Bliver du også fanget af nyheder, som ser flygtninge og indvandrere som et økonomisk problem?

Husker du den 9. september 2015? Næppe. Men hvad nu, hvis jeg fortæller dig, at det var den dag, at medierne opdagede ca. 300 flygtninge på de danske motorveje i Sønderjylland på deres vej mod Sverige?

Det var en dag, der gjorde et voldsomt indtryk på såvel befolkningen som politikere, og som nok en gang satte spørgsmålet om flygtninge og indvandrere på den politiske dagsorden.

Den begivenhed skete i slipstrømmen på det, som også internationalt set er blevet kaldt flygtningekrisen. Det ord fandt først for alvor vej til de danske overskrifter i 2015, hvilket meget tydeligt fremgår af denne tabel – især efter d. 9. september; en mediebegivenhed, som klart virker som den udløsende faktor:

Dele af medieforskningen har gennem længere tid undersøgt, hvordan medierne har 'framet' flygtninge- og indvandrerspørgsmål, fordi man har haft en mere eller mindre udtalt hypotese om, at medierne har en del af ansvaret for både, at det spørgsmål har fyldt så meget i eksempelvis den danske debat, men også for den måde, befolkningen og politikerne ser på flygtninge og indvandrere.

Forskningen (senest i Hoewe, 2018) peger på, at såvel befolkningen som medierne ikke skelner mellem flygtninge og indvandrere, hvorfor det følgende gælder for begge grupper, selv om de er væsensforskellige.

Flygtninge og indvandrere – ofre eller trusler?

Ifølge forskningen har der været to grundlæggende forskellige måder at frame flygtninge- og indvandrere på i medierne og i den politiske debat.

Den ene er, at flygtninge og indvandrere er blevet beskrevet som en uspecificeret trussel mod den offentlige ro og orden. Man har talt om en sikkerhedstrussel eller i nyere forskning endda terror, hvor terrorister kommer til 'vores' lande forklædt som flygtninge (eksempelvis Jacobs m.fl., 2018).

Den anden dominerende frame har været en offerframe ('victim'), hvor flygtninge og indvandrere har været beskrevet som en gruppe, der har været udsat for alskens rædsler, har akutte problemer, og som derfor har brug for al vores støtte og hjælp (et nyere norsk bidrag er her Hognestad & Lamark, 2017).

Flygtninge og indvandrere som en økonomisk byrde

Nyere indholdsanalyser af medieindholdet peger imidlertid på, at i stadigt flere lande har flygtningekrisen gjort et nyt frame særdeles populært i medierne.

Det er et frame, som Greussing & Boomgaarden (2017) har betegnet som 'economisation'.

Fordi der kom over én million flygtninge til Europa på relativt kort tid, blev mængden oplevet som så massiv, at flygtninge og indvandrere i medierne i stadigt højere grad beskrives som en økonomisk underskudsforretning, der har potentialet til at undergrave de europæiske økonomier.

I en dansk sammenhæng er der ikke er noget nyt ved at se på flygtninge- og indvandrere som et økonomisk problem i medierne.

I forbindelse med den danske Magtudredning i starten af nullerne påviste en anden Madsen end jeg, at i borgerlige medier som B.T. og Jyllands-Posten 'fremstilles flygtninge og indvandrere overvejende som store økonomiske, sociale og kulturelle problemer, der ligger det danske samfund til last'.

LÆS OGSÅ: Påvirkes du af økonomiske nyheder?

To frames væves sammen til én

Det, der imidlertid skete fra 2015 og frem, var, at danske medier havde held med at overbevise mediebrugerne om, at flygtningekrisen og det at se flygtninge og indvandrere som et økonomisk problem, er tæt sammenvævet.

Mine data peger på, at denne måske lidt giftige sammenkobling meget hurtigt fik nyheder om flygtninge og indvandrere som økonomisk problem til især i 2016 at få en stor gennemslagskraft på Facebook.

På Facebook deler brugerne historier fra især de traditionelle medier om det, som nu optager dem på et givet tidspunkt.

At historier om flygtninge og indvandrere optager Facebookbrugerne, har Filip Wallberg fra SDU – en af vores kyndigste iagttagere af, hvad der sker på de sociale medier – påvist på internetsitet: 'de virale nyheder'.

Heraf fremgår det således, at en af de nyheder, som havde flest interaktioner i netop 2016, var fra 'denkorteavis.dk': ”Dansk imam: ”Kvinder har ikke krav på respekt, når de går rundt uden tørklæde dermed er de selv skyld i det, når de bliver overfaldet”.

LÆS OGSÅ: Forskere kortlægger valgkampen, mens den står på: Flygtningedebatten fylder klart mest på Facebook

Negative frames spredes på Facebook

Samme Wallberg har ud fra sit datasæt for danske nyheder på Facebook hjulpet mig med at undersøge, hvor ofte nyheder med ordet ’flygtningekrise’ skaber interaktioner (defineret som likes, delinger og kommentarer) på internettet.

Ud fra mine anvisninger har Wallberg ud fra samme datasæt identificeret de generelle økonomiske nyheder, som skaber flest interaktioner på Facebook (defineret som likes, delinger og kommentarer).

Det undersøgte vi for 100 økonomiske nyhedshistorier for tre år – 2012, 2015 og 2016 – som det fremgår af tabellen nedenfor. De 22 nyhedshistorier har fra 5.816 til 14.919 interaktioner på Facebook.

På trods af en ophedet debat i medierne om indvandrer- og flygtningepolitikken var der i 2012 ingen artikler om de to grupper som et økonomisk problem blandt de artikler, som skabte mest aktivitet på Facebook.

Først i 2016 ser man på Facebook for alvor nyheder, som betoner, at flygtninge og indvandrere i høj grad udgør et dræn af danske skattekroner, får for meget i overførselsindkomst, skal have begrænsninger heri eller tager ’vores’ arbejdspladser.

Der er altså tale om et noget bredere økonomisk fænomen end flygtninge og indvandrere som økonomisk byrde, hvorfor jeg har valgt at anvende begrebet et 'økonomisk problem' i stedet.

I boksen ses tre eksempler på forskellige typer af økonomiske problemer ved flygtninge og indvandrere.

Lidt paradoksalt betyder resultatet, at den internationale flygtningekrise ikke skærper opmærksomheden på Facebook for nyheder om økonomiske aspekter ved den krise.

Derimod er vægten klart på nyheder, som beskriver de økonomiske problemer, der er forbundet med de flygtninge og indvandrere, der allerede er i Danmark.

En mulig fortolkning er, at Facebook-brugerne frygter, at der kan være endnu større økonomiske problemer i vente fremover.

LÆS OGSÅ: Omstridt studie: Asylansøgere er ikke en økonomisk byrde

Har framing overhovedet en betydning?

I den case, som jeg her har studeret, var det først, da flygtningenes gang på motorvejene kom i medierne, at økonomiframingen nåede frem til Facebook-brugerne.

Det peger på, at man i framingforskningen skal passe på med kun at analysere framingen af nyhederne. Der bør i forskningen være mindst lige så meget fokus på, om framingen rent faktisk 'når' mediebrugerne i stedet for at antage, at mediebrugerne automatisk lægger vægt på det samme som medierne.

Dernæst bør det undersøges om og, hvordan de frames, der rent faktisk når mediebrugerne, påvirker dem.

Her er det en udokumenteret, men plausibel hypotese i forskningen, at en mere positiv framing letter integrationen af flygtninge og indvandrere.

Men her kan man drilsk spørge: Er det mediernes opgave at bidrage til en bedre integration? Og i givet fald på hvilken måde? Ved at nedtone de problemer, der rent faktisk er?

Svaret på de spørgsmål vil jeg overlade til læseren. Man kan dog lønligt håbe, at svarene herpå ikke afgøres af enkeltstående mediebegivenheder som 300 flygtninge på de danske motorveje.

Denne artikel bygger på forskning, der endnu ikke er offentliggjort eller fagfællebedømt endnu. Har du spørgsmål eller kommentarer til nogle af pointerne, er du velkommen til at tage fat i Poul Thøis Madsen.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Spredning af flygtninge kan gøre integration sværere

LÆS OGSÅ: Forskere: Drop frygten for parallelsamfund