set tendenser til, at asiater bliver stigmatiseret i andre lande, fordi COVID-19 oprindeligt kom fra Kina, fortæller Helle Samuelsen.
»Stigmatisering af bestemte befolkningsgrupper forekommer ofte, når samfund er i krise – særligt i forhold til sygdomsrelaterede kriser,« skriver Helle Samuelsen.
Det vigtigste skridt for at forhindre racisme i forbindelse med coronakrisen ligger ikke hos den enkelte borger, men hos myndighederne, mener hun.
»Jeg tror, den massive orientering og vidensdeling omkring coronaepidemien er supervigtig for at undgå stigmatisering af bestemte grupper,« skriver Helle Samuelsen.
Det er vigtigt, at der er gennemsigtighed omkring tal og statistikker, for hvis først man begynder at mistro myndighedernes oplysninger, så sætter det desværre ofte rygter og konspirationsteorier i gang, vurderer hun.
Hvilken betydning vil COVID-19 få for grøn omstilling?
Mathias er nysgerrig efter, hvilken betydning den nye coronavirus kommer til at få for den grønne omstilling, som den danske regering havde fokus på inden krisen.
Det er svært at give et entydigt svar, for det kommer an på, hvordan regeringen vælger at prioritere politisk efter krisen. Her er der ingen tvivl om, at corona-pandemien har ændret den politiske dagsorden, mener Helle Samuelsen:
»Lige nu er sikring af velfærdssamfundet og ‘Arnes’ mulighed for pension meget vigtig for den socialdemokratiske mindretalsregering. Samtidig ser mange aktører, såsom forskning og industri, et kæmpe potentiale i den grønne omstilling i Danmark.«
»At dømme efter klimademonstrationer og mange lokale initiativer, lader danskerne også til at være meget parate til grøn omstilling,« tilføjer hun.
»Jeg er derfor optimist, men tror, at der skal lægges et gevaldigt pres på regeringen fra støttepartier, erhvervsliv og grønne organisationer, for at kunne rykke på den grønne omstilling,« lyder hendes endelige svar.
Kan der overhovedet komme nogen gode ting ud af coronakrisen?
Livechatten rundes af med et sidste spørgsmål fra Niels.
Det går på, om forskerne kan se nogle positive effekter ved corona-pandemien, midt i al usikkerheden.
Først og fremmest har coronakrisen bidraget til langt større refleksion over, hvor sårbart et verdenssamfund, vi har skabt os, mener Helle Samuelsen:
»Hvor mange mennesker før kun så globaliseringen som en god ting, er der nu kommet langt flere problematikker frem, som vi skal lære af,« skriver hun.
Jan Pedersen vurderer, at coronakrisen også kan give os nye ideer til, hvordan vi håndterer pandemier i fremtiden. Problemer fremmer nemlig innovativ tænkning:
»Vi har fået skærpet opmærksomheden på truslen fra pandemier. Den trussel bliver kun større, og vi må i gang med at opbygge et beredskab, der bedre matcher udfordringen,« skriver Jan Pedersen.
Krisen skaber fokus på god håndhygiejne
En anden positiv sidegevinst i en ellers forfærdelig coronakrise er, at der er kommet fokus på god håndhygiejne, påpeger Helle Samuelsen:
»Det kan lyde som en lille ting, men jeg tror, at mange sygdomme kan forebygges, hvis vi fastholder rutinen med god og grundig håndvask mange gange om dagen,« skriver hun.
Selvom man kan finde positive ting at fremhæve ved coronakrisen, er der ingen tvivl om, at vi mest af alt står i en meget negativ situation.
»Når regnebrættet skal gøres op, vil jeg fastholde, at denne krise havde vi i den grad hellere været foruden,« understreger Jan Pedersen.
Du kan læse hele livechatten fra 8. april her.
