Hvad taler vi om, når vi taler om 'internationalisering' af de videregående uddannelser?

Danske universiteter vil, som alle andre universiteter i verden, gerne være 'internationale'.

De vil gerne indgå i den globale udveksling af viden, forskere og studerende, som altid har fundet sted, men som kun er blevet forstærket med de seneste års globalisering.

Men hvad sker der egentlig, når vi skifter dansk som undervisningssprog ud med engelsk?

Hvilke rationaler har studerende for at rejse ud i verden for at studere eller være i praktik?

Og hvad dækker 'internationalisering' på de videregående uddannelser egentlig over?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi dykker ned i i 'Geographies of Internationalisation', et nyt forskningsprojekt forankret på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

I denne artikel vil vi fortælle, hvad vi forsøger at finde ud af og hvorfor.

Alle vil være internationale

I de seneste 20 år har det været populært at internationalisere de videregående uddannelser – både i Danmark og i resten af EU.

I en global verden skal vores universitets- og professionsuddannelser ikke blot sikre læring på højt niveau; de skal også ruste de studerende til et internationalt arbejdsmarked, hvor de møder mennesker fra forskellige dele af verden.

Derfor skal uddannelserne internationaliseres, lyder rationalet.

I projektet tager vi udgangspunkt i seks instrumenter, der bruges til at 'internationalisere' de videregående uddannelser i Danmark: Indgående mobilitet, udgående mobilitet, engelsksproget undervisning, internationale linjer, internationale forskere og såkaldt 'internationalisation at home'.

LÆS OGSÅ: »Fuck this shit - I'll be a stripper«: Universiteterne stiller urealistiske krav til de studerende

Internationalisering skal gøre os bedre, men hvad er 'bedre'?

Internationalisering beskrives ofte som en proces til at opnå højere kvalitet på de videregående uddannelser.

I projektet vender vi den forståelse på hovedet og undersøger, hvad der bliver opfattet som kvalitet, relevans og læring, når man internationaliserer.

Først undersøger vi instrumenterne hver for sig. Vi ser blandt andet på, hvad der bliver 'den rigtige viden', når man underviser på engelsk.

Hvad 'den gode studerende' er, når man har studerende fra hele verden. Hvordan det påvirker pædagogikken, når internationale forskere underviser.

Dernæst kigger vi på tværs af instrumenterne for at undersøge, hvordan internationalisering påvirker opfattelsen af kvalitet, relevans og læring på de videregående uddannelser.

Sidste del af projektet er rettet mod undervisere, ledere og andre, der er involveret i internationaliseringsprocesser på universiteter og professionshøjskoler.

I samarbejde med disse praktikere vil vi finde forslag til forbedringer af de forskellige instrumenter, og i hvilke sammenhænge de bedst kan bruges.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Er det globale akademiske samarbejde en ny form for kolonisering?

Uddannelser på engelsk = gode uddannelser?

Vi er i gang med at interviewe studieledere, undervisere og studerende om, hvad de mener internationalisering er, og hvorfor uddannelserne skal internationaliseres.

Nogle sætter lighedstegn mellem engelsksprogede uddannelser og internationalisering, blandt andet fordi der hersker en forestilling om, at engelsksprogede uddannelser er lig kvalitet.

Her har vi altså et første svar på, hvordan internationalisering påvirker forestillinger om kvalitet.

Men én af os (Camilla) har i sin ph.d.-afhandling vist, at det ikke er så lige til.

Man risikerer, at studerende siger meget lidt, når de undervises på et fremmedsprog, og at manglende sproglig fleksibilitet blandt undervisere og studerende leder til misforståelser.

En anden ting er, at der blandt undervisere og studerende hersker tvivl om, hvad 'engelsksproget uddannelse' egentlig skal betyde: Skal ALT være på engelsk, eller må studerende for eksempel diskutere på dansk eller andre sprog?

Hvad gør en uddannelse international?

Der kan være mange forskellige måder at arbejde med internationalisering på. Det kan både handle om sproget, indholdet og de mennesker, der er til stede.

Vi vil gerne forstå, hvad uddannelsesinstitutionerne selv mener, det er, der gør en uddannelse international. Det kan jo være lettere at forstå, hvad internationalisering er, hvis uddannelsen har et globalt indhold, eller hvis det internationale er selve omdrejningspunktet for uddannelsen.

Men hvad med de uddannelser, der er specifikt rettet mod et dansk arbejdsmarked såsom jura eller læreruddannelsen? Og hvordan internationaliserer man på fysik – tyngdeloven er jo den samme over hele jorden?

Vi er altså nysgerrige på, hvad internationalisering bliver til på de forskellige uddannelser – og om – og i så fald – hvorfor det bliver til noget forskelligt.

Betyder faget noget for, hvad internationalisering er eller kan?

En anden leder, som vi interviewede, sagde, at universiteterne skal internationalisere, fordi universitetet altid har været internationalt.

Men det gør os ikke meget klogere på, hvad internationalisering er i det hele taget og heller ikke, hvorfor man skal internationalisere på professionshøjskolerne. Og netop professionshøjskolerne er også en del af vores projekt.

LÆS OGSÅ: Hvorfor dropper studerende ud?

Hvor er det internationale?

Vores analytiske tilgang er geografisk. Det vil sige, at vi undersøger spørgsmålene:

Hvad er det internationale? Hvor er det? Og hvem er de internationale studerende og forskere? Hvad bliver fremhævet som universel viden, der er relevant hvor som helst? Og hvordan påvirker internationalisering eksisterende globale hierarkier?

Internationalisering præsenteres ofte som noget neutralt. Vi snakker om 'internationale' studerende og forskere, men de kommer jo også fra nationer og er en del af nogle globale strømme af mennesker.

De strømme reproducerer ofte de eksisterende magtforhold i verden, da alle ikke har samme mulighed for mobilitet. Samtidig er det bestemte steder, som folk gerne vil rejse til.

Hvor er 'de gode studerende' på universiteternes verdenskort?

Når undervisning på engelsk bliver lig med internationalisering, er der en tendens til, at man – måske helt ubevidst – reproducerer globale hierarkier.

Vi vil undersøge, om de engelsksprogede studerende på de engelsksprogede uddannelser i Danmark automatisk bliver opfattet som de 'gode studerende', fordi de kan tale deres modersmål.

Studier peger på, at sådan er det, men én af os (Camilla) har vist, at engelsksprogede studerende også kan have problemer med at forstå både fag og det danske uddannelsessystem – og ikke mindst mundtlig eksamen.

Problemer, der måske går under radaren, fordi de har andre (og bedre) sproglige forudsætninger.

Desuden peger forskning fra Aarhus Universitet på, at studerende fra for eksempel Østeuropa ikke regnes for meget. Og der er en tendens til, at studerende hellere vil på udveksling i England og USA end i de østeuropæiske lande.

Betyder det så også, at universiteter i England og USA, deres studerende og den akademiske viden, der produceres der, kan komme til at stå hævet over viden fra andre lande?

LÆS OGSÅ: Forskere: Lad os styrke universiteternes forskellighed

Blandede politiske signaler

Internationalisering blev et varmt politisk emne, efter den tidligere regeringen ad flere omgange valgte at skære ned på antallet af engelsksprogede uddannelser. Dette var for at begrænse antallet af studerende fra EU, der kom til Danmark og fik SU.

Fornyligt viste en ny OECD-rapport, at kun 12 procent af danske studerende på en videregående uddannelse vælger at læse en del af deres uddannelse i udlandet.

Det er færre end tidligere, og derfor opfordrer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen flere danske studerende til at rejse ud. Ministeren argumenterer blandt andet for, at et udenlandsophold giver nye faglige og sociale perspektiver.

Politikerne vil altså gerne have danske studerende ud i verden, men Danmark skal modtage færre udenlandske studerende.

Der er altså ikke et entydigt signal, når det kommer til, hvad der fra politisk hold menes om internationalisering.

Internationalisering er imidlertid nævnt i forståelsespapiret, som regeringen lavede sammen med sine støttepartier, og det viser, at det er et politisk vigtigt emne.

Og fordi internationalisering stadig bliver mere politiseret, er vores projekt vigtigt.

På den ene side kræves arbejdskraft med globale kompetencer, mens der på den anden side er en nationalkonservativ modstand imod den stigende brug af engelsk.

LÆS OGSÅ: Forsker: Danmark taber, når regeringen skærer på engelsksprogede uddannelser

LÆS OGSÅ: Copenhagen Campus skal fastholde udenlandske talenter

LÆS OGSÅ: Hvor gode er vi egentlig til engelsk?