I en otte meter dyb grotte under et slot på et bjerg i Tyskland har forskere fundet en bunke ældgamle knogler, der kan kaste nyt lys over Homo sapiens' historie.
Knoglerne i grotten er ifølge flere nye studier mellem 45.000 og 47.500 år gamle. Dermed er der tale om det tidligste tegn på mennesker, Homo sapiens, i det nordvestlige Europa.
Studierne indikerer, at mennesker har fundet vej til vores del af Europa, flere tusinde år tidligere end hvad der ellers var fundet bevis for.
»Studiet skyder ankomsten af moderne mennesker til det nordvestlige Europa med et par tusinde år,« fastslår en af forskerne bag studiet, Frido Welker, til Videnskab.dk.
Knoglerne er mere præcist fundet i en grotte lidt uden for den lille tyske by Ranis i Thüringen.
»Før vores studie vidste vi, at mennesker var til stede i Bulgarien og Østeuropa for omkring 45.000 år siden. Nu optræder moderne mennesker allerede for 47.500 år siden ved Ranis, som er meget længere mod nord,« lyder det fra Frido Welker, der er lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet.
Grotten var en jagthytte
Allerede i 1930’erne begyndte tyske arkæologer at udgrave grotten, der findes under slottet Burg Ranis.
I 2016 vendte et hold af arkæologer tilbage til grotten, og i årene frem til 2022 granskede de grotten, og det lykkedes at finde spor fra Homo sapiens.
Forskerne fandt også tusindvis af knoglerester fra dyr i området. Tilsammen giver de et unikt indblik i, hvordan livet som Homo sapiens på den tid har været.
Andre knoglefund viser for eksempel, at grotten også har været beboet af rovdyr som hyæner og hulebjørne.
»Grotten har sandsynligvis været en jagthytte, som grupper af Homo sapiens har gjort sporadisk brug af, mens de er fulgt i hælene på rensdyr, uldhårede næsehorn og andre byttedyr mod nord,« fortæller Ole Høiris, der er docent emeritus i antropologi på Aarhus Universitet og ikke har været involveret i studiet, til Videnskab.dk.
Europa på den tid har været et steppelandskab, der minder om tundraen i nutidens Sibirien og nordlige Skandinavien, og temperaturerne har været syv-otte grader koldere, end hvad vi kender fra i dag.
»Det er interessant, fordi det viser, at de første grupper af vores art, der indvandrede til det nordvestlige Europa, var modstandsdygtige over for den slags klimaforhold,« påpeger Frido Welker.
Ole Høiris, der forsker i menneskets udviklingshistorie og har skrevet flere bøger om emnet, er enig:
»Det kunne være en indikation af, at deres evner til at lave tøj har været mere avanceret, end hvad vi ellers har troet. Måske kendte de til brugen af nåle, der er afgørende for at lave vind- og vandtæt tøj, fordi det tillader, at man kan sy skind meget tæt sammen.«
Omstridte økseblade
Fundet er dog ikke bare interessant, fordi det sætter rekorden for det tidligste spor af Homo sapiens i Nordvesteuropa.
Forskerne er især begejstrede over, at menneskeknoglerne er fundet i en grotte, hvor der også er fundet spor fra en række aflange stenværktøjer, som i mange år har givet arkæologer og evolutionsforskere hovedbrud.
De aflange sten er en slags bladformede spyd- og økseblade, som er forbundet med en særlig forhistorisk kultur og teknologisk tradition kaldet Lincombian-Ranisian-Jerzmanowician, forkortet LRJ.
Det har været omstridt, om det var neandertalere eller Homo sapiens, der stod bag denne LRJ-tradition, der fandtes i en kort periode for cirka 45.000 år siden i et afgrænset område fra det sydlige Storbritannien til Polen.
»Tidligere forskning har på en lidt tvivlsom baggrund ment, at LRJ blev lavet af neandertalere. Vores resultater viser tydeligt, at LRJ udelukkende er lavet af moderne mennesker,« fastslår Frido Welker.
Et tydeligt bevis
William Banks leder laboratoriet for forskning i menneskets udviklingshistorie ved Université de Bordeaux i Frankrig. Han har ikke været involveret i det nye studie, men han har forsket i koblingen mellem Homo sapiens-knoglerne og LRJ-kulturen, som er hovedfundet i de nye studier.
Det er ifølge William Banks første gang, at der er fundet så tydelige beviser mellem rester fra Homo sapiens og redskaber fra LRJ-kulturen, fortæller han til Videnskab.dk.
»Det er super interessant,« fastslår han.
Også Ole Høiris ser positivt på forskningen:
»Homo sapiens har helt beviseligt været til stede her. Det er der slet ingen tvivl om,« siger Ole Høiris.
Fordi der er fundet en klar kobling mellem stenredskaberne fra LRJ-traditionen og Homo sapiens i én grotte, behøver det ikke betyde, at kulturen udelukkende bør tilskrives moderne mennesker, understreger både William Banks og Ole Høiris.
»De redskaber, vi kender fra LRJ-kulturen, overgår ikke, hvad neandertalere var i stand til at lave. Det kan stadig tænkes, at LRJ-kulturen andre steder i Europa har indeholdt både neandertalere og Homo sapiens eller en mellemting mellem de to,« forklarer Ole Høiris.
En forbindelse mellem Homo sapiens og neandertalere
Ifølge Ole Høiris udfylder den nye forskning et hul i tidlige menneskers udviklingshistorie i Europa.
For omtrent 160.000 til 40.000 år siden fandtes i Europa en jægerkultur kaldet Moustérien-kulturen, som især var domineret af neandertalere.
For 43.000 og 26.000 år siden voksede Aurignacien-kulturen frem i Europa. Den betragtes som en kultur, som kun Homo sapiens var bærer af. Kulturen er kendt for sine hulemalerier og især Løvemanden, der regnes for at være verdens ældste dyre-menneskefigur.
»De arkæologiske kulturer, der ligger mellem de to kulturer, kender vi ikke særlig godt. Men det kunne tyde på, at LRJ-kulturen kan ses som en overgang mellem de to udbredte Homo sapiens- og neandertaler-kulturer,« fortæller Ole Høiris.
Europa var en smeltedigel
For mange år siden blev Homo sapiens og neandertalere opdelt i et meget skarpt skel.
»Tidligere tænkte man, at der var en mur af neandertalere i Europa, som så blev skubbet væk og udryddet af Homo sapiens,« påpeger Ole Høiris.
I 2013 viste et studie, at Homo sapiens havde genetiske rester fra neandertalere, som både du og jeg bærer rundt på i dag. Siden da er det blevet alment accepteret, at vores udviklingshistorie har været langt mere broget og sammenblandet.
»Homo sapiens og neandertalere har ikke kendt til race. De har blandet sig med hinanden og har også fået børn sammen,« fortæller Ole Høiris og tilføjer:
»Mange teorier peger i dag på, at Homo sapiens ikke bare kom til Europa og slagtede neandertalerne. Det har mere været en ‘make love not war’-indstilling, der har hersket. Neandertalerne blev nærmere opslugt af Homo sapiens.«
»På den måde har denne del af Europa været en genetisk smeltedigel.«
De tre nye studier er udgivet i henholdsvis Nature og Nature Ecology & Evolution.
