\ Serie: Opfindelser, der fejlede, og idéer, der gik tabt
I denne juleserie skriver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl om eksperimenter, som gik galt, kampe, der blev tabt, og ideologier, som ingen længere abonnerer på.
Du møder bl.a. verdens første arkæolog samt en dansk læge, hvis hustru aldrig ansatte tjenestefolk, før manden i huset havde befølt deres hoveder.
Dette er 3. afsnit ud af 10. Vi udgiver et nyt afsnit hver dag frem til 31. december.
Se links til foregående artikler i serien i boksen lige under artiklen.
Siden tidernes morgen har amuletter indeholdt en særlig kraft for den, som bærer den. Det kunne i stenalderen eksempelvis være en bjørnetand, et stykke rav eller en fugleklo.
Senere blev den kraft sat på formel, da skriften vandt indpas, og i antikken i årene efter Kristus fødsel nåede brugen af amuletter og trylleformularer sit højeste.
De mange magiske formularer og ritualer opstod i en verden, hvor mange religiøse kræfter var i spil. Romerriget nåede sin største udstrækning omkring 200 e.v.t. og blev en smeltedigel af forskellige religiøse strømninger.
Samtidig var kristendommen en helt ny religion, som var i voldsom vækst. I andet århundrede var der så mange forskellige religioner at vælge imellem, at folk ofte følte sig fortabte.
Her havde håndgribelige ritualer og ’quickfix-religioner’ gunstige vilkår.
Det fik nogle til at tilbede guden eller væsnet ’Abraxax’, som egentlig var en slags allround beskytter. Han afbildes ofte med en hanes hoved, en mands krop og med slangeben.
Abraxas menes at repræsentere årets gang og tallet 365.
Mange amuletter blev fremstillet i hans navn og fik den populære betegnelse ’Abraxas gemme’. De skulle beskytte bæreren mod sygdomme og dæmoner.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Dæmoner og amuletter en del af tidlige kristendom
Efterhånden blev kristendommen fremherskende, men da sekterne omkring Kristus i høj grad også benyttede sig af magiske ritualer, vandt amuletterne stærkt frem.
Der var i de ældste kristnes verden ikke en skelnen mellem magi, medicin og religion. Det hele hang sammen. Amuletterne skulle yde beskyttelse, især mod sygdom, og man troede, at al sygdom kom fra dæmoner.
Skulle man følge den religiøse logik, blev Gud den magtfulde læge, som kunne kurere alle dårligdomme – hvis blot man kunne tilkalde ham korrekt.
Der opstod med andre ord en rituel gråzone i den tidlige kristendom, hvor nogle magiske formler blev brugt af de kristne, og andre blev dømt kætterske.
Især i Egypten opstod der en helt særlig brug af rituel magt blandt en del af de tidlige kristne. Nogle af dem blev kaldt ’gnostiske koptere’ (alle kristne i Egypten kaldes koptere).
’Gnosis’ betyder viden på græsk og gnosticismen var en trosretning, som sandsynligvis eksisterede lige før og omkring Kristus fødsel, men som senere blev stærkt inspireret af kristendommen.
Men magien kunne også blive for meget
De mystiske gnostikere så verden lidt anderledes og brugte mere magi end andre kristne. De mente, at verden var både god og ond.
Deres mystiske ritualer med fremsigelse af lange gentagne ord og remser og troen på sjælens opstigning fra jordens ondskab gennem himlens sfærer mod den gode Gud og lyset adskilte dem klart fra andre kristne sekter.
De koptiske gnostikere har efterladt sig flere tekster og trylleformularer end nogen andre trosretning fra den her tid til i dag, hvor de blander remser og ord fra blandt andet jødedommen, kristendommen, græsk-romersk tro og gammel egyptisk mytologi.
De producerede mange amuletter, og det magiske aspekt var altafgørende for gnostikernes ritualer. Det er derfor især fra den del af verden, at den største samling af senatikke magiske amuletter stammer.
Gnostikerne blev allerede i 300-tallet erklæret kætterske af den ’sande’ kirke og faldt således uden for gråzonen af tilladt magi.
\ Læs mere
Ikke langt fra gnostikerne til Harry Potter
Den korrekte magiske besværgelse er der en del bud på. Gnostikerne var især glade for palindromer, det vil sige ord, som betyder det samme, uanset hvilken læseretning man anvender.
Et af dem er Ablanathanalba, hvor th’et i midten staves med det græske bogstav Θ. Ordet er oprindeligt aramæisk, det sprog Jesus talte, og betyder ’Du er vores fader’.
Det ord findes både i koptiske tekster og på amuletter. I en magisk koptisk tekst bliver ordet for eksempel brugt som del af en eksorcistisk trylleformular, som skal drive onde kræfter ud af en gravid kvinde.
Nationalmuseet i København har en krystalkugle i udstillingen fundet i 1800-tallet i en rig kvindegrav ved Årslev på Midtfyn. Graven er fra 300-tallet. På den står der ’’ABLAΘANALBA".
Der mangler en stavelse, hvilket ikke er unormalt. Dem, som fremstillede de magiske amuletter, var ikke nødvendigvis gode læsere, og så kunne en stavelse godt smutte.
Vi ved ikke, om kvinden i graven kendte til hverken kristendommen, gnostikernes mystik eller kuglens magiske værdi, men det er en af de nordligst udbredte gnostiske amuletter fundet i det arkæologiske materiale.
Harry Potters univers kommer altså ikke ud af ingenting, men bygger på en lang magisk tradition, som skulle give mennesker magt over alt lige fra skæbnen, ulykkelig kærlighed, hestevæddeløb og sygdom.
\ Læs mere
’Abrakadabra, din feber er væk’
Abrakadabra er verdenshistoriens mest kendte magiske udtryk og kommer egentlig af ordene a ba da, skrevet med græske bogstaver, som første gang dukker op på en amulet fra andet århundrede efter Kristus fødsel.
Nogle mener, at ordene kommer af hebraisk: ’Ha brakha’, som betyder noget i retning af ’velsignelsen er blevet sagt’.
Det var i første omgang en læge ved navn Quintus Serenus Sammonicus, som skrev om det magiske ord i sin Liber Medicinalis i det tredje århundrede og påpegede, at ordet skulle bæres på kroppen, hvis man led af feber.
Den mundrette trylleformular mod feber fik en renæssance og stor popularitet under den Store Pest i London i 1665-66. Her fejede en hidtil uset og hidsigt smittende variant af pest igennem Londons gader, og man greb efter alle midler i kampen mod sygdommen, herunder gammel magi og ordet Abrakadabra.
Efterhånden blev amuletterne og den anvendte rituelle magt, som magien repræsenterer, dog udskiftet af primært videnskaben. I dag tager vi et stik, en pille eller løber en tur for at blive dårligdommene kvit.
Men mange af os kan nok ikke helt sige os fri for at sige ’7,9,13’, banke under bordet eller smide en mønt i springvandet for at få et ønske opfyldt.
Vi er nok også mange som har haft en lille lykkeamulet i lommen til en eksamen eller tager den samme t-shirt på til fodboldkampe. Bare for at være på den sikre side.
Den magiske tænkning er nok ikke så langt væk, som man skulle tro.
Læs videre og bliv klogere:
Marvin Meyer & Richard Smith (red.). 1994. Ancient Christian Magic. Coptic texts of ritual power. Princeton.
Claude Lecouteux. Dictonary og ancient magic words and spells. From Abraxas to Zoar.
\ Læs mere
\ Alle afsnit i serien
Her i december har vi bragt 10 spændende afsnit af arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahls juleserie her på Forskerzonen.
Alle afsnit i serien:
- Opfindelser, der fejlede: Evighedsmaskinen blev ved med at gå… i stå
- Idéer, der gik tabt: Verdenshistoriens første arkæolog lod sit eget rige falde
- Idéer, der gik tabt: Magi var populært i den tidlige kristendom
- Opfindelser, der fejlede: Volapük - sproget som selv tilhængerne ikke forstod
- Idéer, der gik tabt: Kvinder og mænd var ret lige i den tidlige kristendom
- Opfindelser, der fejlede: 7 kg tunge kyskhedsbælter og pamfletter mod onani
- Idéer, der gik tabt: 3.600 gammel plade var blandt de første forsøg på at måle tid
- Idéer, der gik tabt: Ondskab kan aflæses i kraniets struktur
- Opfindelser, der fejlede: Verdens ældste computer er over 2.000 år gammel!
- Opfindelser, der fejlede: Kviksølvskur til kønsorganerne var lige giftig nok
