Sprogforsker: Grise har ikke et sprog

For ikke længe siden var jeg på kursus, hvor der var nogle journalister, der fortalte videnskabsfolk, hvordan de skulle omgås med journalister, og hvordan de kunne komme i medierne.

Journalister vil have noget spektakulært og aktuelt, mens videnskabsfolk skal passe på, at deres viden og indsigter ikke fordrejes.

4. september sendte DR en dokumentar om grisesprog med titlen ’Hvis grise kunne tale’. Det blev annonceret, at man nu endelig kan forstå grise, og videnskabsfolk i København har fundet ud af, at grise har 19 forskellige griselyde, der alle sammen udtrykker en følelse.

Men jeg vil argumentere for, at griselyde ikke er et sprog, fordi de kun kan udtrykke deres følelser, og de ikke kan kombinere eller modificere lyd.

Hvordan hører mennesker grisegrynt?

I begyndelsen af DR-dokumentaren siger journalisterne, at videnskabsfolk har opfundet en slags Google Translate mellem grisesprog og menneskesprog.

De siger ikke hvilket menneskesprog; der er mere end 8.000 kendte sprog i verden. Men grisegrynt viste sig at være det samme i flere lande: De har kun en måde at kommunikere på.

Men hvordan hører mennesker grisegrynt? Meget forskelligt.

I Danmark siger man, at grise siger 'øf', men på engelsk er det 'oink', på svensk 'nöffnöff', på japansk 'booboo', 'chrumchrum' på polsk og 'groin-groin' på fransk.

Man synes, at dem, der taler andre sprog, udtrykker det forkert, og vi siger det rigtigt. Det er, fordi deres grynt afviger meget fra deres sprog. Nu viser det sig, at der er utallige måder at imitere deres lyde på.

Grisene har forskellige grynt, der udtrykker forskellige følelser.

Hvad viste forskningen i griselyde?

I laboratorier i Danmark, Tyskland og Storbritannien har videnskabsfolk, som står bag den forskning, dokumentaren bygger på, testet grise og fundet ud af, at de laver bestemte lyde, når de er glade, frustrerede, bange, stressede og så videre. Man kan høre eksempler her.

Derudover har disse forskere udviklet algoritmer, der automatisk kan genkende grisenes følelser ud fra forskellige måder at sige 'øf' på. Men igen, grise har ikke et sprog – variationer af 'øf' er ikke et sprog!

Forskningen er et fantastisk stykke arbejde, som hidtil har virket godt (succesrate cirka 90 procent), hvis de optager lyde fra én gris, og der ikke er nogen baggrundsstøj.

Det lykkedes dog ikke så godt i staldene, i markerne og i vogne på vej til slagteri: Der skulle man arbejde hårdt for at lokalisere fragmenter, som algoritmer kunne analysere. Grisene gryntede på samme tid, og det larmede.

Men til sidst lykkedes det:

Resultatet viser, at grisene var gladest på åbne marker, og der var ikke stor forskel mellem konventionelle grisestalde (0,825 m² per gris, 12 grise i en kasse) og økologiske (mere end 2 m² per gris, hvor de KAN komme udendørs).

Og hvis man går rundt i staldene to gange om dagen og snakker med sine grise, er de også gladere. Jo gladere en gris er, jo bedre for alle.

Til gengæld har de også fundet ud af, at der næsten ingen smagsforskelle er, kun frilandsgrise gør en forskel.

Hvis disse algoritmer bliver videreudviklet, og når de i fremtiden virker i staldene, kan det være til gavn for både grise og griseavlere. Der er jo 11 millioner grise i Danmark, næsten dobbelt så mange som mennesker.

Grynt er ikke et sprog

Men, kære journalister, det, som grisene grynter, er ikke et sprog! Det er kommunikation, ja, men ikke sprog.

Bygninger, objekter, planter, dyr og mennesker kommunikerer med deres design, lyd, duft, udseende, mens sprog er kommunikationssystemer, hvor man frivilligt kombinerer tegn (sproglyd, ord, sætninger), der kan kombineres, så alt kan udtrykkes – ikke kun de følelser, som man har her og nu.

Forestil dig, at der var et menneske, som kun kunne udtrykke sig med: 'Ak!, Åh!, F*ck!, Mmm!'

Et-ords-ytringer, der kun udtrykker smerter, frustration, glæde. Ville man sige, at den person har et sprog? Nej. Og det er, hvad grise kender, og derfor har grisene heller ikke et sprog.

Grise kan kun kommunikere om her og nu, ikke om datid eller fremtid. De kan kun kommunikere deres følelser, ikke andet. De kan ikke undvære at udtrykke disse følelser, når de har dem, eller lyve om dem.

De kan ikke kombinere tegn (gryntelyde) i systematiske sætninger. Og det er bare nogle af kendetegn af sprog, som deles af alle menneskesprog, men ingen dyr er i stand til det.

Ingen andre dyr end mennesket har et sprog

Grisene kan ikke føre en dialog med hinanden, eller med en griseavler eller en forsker. De kommunikerer helst, hvis de får en belønning. Det kan de trænes til.

Grisene kan være mere intelligente end hunde. De kan forstå nogle kommandoer på menneskesprog, men det er det rene vrøvl at sige, at grise har et sprog. Eller andre dyr.

Nogle dyr forstår mange ord, men kun mennesker har et sprog, hvor man kan kombinere tegn (ord).

Jeg synes, journalisterne 'have done a good job'. De har 'sensationaliseret' en gammel undersøgelse, lavet den aktuel og stimuleret forskning i den virkelige verden.

Videnskabsfolkene kunne dog ikke helt bremse journalisterne, og måske forvekslede de også selv kommunikation og sprog. Men de er kompetente på deres egne områder.

Dette er en let redigeret version af et blogindlæg på Lingoblog.dk, som er forskernes egen platform, hvor sprogforskere formidler sprogvidenskab på flere sprog