Forskere: Drop frygten for parallelsamfund
Etniske klynger kan fremme integrationen.

Der er langt – ikke mindst rent mentalt – fra et krigshærget Syrien til det danske velfærdssystem. Rejsen bliver nemmere, hvis man kan sparre med nogen, som har klaret turen før en. (Foto: Jazzmany / Shutterstock.com)

Når flygtninge skal placeres i landets kommuner, er det en god idé, hvis flygtningene kommer til at bo i nærheden af andre med samme nationalitet. Muligheden for at netværke med andre med samme baggrund gør det nemmere for flygtningene at klare sig og finde et job i Danmark.

Det er tre førende integrationsforskere, som Videnskab.dk har talt med, enige om.

»Både min egen og andres forskning viser, at det har god effekt både for børnene og for beskæftigelsen, hvis man som flygtning bor sammen med andre med samme nationalitet,« siger Anna Piil Damm, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Hun henviser for eksempel til et svensk studie fra 2011, som viser, at hvis indvandrer- og flygtningebørn bor sammen med andre af samme nationalitet, som har en høj uddannelse, så klarer børnene sig bedre i skolen.

Anna Piil Damm har i en årrække forsket i integration med særligt fokus på beskæftigelse blandt flygtninge og indvandrere. Hendes forskning viser, at der er størst sandsynlighed for, at flygtninge får job, hvis de bor i nærheden af deres landsfæller.

»Man bør tænke i at skabe mindre etniske klynger, når man boligplacerer flygtninge. Det tør politikerne typisk ikke, fordi de er bange for, at det fører til parallelsamfund, men der er ingen forskning, jeg kender til, der tyder på det,« siger hun.

Spredning af flygtninge

I 1999 vedtog Folketinget Integrationsloven, som blandet andet siger, at flygtninge, som kommer til Danmark, skal fordeles ligeligt mellem landets kommuner.

Flygtningene får anvist en kommune, som de skal bo i i minimum tre år. Flytter de mister de samtlige ydelser fra det offentlige.

16. januar 2018 har Socialdemokraterne og SF fremlagt et fælles politisk udspil til bekæmpelse af ghettodannelse og manglende integration. Her vil de blandt andet gøre det lovpligtigt for flygtninge af blive boende fem år i den kommune, de bliver anvist i stedet for tre år som nu.

Storbyerne er ikke gode for integrationen

Anna Piil Damms forskning viser dog, at sandsynligheden for, at flygtninge får job, er mindre, hvis de bor i kommuner med mange indvandrere, og hvis de bor i de største byer.

Ergo er storbyerne ikke et godt sted at boligplacere nytilkomne flygtninge.

Forskningen bygger på en række undersøgelser af 15.400 mandlige flygtninge, som kom til Danmark i perioden 1986 til 1998 og blev boligplaceret rundt omkring i landet.

Studierne viste, at mange af samme nationalitet i kommunen havde en positiv effekt på, om flygtningene fik job. Samtidig var indkomsten højere for de flygtninge, som boede i kommuner med andre af samme nationalitet.

Forskningen viser at:

  • Flygtninge og indvandrere i høj grad bruger netværk til at finde job. Endnu mere end etniske danskere. Anna Piil Damms egen forskning viser, at 26 procent af flygtninge og indvandrere finder job gennem netværk. Det samme gælder 17 procent af danskere.
  • Kommunen har betydning for, hvor hurtigt flygtninge kommer i job. Forskning viser at, sandsynligheden for at finde job er mindre, hvis flygtningene kommer til at bo i kommuner med mange indvandrere. Høj arbejdsløshed i den kommune, flygtningene bosættes i, mindsker sandsynligheden for, at flygtningene finder job. En forhøjelse af arbejdsløsheden med 1 procent reducerer sandsynligheden for, at flygtningene finder job med 5,1 procent.
  • Jo flere der stemmer til højre for midten til kommunalvalgene i den kommune, flygtningene bosættes i, desto større er sandsynligheden for, at flygtningene finder job.
  • Befolkningssammensætningen i boligområdet har også betydning for flygtninges integration på arbejdsmarkedet. Hvis der er mange ikke-vestlige indvandrere i boligområdet, som har job, er der større sandsynlighed for, at flygtningene også kommer i job.
  • Hvis der er mange med samme nationalitet i boligområdet, som har job, stiger flygtninges arbejdsindkomst, viser Anna Piil Damms forskning.

Forskningen viser til gengæld også, at sandsynligheden for, at flygtninge får job, er mindre, når de bor i kommuner med mange indvandrere, og hvis de bor i de største byer. Ergo er storbyerne ikke et godt sted at boligplacere nytilkomne flygtninge. (Foto: Shutterstock)

Dansk Flygtningehjælp fordelte flygtninge

I den periode Anna Piil Damm har undersøgt (1986-1998), var det Dansk Flygtningehjælp, der placerede flygtningene under devisen om en nogenlunde ligelig fordeling mellem landsdele og kommuner i forhold til befolkningstallet. Herefter kunne flygtningene frit flytte til en anden kommune uden at miste ydelser fra det offentlige.

Flygtningene blev også dengang spredt mellem landets kommuner, men hos Dansk Flygtningehjælp sørgede man så vidt muligt for at bosætte flygtninge i byer, hvor der var andre af samme nationalitet.

Det viser interviews, som Anna Piil Damm har lavet med tidligere medarbejdere fra Dansk Flygtningehjælp, i forbindelse med sin forskning.

Som eksempel nævner hun tamilske flygtninge fra Sri Lanka, hvoraf en stor andel blev boligplaceret i Vestjylland, som havde mange arbejdspladser inden for fiskeindustrien.

»Tamilerne er en af de etniske grupper, som klarer sig bedst i Danmark, og den dag i dag bor der stadig mange tamilere i Vestjylland,« siger Anna Piil Damm.

Placering sker ud fra mange hensyn

Det er Udlændingestyrelsen under Integrationsministeriet, der fordeler flygtninge mellem de danske kommuner. Når flygtningene fordeles ser styrelsen både på beskæftigelsesmuligheder i de enkelte kommuner og tager hensyn til, om flygtningen eller flygtningefamilien har noget familie, som allerede bor i Danmark.

Derudover kan kommunerne have særlige ønsker, som Udlændingestyrelsen kan tage hensyn til, fortæller Birger Mortensen, der er chefkonsulent ved Center for Vækst og Beskæftigelse hos Kommunernes Landsforening (KL).

Udlændingestyrelsen fordeler flygtninge

Det er Udlændingestyrelsen under Integrationsministeriet der står for at fordele flygtninge ud i de danske kommuner. Hver kommune får hvert år at vide, hvor mange flygtninge de skal tage i det kommende år.

Fordelingen sker ud fra, hvor mange flygtninge og familiesammenførte den enkelte kommune allerede har. Læs mere på nyidanmark.dk

Derudover kan Styrelsen og de enkelte kommuner tage hensyn til særlige forhold for den enkelte flygtning eller flygtningefamilie for eksempel, hvis man har nær familie, som allerede bor i landet.

Kilde: nyidanmark.dk

Han var ansat hos Dansk Flygtningehjælp, dengang de stod for boligplaceringen.

»Hvis man allerede har en del flygtninge fra for eksempel Burma, så vil man typisk ønske flere med samme nationalitet, fordi man har erfaringer med den befolkningsgruppe, og man har tolke, som kan tale burmesisk,« fortæller han.

»Det kan være en udfordring på landet«

Det er Birger Mortensens klare oplevelse, at kommunerne så vidt muligt forsøger at finde bolig til nye flygtninge i nærheden af andre, som taler samme sprog og har samme baggrund.

For nogen kommuner kan det dog være en udfordring at tilbyde bolig, der hvor man egentlig gerne vil, fordi integrationsydelsen er så lav, at det er meget få boliger, flygtningene har råd til at bo i.

»Nogen steder betyder det, at man er nødt til at placere lidt mere yderligt, end man egentlig ønskede. Og det kan være en udfordring på landet, hvor der måske ikke er så god offentlig transport,« siger han.

Det kan gøre det sværere for flygtningene at komme ind til sprogundervisning og deltage i virksomhedspraktik, som typisk er en del af integrationsprogrammet.

Flygtninge fra Mellemøsten har typisk været vant til at være en del af et stort familiefællesskab. For dem kan kernefamilien virke som et meget skrøbeligt fundament. (Foto: Shutterstock). (Foto: Shutterstock)

Etniske netværk kan bygge bro til dansk kultur

Værdien af at have andre i nærheden med samme nationalitet bakkes op af Gunvor Christensen, ph.d. fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun er ansat som forsker på det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE), hvor hun undersøger integration.

Hun har blandt andet lavet et stort kvalitativt forskningsprojekt, hvor hun har set på frivillige foreningers betydning for integration.

»Der er nogle stærke ressourcer i de netværk, man kan skabe med andre af samme oprindelse. Andre med samme nationalitet kan være med til at bygge bro over til det danske system og jobmarkedet,« siger hun.

Hjælp til uddannelsessystemet er uundværlig

Udover beskæftigelse, har hun nærstuderet, hvordan børnene klarer sig, for eksempel om de færdiggør folkeskolen, og om de kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Ifølge Gunvor Christensen er det netop her, netværk kan gøre en forskel.

»Det har stor betydning at kunne tale med andre, som har knækket koden til at forstå uddannelsessystemet, og hvordan man kommer ind i det,« siger hun.

Hun er enig med Anna Piil Damm i, at frygten for parallelsamfund for eksempel i ghettoområder, i højere grad handler om politisk retorik, end noget vi reelt skal være bange for.

»Netop i de udsatte områder er de sociale indsatser meget mere aktivt til stede og kan samle folk op,« siger hun.

Ifølge integrationsforsker Gunvor Christensen kan adgangen til etniske netværk gøre en stor forskel, når indvandrere skal knække koden til det danske uddannelsessystem. (Foto: Shutterstock)

Spredning af flygtninge gør integrationen sværere

I artiklen Spredning af flygtninge kan gøre integration sværere skrev Videnskab.dk for nylig om et nyt ph.d.-studie fra Roskilde Universitet (RUC), som viste, at spredningen af syriske flygtninge gør det sværere for dem at få fodfæste i Danmark.

Flere af familierne blev placeret i landkommuner i mindre byer og lokalområder, hvor der ikke boede andre med samme baggrund.

Ifølge studiets forfatter, Ditte Shapiro, så er det vanskeligt for flygtninge at lære det nye land at kende, når der ikke er nogen, som taler ens modersmål og kan fortælle, hvordan de forskellige systemer, skolen og sociale omgangsformer fungerer i Danmark.

»Du er rimelig lost, hvis du slet ikke har nogen, der kan hjælpe dig på vej,« siger Ditte Shapiro, adjunkt på professionsskolen Absalon og ph.d. fra Institut for Teknologi og Mennesker ved RUC.

Flygtninger bliver fortabt i velfærdsstaten

Flygtningene fra Syrien kom ofte fra et liv og en hverdag i Syrien, hvor et stort familiefællesskab var omdrejningspunktet. Her passede man på hinanden og hinandens børn i familiefællesskabet, som kunne bestå af både bedsteforældre, tanter, onkler, fætre og kusiner.

Det er altså en ret stor omvæltning at forstå og navigere i et dansk velfærdssystem, hvor vi har institutioner til at tage sig af nogle af de ting, som familiefællesskabet tager sig af i Syrien.

»I Danmark har vi et velfærdssamfund, så vi er ikke helt så afhængige af hinanden,« siger Ditte Shapiro.

Hun fulgte fem flygtningefamilier i halvandet år, og her var det tydeligt, at de familier, som klarede sig bedst, gjorde det ved at skabe relationer og lære af andre flygtninge, som havde boet i Danmark i flere år.

»For eksempel var der en af familierne, som kom til at bo i opgang med en irakisk familie, som havde været her længere. Det betød rigtig meget for moren; det her med at se, at børnene i den familie klarede sig godt i skolen, og at de havde et godt liv i Danmark,« siger Ditte Shapiro.

At se andre, som er flygtet klare sig, har betydning for ens fremtidsperspektiv og tro på, at det er muligt at skabe et godt liv for sin familie efter flugten. Men det betyder også, at man har adgang til konkret hjælp og gode råd i forhold til at forstå og navigere i det danske system.

»De her familier bliver meget afhængige af systemet, når de har ikke et socialt netværk i Danmark. Samtidig har de brug for et netværk til at lære at forstå, hvordan systemet fungerer. Der ligger meget læring i at kunne tale med andre, som har prøvet det samme,« siger hun.

Flygtningelejre i nærområderne. Her ses Akcakale flygtningelejren i Tyrkiet. Der bor omkring 28.000 Syrere i teltlejren. (Foto: Tolga Sezgin / Shutterstock.com)

For stor spredning fører til ensomhed og isolation

Ditte Shapiros forskning viser, at flygtningefamilier både før og under flugten har været vant til at klare sig ved hjælp af sociale netværk og tætte bånd til familien.

»De familier, som blev placeret i en kommune, hvor de boede langt fra andre med en lignende baggrund, var meget isolerede og oplevede stor ensomhed. De savnede at være en del af sociale fællesskaber, som de værdsætter rigtig meget,« siger Ditte Shapiro.

Den sociale isolation kan gøre det sværere for flygtningefamilierne at håndtere den følelsesmæssige lidelse, som er forbundet med at være flygtet fra krig og have mistet familiemedlemmer, sit hjem og det liv man kendte.

»Krigen er ofte meget nærværende i familiernes hverdag. De har alle sammen familie og venner, som stadig er i Syrien, og de følger med i krigen på sociale medier. De familier, som var mest isolerede og følte sig mest ensomme, var også dem, der var mest plaget af bekymringer for deres familie i Syrien,« fortæller Ditte Shapiro.

Hendes forsknign viste til gengæld, at i de familier, som havde kontakt med andre mennesker i deres lokalområde, fyldte bekymringerne lidt mindre.

Tænk i etniske klynger

Ditte Shapiro er enig med både Anna Piil Damm og Gunvor Christensen i, at det vil være fornuftigt, hvis Integrationsministeriets og de enkelte kommuners sikrer, at flygtninge spredes ud i mindre etniske klynger rundt omkring i landet.

»Jeg mener, at vi skal bosætte flygtninge på en måde, som gør det muligt for dem at håndtere hverdagslivet og dele sorgen over alt det mistede med andre. De skal have mulighed for at samarbejde med andre mennesker på samme måde, som de gjorde i hjemlandet og under flugten,« siger hun.

Det er Anna Piil Damm enig i. Hun mener, at Ditte Shapiros forskning kan være med til at underbygge behovet for at tænke mere i etniske klynger, når flygtninge placeres.

»Man skal forsøge at gøre som Dansk Flygtningehjælp gjorde, da de havde ansvaret, nemlig placere nationaliteter sammen i større enklaver,« siger hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.