Christoffer Columbus' sexhungrende sømænd voldtog de mellemamerikanske indianerkvinder og fik derved en ubuden gæst med tilbage til Spanien i slutningen af 1400-tallet - den potentiel dødelige kønssygdom syfilis.
Sådan har forklaringen om syfilis' opståen i Europa lydt indtil nu, men ifølge onlineudgaven af den britiske avis the Daily Mail, MailOnline, skal den succesfulde opdagelsesrejsende og hans mandskab frikendes - i hvert fald for syfilis-importen.
Skeletter fra en kirkegård i det østlige London viser nemlig tegn på sygdommen 200 år før, Columbus satte sejl for at finde søvejen til Indien.
Deforme kranier afslørede sygdommen
I alt syv skeletter, udgravet ved St. mary Spital, viste tegn på syfilis. Alle havde de ru mærker på knoglerne eller deforme kranier.
Ved hjælp af kulstof 14-datering har forskerne fra Museum of London påvist, at to af dem stammer fra årene 1200-1250, mens de fem andre er fra perioden 1250-1400.
Man har tidligere fundet knogler med tegn på syfilis fra samme tid, men de har været mere tvivlsomme.
10-årig pige ødelagt af syfilis
Et af skeletterne var en 10-årig pige. På grund af sygdommen var hun blind, skaldet og hæmmet af tænder, der voksede i en 45 graders vinkel. Hendes kranie lignede et månelandskab, og forskerne var ikke i tvivl om, at deformiteterne skulle tilskrives syfilis, da de gravede resterne af den lille pige op.
Syfilis behandles i dag med antibiotika, men kunne førhen være fatal. Den giver blandt andet alvorlige skader på hjertet, hjernen, øjnene og knoglerne.
Det første rapporterede syfilistilfælde i Europa stammer fra 1495 - to år efter Columbus kom hjem.
Efterfølgende bebrejdede europærerne flittigt hinanden for den næsten epidemiske sygdom. Den har således haft skiftende navne fra den franske, den napolitanske til den venetianske sygdom.
