Hvis man har et kontorjob, har man måske på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med storrumskontorer, også kendt som åbne kontorlandskaber.
Meningerne om dem er delte, og da vi modtog et spørgsmål om netop de åbne kontorlandskaber fra vores læser, Erik A. Møller, gik diskussionen om fordele og ulemper også lystigt her på redaktionen, hvor vi til daglig har udsigt til hinanden i et stort, åbent lokale med 11 arbejdspladser.
Erik A. Møller spørger, ‘om det videnskabeligt kan be- eller afkræftes, at der er noget positivt ved åbne kontorlandskaber?’ Han valgte selv at gå på efterløn, da hans arbejdsplads indførte dem og er altså ikke overvældende positiv.
Vi har smidt spørgsmålet videre til to eksperter: Jan Pejtersen er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og han ved en masse om indeklima og psykosociale arbejdsforholds betydning for arbejdsmiljøet.
Eva Bjerrum er forsknings- og innovationsleder ved Alexandra Instituttet. Hun blandt andet analyserer og indretter storrumskontorer som konsulent for forskellige virksomheder.
Positiv og negativ tilgang
Jan Pejtersen fra forskningscentret fortæller, at der er to forskellige tilgange til storrumskontorer inden for den såkaldte epidemiologiske forskning:
Den positive tilgang, der er baseret på, at storrumskontorer giver bedre sociale relationer mellem medarbejderne og derigennem en større jobtilfredshed. Det skyldes, at den øgede tilgængelighed mellem medarbejderne giver bedre samarbejde og flere sociale relationer. Den negative tilgang, der bygger på, at personer, der arbejder i storrumskontorer mangler fred og derfor får færre sociale relationer og dermed en lavere jobtilfredshed. Det skyldes, at man er bange for at forstyrre hinanden og kan føle sig overvåget.
Storrumskontorer giver problemer
I Jan Pejtersens arbejde og i den forskning, han har stiftet bekendtskab med, er det især den negative tilgang, der gør sig gældende.
\ Fakta
Spørg Videnskaben Classic En gang om ugen hiver vi en artikel frem fra arkiverne i Spørg Videnskaben; vores populære brevkasse, som læsere kan skrive til for at få svar på alt mellem himmel og jord. Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 11. oktober 2010.
»Folk klager typisk over støj og manglende privathed. Det er især andre folks tale og ringende telefoner, der er generende,« fortæller han.
Jan Pejtersen har selv været med til at lave undersøgelsen ‘Indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i celle-, flerpersons- og storrumskontorer’, hvor 2.300 kontoransatte i 22 kontorbygninger med forskellige kontortyper blev undersøgt. Konklusionerne fra den undersøgelse støtter på flere punkter den negative tilgang til storrumskontorerne.
Ansatte i storrumskontorer havde flere problemer med indeklima, støj og koncentrationsbesvær, og jo større kontorerne var, des større var problemerne. Til gengæld var der ikke markante forskelle på de ansattes oplevelse af social støtte og feedback.
Arbejdsprojekter og fysiske rammer skal matche
Eva Bjerrum fra Alexandre Instituttet gør opmærksom på, at storrumskontorer er forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads.
»Det er også vigtigt at huske, at der ikke findes en entydig definition på storrumskontorer,« siger Eva Bjerrum. Hun mener derfor, det er svært at sige noget videnskabeligt om dem.
Hendes egne erfaringer fra case-studier viser, at det, der er vigtigst, når man skal vurdere storrumskontorer er, om arbejdsprojektet og de fysiske rammer passer sammen.
»Der er forskel på, om man sidder i et call-center med 200 medarbejdere, der taler i munden på hinanden, eller om man er 12 medarbejdere, der selv har valgt at sidde sammen, fordi sparring og tilgængelighed er vigtigt,« forklarer hun.
Storrumskontorer kan være en god ting
Eva Bjerrum mener bestemt, at storrumskontorer kan have en positiv effekt.
\ Fakta
En af de første bygninger med storrumskontorer menes at være opført i USA allerede i 1904. Arbejdspladserne var bygget op som i et klasseværelse med borde på rad og række, og det var primært sekretærer og kontorassistenter, der sad der. I 1960’erne vandt det åbne kontorlandskab med udgangspunkt i det tyske “Burolandschaft” frem i USA. Her blev arbejdspladserne sat sammen i små grupper for at give en effektiv arbejdsgang, og alle medarbejdere sad i det åbne landskab. Den danske udvikling har fulgt den amerikanske, og de sidste 10 år er åbne kontorlandskaber for alvor blevet moderne igen. Målet er, at de skal understøtte den moderne arbejdsproces, hvor videndeling og feedback er nøgleord. Kilde: ‘Indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i storrumskontorer’
»Storrumskontorer kan give mere trivsel på grund af flere sociale relationer, bedre samarbejde og mere videndeling.«
Hvis projektet skal lykkes, skal der opfyldes nogle krav, både fra medarbejdernes og arbejdspladsens side, fortæller Eva Bjerrum:
Arbejdspladen skal oprette storrumskontorer af ‘de rigtige årsager’. Det skal altså give nogle fordele og ikke bare være billigt. Derudover skal arbejdspladsen sørge for de rigtige rammer.
Der skal være flere rum, så medarbejderne kan flytte deres arbejdsproces, hvis de har brug for fred eller at tale uforstyrret. Og så skal arbejdspladsen sørge for, at der bliver talt om brugen af storrumskontorerne, så medarbejderne kender formålet og har nogle rammer at forholde sig til.
Medarbejderne spiller også en vigtig rolle, hvis et storrumskontor skal fungere.
»Man skal anerkende, at man ikke har kontrol over rummet, og at man er tilgængelig. Og så skal man gå et andet sted hen, hvis man har brug for det,« siger Eva Bjerrum.
Storrumskontorer – himmel eller helvede?
Der er altså meget, der tyder på, at storrumskontorer kan give problemer, men der er også muligheder for at løse dem. Så det er svært at give et entydigt, videnskabeligt svar på, om storrumskontorer er af det gode eller det onde.
Vi håber alligevel, at Erik A. Møller har fået stillet sin nysgerrighed, og vi sender ham en Videnskab.dk t-shirt for hans spørgsmål.
Har du et spørgsmål, du brænder inde med, som videnskaben bør kunne svare på? Så send os en mail på sv@videnskab.dk.
