At modtage asylansøgere giver ikke økonomiske tab.

Sådan lyder konklusionen i et nyt fransk studie, der gennemgår arbejdsløshed, bruttonationalprodukt per indbygger samt indvandring i 15 europæiske lande mellem år 1985-2015.

Studiet, der netop er udkommet i det anerkendte tidsskrift Science, viser endda, at generel indvandring, altså asylansøgere og alle andre indvandrere i en samlet pulje, sænker arbejdsløsheden og øger den nationale indtjening gennem beskatning.

Men studiet er ikke fejlfrit, og det lander midt i en bunke af studier, som peger i forskellige retninger, hvoraf flest faktisk peger i den modsatte retning, fortæller danske forskere, der ikke har været involveret i det nye studie.

»Det er ikke ligefrem et område, hvor der er meget konsensus. Overvægten ligger nok i virkeligheden på, at asylansøgere og flygtninge ikke giver økonomisk gevinst,« siger Mikkel Barslund, der er ph.d. i økonomi og forsker i migration ved den europæiske tænketank CEPS (Centre for European Policy Studies) i Bruxelles.

Derudover er der også et par problemer med studiets design, fortæller danske forskere, men det vender vi tilbage til.

Først skal vi lige se nærmere på, hvordan studiet finder frem til en økonomisk gevinst ved at modtage asylansøgere og indvandrere.

Sådan kan indvandring øge beskæftigelsen ifølge studiet

Det nye studie har kigget på en række effekter af  to former for indvandring, nemlig asylansøgere og generel indvandring. Det drejer sig blandt andet om:

• Omkostninger pr. borger
• Skat pr. borger
• BNP pr. borger
• Arbejdsløshed
• Overordnet BNP

Her kan man se, at der få år efter en bølge i den generelle indvandring bliver højere omkostninger per borger, men også mindre arbejdsløshed, højere BNP per borger, mere indtjent skat per borger, samt et generelt højere BNP i landet.

De indtjente skatter er ifølge forfatterne nok til at betale de øgede omkostninger ved de nye borgere i de første år.

Effekten ses også hos asylansøgerne i studiet - dog i mere afdæmpet grad.

At netto-indvandring kan øge beskæftigelse er Ifølge Carl-Johan Dalgaard, der er professor i økonomi på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, en effekt man udmærket kender til indenfor økonomi. Det fremgår blandt andet også af den seneste vismandsrapport fra De Økonomiske Råd fra foråret 2017.

»En udvidet arbejdsstyrke øger udbuddet for arbejdsgiverne. Det kan få lønnen til at falde og gøre det attraktivt for arbejdsgivere at hyre nye medarbejdere, og det kan sætte gang i aktiviteten,« siger han.

Flere mennesker i arbejde og øget aktivitet skaber et større afkast på skat.

»Men effekten forudsætter også, at de nye borgere kan stå til rådighed på arbejdsmarkedet. Derfor kan effekten variere fra land til land, da sammensætningen af flygtninge og indvandrere nok ikke er den samme.«

Den positive effekt på økonomien giver større udslag hos generelle indvandrere end hos asylansøgerne. Til venstre ses effekten af modtagelse af asylansøgere, mens du på højre side ser effekten af generel indvandring. Den blå linje er den udregnede effekt, mens den stiplede linje er usikkerheden. (Graf: Albis et al/Science Advances)

Danske forskere er kritiske overfor studiets design

Ifølge de danske forskere er der flere grunde til, at vi ikke blot kan regne med studiets konklusion som den endelige sandhed.

»Studiet tilføjer viden til det, vi allerede ved, men ligesom med andre økonomiske undersøgelser er der altså også nogle antagelser i studiet, som ligeså vel kan være forkerte som rigtige,« forklarer Carl-Johan Dalgaard, der er professor i økonomi på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Ifølge Carl-Johan Dalgaard er der flere antagelser i studiet, som står i vejen for, at man endegyldigt kan bruge studiet til at konkludere, at asylansøgere ikke koster noget, og at indvandring generelt har en positiv effekt på økonomien.

Thomas Barnebeck Andersen, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet, er enig.

»I alle økonomiske studier er du nødt til at tage nogle valg. Men der er andre studier, som gør det på en mere troværdig måde, og hvor man kan sige noget med større sikkerhed,« tilføjer han.

Er indvandring årsag eller effekt?

En af antagelserne, som de danske forskere kritiserer, er årsagssammenhængen.

Ifølge Carl-Johan Dalgaard går forfatterne ud fra, at det er differencen mellem indvandring og udvandring, også kaldet netto-immigration, der påvirker bruttonationalproduktet (BNP) og ikke omvendt.

»Man kan sagtens forestille sig, at de har ret. Men man kan også forestille sig en omvendt situation, hvor det er BNP, der påvirker migrationen i stedet,« siger han.

Ifølge Carl-Johan Dalgaard kan ændringer i BNP lige så vel være årsag til indvandring eller udvandring.

»Hvis vi for eksempel forestiller os, at oliepriserne falder, og at aktiviteten i Danmark derfor også falder, så kan det være, at det får mennesker til at forlade landet. Her vil ændringen i BNP og netto-immigration som minimum være samtidig,« siger han.

Carl-Johan Dalgaard fortæller dog også, at den slags antagelser er noget, som alle økonomiske studier er nødt til at benytte sig af.

Økonomiprofessor: De stiller det forkerte spørgsmål

Thomas Barnebeck Andersen fra Syddansk Universitet påpeger, at der altid vil være debat indenfor emnet, fordi økonomer aldrig helt kan isolere årsagerne

»Kausaliteten (årsagssammenhængen, red.) er altid frygteligt svær. Det grundlæggende problem i økonomi er, at vi ikke kan lave eksperimenter,« siger han.

»Vi kan ikke bare tilfældigt fordele en masse mennesker mellem de europæiske lande og så observere økonomiernes udvikling over en årrække. Mennesker, der vandrer af den ene eller den anden årsag, har en destination for øje, og det er ikke tilfældigt. Man vil hellere til lande, hvor der er højere velstand, og måske det forklarer sammenhængen i studiet,« siger han.

Han mener, at studiet burde have fokuseret mere på, hvem det er, der kommer til landet, hvor de kommer fra, hvad deres uddannelsesniveau er, og hvor godt de klarer sig, frem for at kigge på landenes BNP, hvor det er svært at kende forskel på årsag og effekt.

En iagttagelse, som Mikkel Barslund fra CEPS bakker op om.

»Den økonomiske effekt kan være enormt svær at opgøre på lang sigt, når man kigger på makrotal. Når der kommer asylansøgere, bruger man penge på integration, bosteder og overførselsindkomster. Det kan sætte skub i økonomien og give en kortsigtet positiv effekt,« siger han.

Ifølge de danske forskere kan man endnu ikke se effekten af den syriske flygtningekrise, da undersøgelsen stopper i 2015. (Foto: Shutterstock)

Sammensætningen af indvandrere er ikke ens for alle lande

Carl-Johan Dalgaard kritiserer også, at forfatterne ikke gør det muligt at se, hvilken sammensætning af indvandrere der er kommet ind i de forskellige lande i studiet.

I studiet kan man læse, at den overordnede effekt af indvandring af asylansøgere og generel indvandring i 15 europæiske lande, inklusive Danmark, enten ikke koster noget - eller ligefrem er positiv.

Men man kan ikke se, hvad effekten er i de enkelte lande, eller hvem der kommer ind i landene.

»Effekten af nettoimmigration er den samme i alle lande i studiet. Det kan med ret stor sikkerhed ikke være korrekt. Sammensætningen af indvandrere må nemlig være forskellig fra land til land, og derfor må effekten også være forskellig,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Nogle indvandrere har nemmere ved at komme i job end andre

Carl-Johan Dalgaard nævner for eksempel, at indvandrere fra et europæisk lands nabolande har nemmere ved at komme i beskæftigelse end indvandrere fra lande udenfor Europa.

Mikkel Barslund ved fra sin forskning, at der er forskel på, hvor stor en gevinst indvandrere kan give, alt efter hvor de kommer fra.

Det gælder i hvert fald for borgere fra andre EU-lande, at de generelt giver højere økonomisk gevinst, jo bedre uddannede de er, fortæller han.

»Mit umiddelbare gæt vil være, at nogle af de her indvandrere i det omtalte studie arbejder meget, og nogle arbejder langt mindre,« siger han.

Forfatter bag studiet: Vi har ikke nok data

Hippolyte D'albis, der er professor i Økonomi ved Paris School of Economics og hovedforfatter på studiet, er udmærket klar over, at ikke alle lande modtager samme sammensætning af indvandrere.

»Selvfølgelig (er det vigtigt at tage højde for uddannelsesniveau og nationalitet, red.). Men vi har desværre ikke nok data til, at vi kan lave den opdeling for hvert land. Hvis vi havde data fra Danmark, kunne vi godt gøre det der. Vi har tidligere udgivet et studie om sammensætning af indvandrere i Frankrig,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Årsagssammenhængen mellem asylansøgere, indvandrere og bruttonationalprodukt er der også taget højde for ifølge Hippolyte D'albis:

»Metoden, vi bruger, er designet til at finde kausale forhold. Den er bredt anvendt indenfor makroøkonomiske undersøgelser og Christopher Sims vandt nobelprisen (i 2011 red.) for at udvikle den. Den bliver dog ofte kritiseret af mikroøkonomer, der ikke kender den,« skriver han i en mail.

Metoden er meget teknisk og bygger på at følge, hvordan den overordnede økonomi ændres af midlertidige ændringer i den økonomiske politik. 

Du kan læse mere om den amerikanske økonom Christopher Sims metode i hans anerkendte studie i tidsskriftet Econometrica fra 1980.

Studie: Jugoslaviske flygtninge fik lønnen til at stige i Danmark

Ifølge Mikkel Barslund fra CEPS kan flygtningestrømmen fra det tidligere Jugoslavien i 1990’erne give et bud på de mere langsigtede effekter af at modtage flygtninge.

»De har integreret sig relativt godt, men over en lang periode. Ser man på anden generation har en lige så stor procentdel uddannet sig, og arbejdsmarkedsdeltagelsen er høj,« siger han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der har været en økonomisk gevinst for det danske samfund, understreger han.

Han har selv forsket i, hvordan bosniske flygtninge har klaret sig i EU-lande.

Ifølge et dansk studie udgivet i tidsskriftet American Economic Journal i 2015, kan indvandrere faktisk også få lønnen til at stige for danskerne.

Studiet kiggede nærmere på indvandringen til Danmark fra 1991 og frem til 2008, og især fra 1994 og frem steg antallet af flygtninge, der hovedsageligt kom fra det tidligere Jugoslavien viser studiet.

Den store stigning af lavtuddannede i arbejdsstyrken fik flere danskere til at uddanne sig og specialisere sig i mere højtuddannet arbejde.

Forskerne bag studiet konkluderer, at den høje mobilitet i det danske samfund var med til at gøre mere uddannelse og stigning i løn mulig.