Barnløse par bliver oftere skilt

Når et kærestepar tropper op til behandling for barnløshed, medbringer de som regel et brændende ønske om at få forøget familien.

Men hvis det ikke lykkes at opfylde baby-ønsket, har parret langt større sandsynlighed for at blive skilt, end de forældrepar som får børn ud af deres fertilitetsbehandling.

Det viser en ny dansk undersøgelse af ikke mindre end 47.515 kvinder, som har været i behandling for barnløshed.

»Vi kan se at i årene lige efter, at parret bliver evalueret for barnløshed, har de omkring tre gange højere sandsynlighed for at blive skilt, hvis kvinden ikke bliver gravid og får børn,« fortæller Trille Kristina Kjær, som står bag undersøgelsen og er ph.d.-studerende ved forskningsafdelingen hos Kræftens Bekæmpelse.

Øget risiko for skilsmisse i 12 år

Den nye undersøgelse viser, at barnløse kærestepar og ægtepar har øget sandsynlighed for at gå fra hinanden i op til 12 år efter, at de første gang søger læge og bliver evalueret for fertilitetsproblemer.

»Vi vidste godt, at det var hårdt fysisk og psykisk at være i behandling for barnløshed. Man bliver opslugt af det og går og tænker på det hele tiden.«

»Men det overraskede mig, at effekten varede ved så længe - helt op til 12 år efter, kunne vi se en øget sandsynlighed for skilsmisse, hvis ikke det lykkedes at få et barn,« siger Trille Kristina Kjær, som står bag undersøgelsen.

Barnløse par slås med livets mening

På Københavns Universitet mener lektor Lone Schmidt, at den nye undersøgelse er et vigtigt bidrag til vores viden om, hvordan det kan tære på parforholdet at være ude af stand til at få børn.

»Det er et meget væsentligt studie, som er rigtig godt gennemført. De bruger en stor undersøgelsesgruppe, så der er tale om en solid dokumentation,« lyder vurderingen fra Lone Schmidt, da Videnskab.dk beder hende om at gennemlæse det nye studie.

Lone Schmidt har selv forsket i konsekvenserne af barnløshed i mere end 20 år, og hun påpeger, at det ikke kun går ud over parforholdet, når man ikke kan få sit ønskebarn – det kan også have store konsekvenser for den enkelte persons selvværd og forhold til andre mennesker.

»Det at være ufrivillig barnløs kan have en lang række alvorlige psykosociale følger. De barnløse beskriver det ofte, som om at de lever med standby-knappen til livet trykket ind – som om de ikke kan komme videre i deres liv. Det, som de dybest set kommer op at slås med, er hele eksistensen og meningen med livet,« fortæller Lone Schmidt fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Masser af data viser forældrepars historie

I den nye undersøgelse har forskerne dykket ned i flere forskellige registre såsom fødselsregistret, IVF-registret, Landspatientregistret, data fra Danmarks Statistik og oplysninger fra offentlige og private fertilitetsklinikker.

Ved hjælp af kvindernes CRP-numre, har forskerne været i stand til at sammensætte de forskellige data og på den måde undersøge, hvordan det gik for de enkelte parforhold gennem tiden.

De barnløse pars sandsynlighed for skilsmisse viste sig at være særligt forhøjet i de første år efter deres evaluering for barnløshed– i det første år var sandsynligheden for skilsmisse over tre gange højere blandt par, der ikke fik et barn. Men derefter fladede kurven over ’skilsmisse-risikoen’ ud, og efter 12 år kunne forskerne ikke længere finde nogen signifikant forskel mellem de par, som fik babydrømmen opfyldt, og dem som ikke fik det.

»Det kunne tyde på, at hvis man kommer igennem de første 12 år, så har man nået et punkt, hvor man har klaret skærene og har bedre sandsynlighed for at blive sammen,« siger Trille Kristina Kjær fra Kræftens Bekæmpelse.

Hun understreger dog, at der er for lidt data i undersøgelsen til at sige noget helt præcist om, hvordan det går parforholdet mere end 12 år efter, at de får den første evaluering for barnløshed.

Derfor går barnløse par fra hinanden

Men hvorfor kan det egentlig føre til skilsmisse og afbrudte parforhold at være ude af stand til at få børn?

Netop det spørgsmål har lektor Lone Schmidt tidligere afdækket – både ved at interviewe barnløse forældrepar og ved at følge 2.250 fertilitetspatienter med spørgeskemaer igennem en årrække.

»Flere af de forældre, vi interviewede, oplevede, at deres parforhold blev styrket af at gå igennem fertilitetsbehandlingen sammen. Men samtidig fortalte de også, at de manglende børn var den største trussel mod deres parforhold.«

»Grunden til, at det er så stor en udfordring, er selvfølgelig også, at det sætter spørgsmålstegn ved om, man skal blive sammen med sin partner eller finde en anden – især, hvis man ved, hvem der ikke kan få børn,« siger Lone Schmidt fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Hun tilføjer, at manglende evner til at få børn er en stor stressfaktor, som vi – modsat mange andre stressfaktorer i vores liv – er ude af stand til at kontrollere og gøre noget ved; i hvert fald når fertilitetsbehandlingen ikke bærer frugt.

Hvad med skilsmisse-risikoen blandt andre forældre?

En vigtig ting at forstå ved den nye undersøgelse er, at forskerne kun har set på sandsynligheden for skilsmisse og brudte parforhold blandt par, som har oplevet problemer med fertiliteten

Forskerne har ikke undersøgt, hvordan skilsmisse-risikoen ser ud i forhold til par, som får børn på ’gammeldags vis’ – altså par, som ikke har opsøgt læge på grund af fertilitetsproblemer.

»Man kan ikke sammenligne skilsmisseprocenten i vores undersøgelse direkte med baggrundsbefolkningen – gruppen af kvinder i undersøgelsen er for særlig.«

»Derfor har vi fokuseret på de par, som har været evalueret for barnløshed og set på, hvad der sker for dem, som får børn, og dem som ikke gør det,« forklarer ph.d.-studerende Trille Kristina Kjær.

Kun stærke par kan klare ferilitetsbehandling

Andre danske undersøgelser tyder dog på, at forældrepar, som har været i fertilitetsbehandling, generelt har lavere risiko for skilsmisse, end forældrepar som får børn på ’naturmetoden’.

I en dansk undersøgelse blandt forældre til tvillingepar, fandt forskerne eksempelvis, at 13 procent af de forældre, som havde fået tvillinger efter almindelig lagengymnastik, var blevet skilt fire år efter fødslen.

Det tilsvarende tal var kun 7 procent blandt forældre, som havde fået tvillinger ved hjælp af fertilitetsbehandling.

»Vi tror, at det hænger sammen med, at det overvejende er de stærke par, der søger fertilitetsbehandling – der sker simpelthen en selektion blandt parrene, inden de søger behandling. Det understøttes også af vores interview- og spørgeskemaundersøgelser, hvor folk fortæller, at deres parforhold bliver styrket af at gå igennem behandling mod barnløshed,« siger Lone Schmidt og tilføjer:

»Vi tror groft sagt ikke, at mindre gode parforhold kan klare at gå igennem fertilitetsbehandling i længere tid.«

Ifølge en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen kommer omkring otte procent af alle danske børn til verden med en eller anden form for kunstig befrugtning.