Michael Moores nye miljødokumentarfilm, Planet of the Humans, som fik premiere 20. april 2020 på mærkedagen Earth Days 50 års jubilæum, hævder med rette, at grænseløs vækst i en begrænset verden er 'selvmord'.
Men alt dét, filmen får galt i halsen, truer med at overskygge budskabet.
'Planet of the Humans' er instrueret og indtalt af Michael Moores mangeårige samarbejdspartner, Jeff Gibbs.
Filmen fremsætter en række omstridte påstande om sol- og vindenergi samt biomasse (organisk materiale, der kan brændes og omsættes til energi).
Nogle af påstandene er gode nok. Andre er forældede, og visse er decideret forkerte.
Udløste et ramaskrig efter premieren
Filmen udløste et ramaskrig efter premieren på YouTube. I skrivende stund er den blevet set 7,5 millioner gange.
Klimaskeptikere verden over gned sig i hænderne, mens miljøforkæmperne hævdede, at filmen har gjort uhørt skade på et tidspunkt, hvor klimahandling aldrig har været mere presserende.
I 50 år har jeg studeret og skrevet om energiforsyning og -forbrug samt miljøkonsekvenserne.
Lad os se på, hvad 'Planet of the Humans' får galt i halsen, og hvad der stemmer.
Kritikerne har samlet en lang liste over tvivlsomme påstande fremsat i filmen. Jeg vil nu granske tre påstande, som vedrører vedvarende energikilder.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Påstand 1: Solpaneler 'koster' mere energi at producere, end de genererer
Det er sandt, at produktionen af solpaneler kræver energi, men det samme kan siges om kulfyrede kraftværker, olieraffinaderier og gasledninger.
Påstanden om, at solpanelerne genererer mindre energi, end det koster at producere dem, er blevet modbevist for længe siden.
Det passer ikke engang, hvis solpanelerne blot omsætter 8 procent af den energi, de modtager, til elektricitet, som det påstås i filmen.
Beregningen af de 8 procent er mindst 20 år gammel.
De solpaneler, som bliver installeret i dag på mere end 2 millioner bygninger i Australien, har typisk en effektivitet på 15-20 procent.
Påstand 2: Vedvarende energikilder kan ikke erstatte fossile brændstoffer
Filmen hævder, at grøn energi ikke er kan erstatte fossile brændstoffer, og at kulfyrede kraftværker ikke kan erstattes af vedvarende energikilder.
Det er forholdvis let at modbevise denne påstand: Se bare Australien, hvor vindmøller har reduceret afhængigheden af kul markant.
Eksempelvis har en større udnyttelse af sol- og vindenergi i delstaten South Australia ført til lukningen af samtlige kulfyrede kraftværker.
Delstaten, som i dag får størstedelen af energibehovet dækket af sol og vind, eksporterer overskydende energi til delstaten Victoria på varme sommerdage, hvor energiforsyningen fra de kulfyrede kraftværker kan være ustabil.
En rapport publiceret for nylig af Australian Energy Market Operator (AEMO) afslører, at vedvarende energikilder med de rette regulativer til tider kan levere 75 procent af elektriciteten til Australiens elektricitetsmarked, når vi når frem til år 2025.
Påstand 3: Sol og vind har brug for backup fra fossile brændstoffer
Visse vedvarende energisystemer bruger gasturbiner som backup, hvis vind og sol ikke er nok. Lagringen af vedvarende energi er en renere løsningsmodel, som hurtigt er ved at blive billigere og mere brugt.
AEMO forudsiger, at batterilagringen vil stige til 5,6 gigawatt, inden vi når frem til år 2036–37. Omkostningerne forbundet med lagringen forventes også at falde hurtigere end tidligere forventet.
Verdens største lithium-ion-batteri, Hornsdale Power Reserve i delstaten South Australia, er på vej til at blive endnu større.
Den regeringsejede 'Pumped Hydro Plan' i New South Wales viser, hvordan delstaten kan få 89 procent af energibehovet dækket af sol og vind samt lagring af energi fra vandkraft.
Du kan diskutere løsninger på verdens store problemer i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.
Fakta: Vedvarende energikilder stod for 50 procent
Påskesøndag 2020 leverede vedvarende energikilder 50 procent af elektriciteten til det nationale elektricitetmarked i Australien, der leverer elektricitet til langt størstedelen af befolkningen.
Både New Zealand og Island får praktisk taget al deres elektricitet fra vedvarende energikilder, støttet af lagring (hovedsageligt vandkraft).
Hvis vi ser bort fra den føderale regerings problematiske Snowy 2.0 projekt, kan Australien få al sin energi fra vedvarende energikilder med lagring i lille målestok.
Men hvad har filmen ret i? 'Planet of the Humans' har flere gode pointer. Her følger et par stykker.
\ Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Rigtig pointe 1: Vi skal takle befolkningstilvæksten
Filmen påpeger, at befolkningstilvæksten er elefanten i rummet, når det gælder klimaforandringerne.
Filmen hævder, at politikerne er modvillige mod at tale om begrænsning af befolkningstilvæksten, fordi det vil være 'bad for business'.
I filmen siger en observatør, at lederne ikke er nervøse nok. Jeg er enig.
Befolkningstilvækst betyder større behov for energi og andre ressourcer, hvilket vil fyre op under klimaforandingerne.
Rigtig pointe 2: Biomasse gør mere skade end gavn
Selvom filmen med urette kritiserer de miljømæssige effekter forbundet med solenergi, stemmer det, at visse såkaldte 'rene teknologier' overhovedet ikke er grønne.
Filmen påpeger, at det gør mere skade end gavn at ødelægge skovområder for at producere biomasse.
Det har nemlig konsekvenser som tab af habitat, beskadigelse af vandsystemerne samt den tid, det tager for skoven at komme sig efter fældningen af træer.
De fleste fortalere for renere energisystemer erkender begrænsningerne forbundet med biomasse som en energikilde.
Rigtig pointe 3: Grænseløs vækst i en begrænset verden er 'selvmord'
Filmen beregner, at menneskehedens samlede krav til de naturlige systemer er cirka 1.000 gange større, end det var for 200 år siden.
Ifølge filmen er der i dag sammenlignet med dengang 10 gange så mange mennesker på kloden, som hver i gennemsnit bruger 100 gange så mange ressourcer.
Eksperterne har gentagne gange advaret om, at menneskehedens ressourcebehov skader de naturlige systemer, som alt liv afhænger af.
I store dele af verden kan det få katastrofale følger.
Kritikere af vedvarende energi bør tage filmens overordnede budskab til sig
Adskillige andre af filmens aspekter er blevet sablet ned af kritikerne - ikke mindst påstandene om udledningen fra elbiler - en myte, som ellers tidligere er blevet aflivet.
Personangreb på to ledende amerikanske fortalere for ren energi Bill McKibben og Al Gore afleder også fra filmens budskab.
Det er klart, at vedvarende energikilder spiller en vigtig rolle i reduktionen af udledningen af drivhusgasser og i at sætte farten ned på klimaforandringerne.
Men det løser ikke det grundlæggende problem: At menneskeheden skal indordne sig og leve indenfor Jordens naturlige begrænsninger.
De, som fryder sig over filmens kritik af vedvarende energikilder, gør klogt i at tage dens altoverskyggende budskab til sig.
Ian Lowe modtager støtte fra National Energy Research, Development and Demonstration Council. Denne artikel er oprindelig publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
