8.475 sprog findes – og nye kommer til

I Italien taler man italiensk, i Tyskland tysk og i Danmark dansk. Hvis det var sandt for alle 193 lande i verden, ville der kun være 193 sprog.

I virkeligheden er der mange flere: 8.475 ifølge glottolog.org, hvor lingvister kortlægger verdens sprog.

Ifølge de nyeste optællinger er der kun få lande med kun et eller to indfødte (tale)sprog som for eksempel Island og Danmark.

Og som om det ikke skulle være uoverskueligt nok, så kommer der nye sprog til – for eksempel såkaldte kreolsprog, der opstår, når to eller flere grupper af mennesker med hvert deres sprog kommer i kontakt med hinanden.

I vores forskergruppe ved Aarhus Universitet har vi sammenlignet disse nyudviklede grammatikker med ikke-kreolsprog fra hele verden.

Resultaterne var spektakulære.

Verdens sproglige diversitet

Selvom vi i Danmark kun taler et par sprog, er der er ti lande, hvor der tales flere end 200 sprog, blandt andet Cameroun, Nigeria, USA (inklusiv indianersprog) og Indonesien.

Verdensrekordholderen for antal talesprog er Papua Ny Guinea. Der bor lidt flere mennesker end i Danmark (otte millioner), men der tales ikke færre end 800 sprog! Disse sprog er ovenikøbet meget forskellige fra hinanden.

Nogle sprog ligner hinanden. Det er oftest, fordi de nedstammer fra det samme ursprog, hvor ursprogets dialekter så har udviklet sig til forskellige sprog.

Når lingvister er overbeviste om, at nogle sprog er beslægtede, så siger man, at de tilhører den samme sprogfamilie. Dansk tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie ligesom næsten alle sprog, der tales mellem Irland og Bengalen – for eksempel armensk i Sortehav-området og urdu i Pakistan.

\ Læs mere

Nyt atlas over truede sprog

Ethvert sprog kan ses som et menneskabt værktøj, der kan bruges til at tale om alt i universet og i fiktive verdener.

Dette formår mennesker med så lidt som i gennemsnit 40 sproglyde eller et lignende antal tegnkomponenter i tegnsprog.

Der er sprog uden talord og uden tillægsord, og der er sprog med 30 måder at danne flertal på og slet ingen, der er sprog med 15.000 forskellige verbalbøjninger og andre uden bøjninger. Og der er sprog med kun 10 sproglyde (Pirahã i Amazonian), og der er sprog med 112 sproglyde (!Xóõ i Sydafrika).

Men denne forunderlige diversitet i sprog er langt fra statisk.

Lingvister frygter sprogdød

Lingvister er pessimistiske over for overlevelsen af denne sproglige diversitet.

Folk vælger at tale sprog, der giver bedre jobmuligheder, og så glemmer man, at man ikke behøver at sige farvel til sit gamle sprog.

Nogle eksperter skønner, at kun 10 procent af verdens sprog overlever dette århundrede.

Der er dog ikke nogen fare for, at dansk vil forsvinde. Et gennemsnitligt sprog tales faktisk kun af 3.000 til 5.000 mennesker. Dansk er derfor et af verdens største sprog: Det er større end 90 procent af verdens øvrige sprog.

Mens mange sprog uddør, opstår der er også nye sprog. Og hvordan disse nye sprog er opstået i de sidste 500 år, åbner en fascinerende verden om menneskers kognitive evner.

Kreolsprog: De nyfødte sprog

Kreolsprog er opstået, når to eller flere grupper af mennesker med hvert deres sprog kommer i kontakt med hinanden.

Sådanne situationer er opstået mange gange, og derfor er der måske 100 kendte kreolsprog på jorden.

Det starter typisk med, at der er voksne – måske soldater, handelsfolk, arbejdere, skoleelever, slaver – der ingen sprog har til fælles. Nogle af dem kan være forholdsvist magtfulde mennesker – plantageejere, slavehandlere, hærkommandanter – som udøver mere indflydelse end de andre. Deres ordforråd lærer alle.

I disse situationer er der ingen autoriteter, der fortæller dem, hvordan de skal bøje deres verber. Deres behov for at kunne kommunikere med hinanden er meget større end deres ønske om at lære hinandens sprog korrekt.

I stedet for at lære hinandens sprog, kreerer man et nyt sprog, som er nemt at lære, med de allerede lærte sprog som basis.

Opskriften på et kreolsprog

Opskriften til et nyt kreolsprog er logisk og enkel.

Det er temmeligt nemt at lære ord, men ikke så nemt at lære grammatikken og slet ikke lange rækker af bøjninger, kasus, grammatisk køn og uregelmæssigheder. Dem dropper man bare.

For eksempel kan man forestille sig, at en arbejder har brug for at fortælle sin kollega, at han skal hen og arbejde på plantagen snart. Han har lært lidt engelsk, men kan ikke sige ’I will go and work at the plantation’.

Så kan han for eksempel sige ’by-and-by me go work plantation’. Man overtager ordforråd fra magthavere, som alle kender, men ikke grammatiske og ofte overflødige finurligheder som køn, kasus og komplikationer. Sådan noget er sket med engelsk i Vanuatu eller Papua New Guinea i Stillehavet.

\ Læs mere

Uddøde sprog er nøglen til fortiden

Først udvikler man et simplificeret kommunikationsmønster, hvor man kun tager prominente og emfatiske ord, dvs. ord, hvor der lægges tryk på, fra magthaverens sprog. I stedet for ‘will’, siger man ‘by-and-by’ for at antyde, at det sker i fremtiden.

Man siger heller ikke ‘I’ for ’jeg’, men det mere emfatiske ‘me’. Præpositioner, som ’at’ eller ’the’, kan man droppe. Og sproget udvikler sig måske videre til ‘mi ba-wok planteshen’.

Alle ord kommer altså fra engelsk, men grammatikken er nyudviklet. By-and-by er blevet til verbalbøjningen ba.

Også eksempler fra Skandinavien

Her er to virkelige eksempler fra den skandinaviske verden.

I 1800-tallet i Nord-Norge fandtes der for eksempel et kontaktsprog, russenorsk, hvor man sagde ’Moja paa anner skip naakka vin drikkom, saa moja nokka lite pjan’, for ’jeg drak noget vin på et andet skib, derfor er jeg lidt fuld’. Her er moja russisk for ’min’ og pian for ’drikke’.

Russenorsk udviklede sig dog aldrig til et kreolsprog.

I Dansk Vestindien opstod et nederlandsk-baseret kontaktsprog i 1700-tallet, hvor man i stedet for Nederlandsk ’De Dominee stond ons niet toe de plantage te verlaten’ sagde:

‘Dǝ dómnee na listáá ons lo eenteen pat abiti it fa di plantai.’

Her kan man genkende nederlandske og danske ord: De dominee (prædikant) nej laat.staan (led stå) ons (os) lopen (gå) ingenting pad (sti) buiten (uden) uit (ud) van de plantage.

\ Læs mere

Evolution i sprog: Dovenskab har ændret ord

\ Læs mere

Musik er et sprog alle forstår