De gamle vil dyrke deres bankofællesskab og holde en veltrimmet græsplæne, de unge vil i kontakt med naturen og holde en vild have - men er det virkelig bare en generationskløft?
Kolonihavebevægelsen opstod i 1880 for at give arbejderklassen en have til afgrøder og afslapning:
Et lille paradis tæt på byen, hvor man kunne cykle ud og passe en have, hilse på mennesker, der ligner en selv og dyrke et hyggefællesskab.
I TV 2’s populære dokumentarserie ‘Balladen om kolonihaven’ er der ikke mange flig af paradishaven tilbage.
Kolonihaveejerne i Haveforeningen Jørgen Berthelsens Minde, som ligger lidt uden for Aalborg, er i konstante diskussioner med hinanden og oplever endda at få kuppet bestyrelsen.
»Det er lidt sørgeligt at se folk skændes. Og der er ikke rigtig nogen at holde med. Nogle vil gerne passe sig selv, nogle vil drikke bajere, nogle vil have en flot have. Hvem skal bestemme?« spørger Karin Esmann Knudsen, som har skrevet bogen ‘Paradis på jord - Havernes Kulturhistorie' om havernes kulturhistorie, til Videnskab.dk.
Men hvad skyldes de mange konflikter og stridspunkter i programmet?
For lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Anders Blok, er der i lige så høj grad tale om en klassekonflikt som et spørgsmål om alder.
»Det, der i programmet bliver kaldt en generationskonflikt, er jo også en klassekonflikt. Den her gamle garde i kolonihaven er en arbejderklasse, som har nogle værdier, de lægger ind i den her kolonihaveforening,« siger Anders Blok, der sammen med Nicola C. Thomas har forsket i solidaritetsformer og konflikter i danske kolonihaveforeninger.
Den socialdemokratiske drøm i fare
Den gamle garde, som Anders Blok kalder dem, er en midaldrende og ældre arbejderklasse. De tilhører en traditionel kultur for kolonihaveejerskab; en kultur, hvor det arbejdende folk i mere end 100 år har dyrket deres haver og deres fællesskab.
»Kolonihaver er en socialdemokratisk drøm. Der hvor arbejderklassen havde deres rekreative muligheder, hvor de kunne slappe af og passe sine bede. Det er der her en generation, som virkelig har taget til sig,« siger Anders Blok.
»De har alle de her samværsformer med spil, øl, fællesskab og orden i haven, som ligesom hersker her og udtrykker idealer for en traditionel arbejderklasse,« siger Anders Blok.

Hvad er en kolonihave?
En kolonihave defineres i loven som en havelod i et kolonihaveområde, og et kolonihaveområde defineres i loven primært ved, at havelodderne i gennemsnit ikke er større end 400 m2.
Der må opføres bebyggelse til dag- og natophold og til opbevaring af redskaber med videre, men bebyggelsen må ikke anvendes til helårsbeboelse.
Den overvejende del af kolonihaverne i Danmark ligger på kommunalt ejet jord, mens en række andre parter, eksempelvis DSB, ejer resten. Kolonihaveforbundet er ofte lejer af arealerne, og lejer i så fald arealerne videre til de lokale foreninger.
.
I skærende kontrast til det konkrete bankofællesskab står de nye tilflyttere til kolonihaven: Den kulturelle middelklasse og deres værdifællesskab.
»De er typisk studerende eller har lige været det. De ser de her områder som grønne naturområder, hvad det jo egentlig ikke er, traditionelt set. De bringer grønne værdier ind med biodiversitet, miljø, vilde haver og natur. Et helt andet værdisyn, et helt andet natursyn,« siger Anders Blok.
Den kulturelle middelklasse eller de unge kommer altså ind i arbejdsklassens eller de ældres kolonihaveforening uden at have et ønske om at tage del i deres konkrete fællesskab.
De vil i stedet nyde et naturliv, hvor der er vilde planter og forhåbentlig vilde dyr, som løber omkring. Bajer og banko er ikke noget, de identificerer sig med, når de tager ud i kolonihaven.
Den vildt konfliktfulde have
Som Anders Blok pointerer, fylder børnene også meget for den kulturelle middelklasse, der får sig en kolonihave. De vil gerne give værdier videre om jord under neglene, levende planter og et rigt dyreliv.
Her kommer så et af de meget betændte og visuelle stridspunkter i programmet: Den vilde have. De unge vil have en vild have, og de ældre vil have ordentlige og nydelige haver. Hvad vi også ser i programmet.
Men her sætter Karin Esmann Knudsen, der er lektor emerita på Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation på Syddansk Universitet, spørgsmålstegn ved, om striden om den vilde have og øget biodiversitet handler om alder.
»Jeg synes, det er unuanceret, at det skal gøres til en generationskløft. Vilde haver hører ikke bare til den yngre generation. Der er mange mennesker inden for alle generationer, der er interesserede i den vilde have,« siger Karin Esmann Knudsen.
Selvom man ikke ser det i programmet, er der ifølge hende mange ældre, som går op i klima og biodiversitet.
»Der er rigtig mange ældre, der er lige så bevidste om biodiversiteten som de unge. I parcelhuskvarterer ser man jo også mange unge, hvor husene har fliser og klinker, fordi de ikke magter for meget bøvl med deres have. Og så har man robotklipper,« siger Karin Esmann Knudsen.
Anders Blok er enig i, at programmet stiller de her spørgsmål om en vild have lidt karikeret op:
»Ja, det er en dramatisering. Ud fra hvad vi generelt ved om de her generationer, er det overdrevet. Der er mange unge, der ikke bærer rundt på de her værdier. Der er også en del midaldrende og ældre, særligt 60’er-generationen, som går op i klima og miljø,« siger Anders Blok.
Med det sagt henviser Anders Blok alligevel til forskning, der viser, at den kulturelle middelklasse, som er mere talstærk blandt yngre generationer, der bor i byen og har en lang uddannelse, typisk går mere op i spørgsmål om klima og biodiversitet.
Det er begge forskere også enige i, men de mener ikke, at alderen alene tegner det fulde billede.
Fred i paradishaven?
Uanset, hvad årsagen er, hænger der stadig ét spørgsmål i luften efter at have set TV 2-programmet: Hvad skal kolonihaven stille op?
Banen er hårdt kridtet op mellem stridsparterne i programmet, men de to forskere har faktisk bud på, hvordan der kan skabes harmoni i kolonihaverne rundt i landet.
»Det handler nok om ikke at fokusere på konflikter. Der er også en natur i at have den klippede hæk. Det behøver man jo ikke tage fra dem, men man kan jo godt snakke om det og inspirere hinanden. Hvordan får du de blomster og planter til at gro,« siger Karin Esmann Knudsen som eksempel på samtaler, der kunne skabe bro.
Anders Blok mener også, at mere rummelighed og dialog kan bane vejen for at få de to stridige modstandere til at forene sig i kolonihaven.
»Jeg tænker, det handler om at skabe et mere rummeligt fællesskab i kolonihaverne, hvor man udviser større tolerance over for de forskellige tilgange og værdier. Men det kræver, at der er en gensidig vilje til en sådan dialog og øget tolerance,« siger Anders Blok.
Vi må vente til den anden sæson af TV 2-dokumentarserien, som har premiere i dag 5. november, for at finde ud af, om haveforeningen tæt ved Aalborg finder forsoning. Men opfordringen er hermed givet videre til alle kolonihaveejere.