Ånderne kan lide ABBA

Måske har du set gamle, sort/hvide billeder af stole, der svæver, mens selvlysende ektoplasma vælter ud af munden på en person, som er i kontakt med en ånd. Rundt omkring sidder tit en gruppe folk i skæret fra stearinlyset og kigger forfærdede på.

Glem alt om de billeder! I dag er kontakten til ånderne helt anderledes afslappet og munter. I Daniel Kirken i København forsøger medierne - personer, som påstår, at de kan tale med ånderne - at løsne op for stemningen ved at komme med små, skæve bemærkninger. Og mens de kontakter ånder foran publikum, bliver der grinet og kommenteret.

»I starten spillede de endda ABBA for at skabe en god stemning - det skulle trække ånderne til. Lucia-optog er åbenbart også godt,« konstaterer Vibeke Steffen, lektor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Hun er midt i forskningsprojektet »Ånder og parapsykologiske fænomener« om clairvoyance i Danmark.

I snart et år har Vibeke Steffen fulgt såkaldte klarsyn i Daniel Kirken, læst udskrifter af seancer og interviewet både clairvoyante og de folk, der besøger dem.

Konklusionen er klar: Vi går til clairvoyante for at få gode råd, og fordi det ganske enkelt er god underholdning.

Trænet af operasangere

Mange fik for alvor øjnene op for clairvoyance, da TV2 Zulu i 2000 lancerede programmet 'Åndernes Magt', og clairvoyanterne har (selvfølgelig) fornemmet, hvad publikum vil have.

Derfor gør de, hvad de kan, for at stable et godt show på benene i blandt andet Daniel Kirken.

»Medierne bliver trænet af operasangere og retorikere i at tale ordentligt, og man er meget opmærksom på underholdningsværdien. De skal være gode performere,« fortæller Vibeke Steffen.

Clairvoyante har set nisser

Intet i de clairvoyantes barndom tydede på, at de ville få et udadvendt arbejde som performere.

Vibeke Steffen har indtil videre talt med 14 medier på mellem 30 og 65 år. Fælles for dem er, at de har været ramt af et alvorligt tab eller har en historie med særlige oplevelser eller bare en fornemmelse af, at deres sanser var anderledes.

De fleste fortæller, at de som barn så nisser, ånder eller spøgelser, som de troede, alle mennesker kunne se.

Enkelte siger, at de har forudsagt begivenheder: Én havde drømt, at præsten ville blive skilt, og en anden var ude at rejse og drømte, at hesten derhjemme var død.

»De har en forestilling om, at de har fået evnen eller er født med den eller har haft en oplevelse, der har givet dem den. Én mistede en bedstefar, som overgav nogle evner. Så går de ud og prøver deres evner af, og langsomt bliver de overbevist,« fortæller Vibeke Steffen.

Har normale job

Flere af de clairvoyante har fortalt, at de troede, de var ved at blive skøre, blandt andet fordi de hørte stemmer ligesom skizofrene. Men i modsætning til skizofrene lærte de af andre clairvoyante at kontrollere stemmerne, så de i dag lever som helt almindelige mennesker.

»Mange har følt sig alene i deres opvækst, men de er ikke påfaldende mærkelige. Slet, slet ikke. De er lærere, biologer, sømænd og pædagoger ligesom mange andre,« siger Vibeke Steffen.

De føler, hvad ånden føler

Visse clairvoyante fortæller, at de forsøger at ignorere evnerne, men oplever, at ånderne bliver ved at opsøge dem. Andre beskriver det som et kald eller en pligt til at hjælpe andre.

Mediet Tine Ann Gaardsdal fortæller til Videnskab.dk, at det kan være en »meget stor og berigende oplevelse« at være i kontakt med den åndelige verden.

»I særlige tilfælde bliver jeg kanal for den ubetingede kærlighed mellem den afdøde og familiemedlemmet, og det er en utrolig og fantastisk gave at få lov til at mærke en sådan varme og kærlighed,« siger hun.

Vi vil have gode råd

De clairvoyante har efterhånden fået sig et krævende publikum.

Det er ikke længere nok, at de 'bare' siger, at de er i kontakt med afdøde familiemedlemmer eller bekendte: Vi vil have noget ud af det selv og i det mindste se lyset i et godt råd, som kan sende vores jordiske liv i den rigtige retning.

Og clairvoyanterne og ånderne fulgt med tiden. Seancerne slutter som regel med, at clairvoyanten kommer med nogle hjælpende ord eller meget basale råd fra den afdøde om, at man skal passe på ikke at blive stresset, eller at man skal huske at tage halstørklæde på, så man ikke bliver forkølet.

»Det giver vældig god mening, når man er der. Det forekommer ikke så mystisk, som man ville tro, når man kommer udefra.«

Vibeke Steffen

Alt bliver muligt

Ifølge Vibeke Steffen sætter budskaberne gang i en refleksion hos modtageren, uanset hvor simple de er.

Clairvoyantens kontakt med ånderne gør vores fortid lidt mere konkret, og vi kan godt lide at tænke, at vores afdøde slægtninge stadig tænker på os og føler omsorg for os - og vigtigere endnu giver den påståede kontakt til de afdøde en fornemmelse af en verden, hvor alt er muligt.

»I det fællesskab er det ikke mærkeligt, at de afdøde stadig lever. Der er ingen grænser. Der åbner sig et univers, hvor man kan sige ting, man normalt ikke kan sige til hinanden, og det fantastiske bliver muligt. Nogle beskeder handler om, at 'måske var bedstefar en dygtig pianist, og du har også selv evnerne'. Det gør, at man måske ser et potentiale, man ikke selv havde tænkt over, og på den måde minder det faktisk om en samtale i for eksempel en forskergruppe: 'tænk hvis...',« forklarer Vibeke Steffen.

Ligesom X Factor

Vibeke Steffen er blevet overrasket over, at både clairvoyante og brugere er meget nede på jorden. Men mest af alt er hun blevet overrasket over effekten ved en seance eller et klarsyn.

»Det har overrasket mig meget, at det giver mening, når man er der, ligegyldigt om det er i Daniel Kirken eller om det er til et home party med fem kritiske forskerkvinder, som jeg selv har prøvet. Hvis man ændrer rammen omkring sig, kan alt ske,« fortæller Vibeke Steffen og fortsætter:

»Det er nok det samme, hvis man går i kirke om søndagen eller tager på højskole eller til fodboldkamp eller ser X Factor. Man træder ind i en verden, hvor alt kan ske. Det er det samme univers, som reklamer altid spiller på, fordi det virker.«

Især kvinder går til clairvoyante

Vibeke Steffen har indtil videre talt med 12 brugere af clairvoyante, og hendes erfaringer er krydret med besøg i Daniel Kirken.

Disse erfaringer viser, at der er tre typiske grupper af mænd og - især - kvinder, som går til clairvoyant:

• De indvider, der færdes i lignende miljøer, og som måske selv er healere
• Unge kvinder på 20-25 år, som tager til klarsyn i en kirke i stedet for en tur i biografen
• Folk, som vil i kontakt med en afdød eller står over for et karriereskift eller andre vigtige beslutninger - især midaldrende kvinder

Skeptiske brugere

Vibeke Steffens forskning afslører, at vi nok elsker at snakke med vores afdøde bedstefar og at få et tip til, om vi skal kalde på en mandlig eller kvindelig bankrådgiver, når vi skal ned i banken på torsdag.

Men mange brugere af clairvoyante er tit kritiske, skeptiske og lynhurtige til at finde logiske forklaringer, så snart de ikke længere er i selskab med clairvoyanten.

»Jeg har faktisk ikke mødt nogen, som var helt overbevist. Det har undret mig i det her, at selv folk, som i situationen har tænkt 'wow, hvordan vidste hun det?' bagefter har tænkt: 'nej, der var ikke noget i det alligevel'. Tit kommer folk med forklaringer om, at mediet bare er tankelæser eller menneskekender. Det er jo sådan set lige så mystisk, som at hun kan tale med afdøde. Men vores fornuft er nogle gange så stærk, at den affejer alt det, vi lige har oplevet,« konstaterer Vibeke Steffen.

Er der nogen?

Det gyldne spørgsmål er så, om vores logik affejer et faktum: Om clairvoyanterne virkelig taler med ånder..?

»Det er det samme som at spørge, om der findes en gud. Man kan jo spørge, om de selv tror på det. Og det gør de,« afslutter Vibeke Steffen.