Blåtands 5 vikingeborge: Nu får du adgang til arkæologernes seneste store fund i Køge

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende!«

Så begejstret lød meldingen fra professor Søren Michael Sindbæk, da Videnskab.dk i 2014 kunne fortælle, at han og hans kolleger havde opdaget Danmarks femte såkaldte ringborg - en serie af vikingeborge, der blev opført under Harald Blåtand sidst i 900-tallet.

I dag kan Museum Sydøstdanmark så åbne dørene til museet Vikingeborgen Borgring tæt på Køge, hvor man kan lære meget mere om det gådefulde bygningsværk.

Men der ligger en lang og lærerig historie bag opdagelserne af hver af de (indtil videre) fem danske ringborge.

Og ingen er bedre end Søren Michael Sindbæk til at tage os med på den opdagelsesrejse.

1. Trelleborg: Forsvarsværket, der overraskede alle

Den første ringborg, der blev opdaget, havde været synlig i knap 1.000 år for alle, der lagde vejen forbi området nær Slagelse.

I en perfekt cirkel på cirka 136 meter i diameter har der nemlig altid stået en omtrent fem meter høj jordvold, der tydeligt viser, at området har været brugt til noget vigtigt i gamle tider.

Men til hvad og hvornår?

Det satte arkæologen Poul Nørlund sig for at undersøge i 1934.

»Han troede, at det nok havde været en handelsplads, hvor bønder og købmænd mødtes for at handle,« siger Søren Michael Sindbæk, der også er forfatter på en bogserie, der beskriver hver af de i dag fem kendte ringborge.

Men da Poul Nørlund opdagede den enorme præcision, vejene inden for voldene i sin tid var lagt med, og hvor symmetrisk nøjagtigt husene havde været placeret, kom han på andre tanker.

»Da det viste sig på fundene, at det her byggeri var fra vikingetiden, sprængte det en bombe under vores forståelse af perioden. For pludselig stod det klart, at der lå et helt andet magtapparat og militær organisation bag, end vi havde troet, der fandtes i perioden.«

Intet mindre end 16 store langhuse havde stået inden for ringvolden, der var beskyttet af høje træpalisader, enorme træporte og en 17 meter bred og fire meter dyb voldgrav.

Uden for jordvolden var der en såkaldt forborg med 15 langhuse samt mindre huse.

I alt kunne der ifølge flere teorier bo op imod 800 vikinger i det massive forsvarsværk, som viste bygherren Harald Blåtands massive magt.

Men i Nordjylland skulle man snart opdage, at hans militære magt og formåen var langt større, end Trelleborg beviste.

2. Aggersborg: Verdens største vikingeborg

Opdagelsen af Trelleborgs sande identitet gjorde ikke blot arkæologerne klogere på vikingebyggeriet i Slagelse - det gav også anledning til nye hypoteser.

»Efter opdagelsen af Trelleborg sad en anden arkæolog inde på Nationalmuseet og kiggede på nogle gamle planer i arkivet. Og der kunne han se, at Aggersborg ved Løgstør lignede Trelleborg,« fortæller Søren Michael Sindbæk.

Man satte derfor gang i en ny undersøgelse af området nord for Limfjorden, der til forskel fra Trelleborg ikke længere havde synlige jordvolde - de var for længst pløjet væk.

Ikke desto mindre kunne man i 1945 bekræfte, at Aggersborg ganske rigtigt var en ringborg ligesom Trelleborg. Samme symmetri. Samme fire porte mod hvert verdenshjørne.

Men alligevel med en væsentlig forskel:

»Aggersborg var vanvittigt stor, den største vikingeborg i verden. Det er dens claim to fame,« lyder det fra Søren Michael Sindbæk, der uddyber:

»Hvor Trelleborg har 16 huse inden for ringvolden og 15 udenfor, havde Aggersborg 48 huse, der var endnu større end Trelleborgs.«

3. Fyrkat: Vølvens gravsted

Efter opdagelsen af Aggersborg begyndte det at gå stærkt. Gamle tegninger fra 1800-tallet viste, at der ved Hobro engang havde været en ringvold, før moderne landbrugsmaskiner havde pløjet den helt væk.

I 1950 viste det sig endelig, at Fyrkat var Danmarks tredje ringborg.

»I Aggersborg var de lokale relativt ligeglade med borgen i mange år. Men i Hobro gjorde de en stor indsats for at få borgen undersøgt og formidlet så meget som muligt,« fortæller Søren Michael Sindbæk.

Fyrkat er endt med at være den ringborg, der ifølge arkæologiprofessoren har besvaret flest spørgsmål om vikingetiden.

Den har dog rejst et stort spørgsmål om perioden. Der står på Jellingstenen, at det var kong Harald Blåtand - altså ham, der stod bag ringborgene - der gjorde danerne kristne.

Det gør særligt ét gravfund på Fyrkat meget opsigtsvækkende.

»Der lå en rig kvindegrav, der indeholder en masse meget specielt udstyr, som må være blevet brugt til rituelle formål. Hun er simpelthen det bedste bud, vi har på en kvindelig kultspecialist fra vikingetiden. Det, man kender som en vølve.«

I dag regnes ‘Vølven fra Fyrkat’ som et af de vigtigste opdagelser i arkæologernes billede af vikingetiden. Men hvad i alverden lavede hun i kongens prestigefulde byggeri, når det var ham, der officielt smed de hedenske skikke på porten?

Det har vi endnu ikke fået svar på.

4. Nonnebakken: Den skjulte borg

Nu må vi jo ikke glemme fynboerne. Det gjorde Harald Blåtand i hvert fald ikke. For i årene efter opdagelsen af Fyrkat bekræftede tegninger fra 1500-tallet, at der også midt i nutidens Odense lå en ringborg fra vikingetiden.

Problemet er blot, at der stort set ikke er noget tilbage fra borgen at se i dag, hvor Fyns hovedstad siden er bygget ovenpå.

Men selvom Nonnebakken ikke gør meget væsen af sig, nævner Søren Michael Sindbæk alligevel nogle genstande, der kan give den skjulte borg lidt oprejsning.

»Der er gennem tiden fundet sølvskatte, der er gravet ned, mens vikingeborgene var i brug. Så Nonnebakken er en af de ringborge, der har givet os de flotteste fund.«

5. Borgring: 'Ny' borg med nye gåder

I de næste mange årtier fortsatte arbejdet med at forstå de fire ringborge, man allerede kendte til.

Men så kastede Søren Michael Sindbæk og hans kollega Nanna Holm sig i 2013 ud i at undersøge noget, der lignede en ringvold uden for Køge.

»Man havde siden 1970’erne ment, at det var et byggeri fra jernalderen. Men vi havde en mistanke om, at det ikke var rigtigt. Så vi fik lov til at måle den op og lave prøveudgravninger. Og det viste sig, at det helt sensationelt var Danmarks femte ringborg,« husker han.

I de efterfølgende år blev der lavet flere udgravninger, der gav viden og fund nok til museet, som i dag åbner på pladsen.

»Det er klart den af ringborgene, der er mindst synlig i landskabet. For i modsætning til Aggersborg og Fyrkat er der ikke genopbygget ringvold eller lignende. Til gengæld har museet lavet det sådan, at man kan gå en tur over landskabet for at fornemme størrelsen.«

Og så bærer Borgring ny brænde til et gammelt mysteriebål. Ved en udgravning i 2018 fandt man nemlig et lille sølvfragment, der til at starte med ikke gjorde meget væsen af sig. Indtil Søren Michael Sindbæk og hans kolleger undersøgte det nærmere.

»Det gik op for os, at det har siddet på en helt særlig type dragtspænde, som der kun findes ét andet eksemplar af i hele Danmark,« fortæller han.

Og hvor fandt man det andet eksemplar? I vølvens grav i Fyrkat.

»Det er en helt utroligt. Der mangler et stykke af spændet fra vølven på Fyrkat, som matcher det, vi har fundet på Sjælland. Så det er klart en mulighed, at den samme vølve har tabt det på Borgring«

Så rejste vølven med Harald Blåtand og hans følge rundt til de forskellige borge? Det er et af de åbne mysterier, borgringene stadig ikke har givet os svar på.

Flere ringborge kan gemme sig i landet

Der er stadig mange spørgsmål, de fem ringborge ikke har besvaret. For eksempel hvorfor de overhovedet blev bygget, og hvorfor de tilsyneladende kun var i brug i få årtier.

Og eftersom man først for relativt nylig fandt det femte og nyeste skud på stammen af ringborge, presser endnu et spørgsmål sig på:

Kommer man til at opdage en sjette ringborg i Danmark?

»Jeg tror på, at der er flere,« svarer Søren Michael Sindbæk uden megen tøven.

»Det er oplagt, at man har bygget senere middelalderbyer oven på nogle af de her ringborge, så man simpelthen ikke har opdaget dem under lagene endnu«

Et af de steder, han udpeger som et muligt bud, er Aalborg.

»Man har fundet spor af voldanlæg dybt under gaderne, som man ikke kender omfanget af. Det kunne sagtens være en ringborg fra vikingetiden. Det ville overraske, men ikke chokere mig.«

Han har dog ikke travlt med at lede efter flere ringborge, for som han siger:

»Der er så meget, vi stadig ikke ved om de ringborge, vi allerede har fundet. Det er også derfor, de er blevet udpeget af UNESCO som verdensarv, der skal beskyttes. Så vi har nok at tage os til med dem, vi har.«