25 års danske skuddrab er kortlagt ned til mindste detalje

Bang!

En mand på mellem 20 og 24 år skyder og dræber en anden med et haglgevær eller en pistol. Han skyder offeret forfra, rammer i hovedet eller brystet, og drabet finder sted inden døre.

Hvis offeret er en mand, er det nok banderelateret, hvis det er en kvinde, er det sandsynligvis drabsmandens kone eller kæreste.

Ovenstående er ikke en mordgåde, men et forsøg på at gengive, hvordan det gennemsnitlige skuddrab i Danmark kunne se ud. De makabre fakta om skuddrab er nemlig lagt frem i et nyt dansk studie, der har kortlagt alle danske skuddrab fra 1992 til 2016.

»Jeg tror, at der er mange løse antagelser, når det handler om ikke bare skuddrab, men drab helt generelt. Men det er vigtigt at vide, hvordan de her ting egentlig foregår,« forklarer forskeren bag studiet, retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, til Videnskab.dk.

Asser Hedegård Thomsen, der forsker ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, har tidligere kortlagt alle drab i Danmark fra samme periode.

Her påviste han blandt andet, som vi beskrev det på Videnskab.dk, at de fleste drab bliver begået med skarpe genstande – typisk køkkenknive – og at drabsofrene dør, fordi de bliver stukket i venstre side af brystet.

I sit nyeste studie zoomer Asser Hedegård Thomsen ind på skuddrab og giver dermed et hidtil uset detaljeret indblik i en – heldigvis – sjælden og tragisk hændelse.

Færre dræbes af skud

Den glædelige nyhed i det ellers alvorlige emne er, at der faktisk begås færre skuddrab i Danmark. I gennemsnit – drabstal er få og bølger meget år for år – er vi gået fra omkring 16 skuddrab om året i 1992 til omkring 10 i 2016.

»Vi ser ganske tydeligt, at der sker færre skuddrab. Det er på sin vis hovedkonklusionen,« pointerer Asser Hedegård Thomsen.

De færre skuddrab er en del af en større tendens. Der bliver nemlig generelt begået færre drab i Danmark i dag end for 20 år siden. Fra 1992 er antallet af drab faldet fra omkring 80 årligt til 60 i 2016.

»Det overrasker mine nye studerende hver gang,« konstaterer vicestatsobducent Peter Juel Thiis Knudsen, der til august kan fejre sit 29-års jubilæum som retsmediciner.

»Men det er jo en god nyhed, at der sker færre drab og herunder skuddrab. Det går nok lidt imod det billede, som mange har fra mediernes dækning,« tilføjer Peter Juel Thiis Knudsen, der er tilknyttet Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.

\ Læs mere

Sådan bliver flest danskere myrdet

Bandedrab er stabile, men drab i familien er faldet

Drab i familien, og især partnerdrab på kvinder, er den mest almindelige form for drab i Danmark. De dalende skuddrab hænger netop sammen med, at der begås færre familiedrab med skydevåben end for 20-30 år siden.

Fra 1992 til 2016 er der således begået op til 5 færre familiedrab med skydevåben.

»Nu sker der ikke forfærdelig mange drab i Danmark – og især ikke skuddrab – sammenlignet med andre lande, men det er ret signifikant,« forklarer Peter Juel Thiis Knudsen, der ikke har været involveret i studiet.

Faldet i familiedrab er endnu mere iøjnefaldende, når andre typer drab samtidig har været på et stabilt niveau.

»Man kan se, at skuddrab i de kriminelle miljøer og andre drabstyper – for eksempel i nattelivet – statistisk set er uændret over undersøgelsens 25 år,« påpeger Peter Juel Thiis Knudsen.

Der er i gennemsnit begået omkring 4 skuddrab i kriminelle miljøer og 5 skuddrab i kategorien ‘andre’ typer drab om året siden 1992.

\ Læs mere

25 års mord kommer under lup

Strammere våbenlov kan forklare færre drab

At der sker færre drab i familien med skydevåben, kan desværre ikke forklares med, at danske familier er blevet mere harmoniske siden 1992. Peter Juel Thiis Knudsen peger i stedet på, at en afgørende stramning af våbenloven i 1980’erne kan have haft effekt på de efterfølgende årtier.

Fra 1986 skulle man nemlig have våbentilladelse og jagttegn for at have et haglgevær i Danmark. Dette falder sammen med, at der også er sket et dramatisk fald i brugen af haglgevær som drabsvåben siden 1992, sideløbende med at familiedrab har været dalende.

»For mig at se er det en rimelig antagelse at sige, at faldet i drab i familien hænger sammen med, at tilgængeligheden af skydevåben er blevet sværere,« forklarer Peter Juel Thiis Knudsen:

»De fleste drab sker i affekt, og der er en større risiko, hvis man har et skydevåben i hjemmet,« tilføjer retsmedicineren, der påpeger, at de få sager, han har haft med skuddrab i familien, alle har været begået med haglgevær.

Det er rigtigt, tilføjer Asser Hedegård Thomsen, at haglgevær og jagtvåben typisk bruges til familiedrab, mens banderne ikke bekymrer sig så meget over, hvad de skyder med.

»Jeg havde egentlig en god fornemmelse af, at oversavet haglgevær og den slags var noget, der hørte 1990’erne til, og det har jeg fået bekræftet,« fortæller Asser Hedegård Thomsen og fortsætter.

»Haglgevær og jagtvåben hænger uløseligt sammen med at slå ihjel inden for familien, fordi de er lettere tilgængelige, men jeg tør ikke sige, om det er på grund af våbenloven fra 1986, at antallet af skuddrab generelt er faldet,«

Mens jagtgeværer og haglgevær bruges sjældnere til drab i dag, ser vi en tendens til, at håndvåben som pistoler og revolvere er blevet det nye normal – ikke mindst i bandemiljøet.

\ Læs mere

Hvad afslører den døde krop?

De fleste drab sker inden døre

Skyderi i bandemiljøet fylder ofte i overskrifterne eller på breaking-bjælkerne hos medierne.

Derfor kunne man også fristes til at tro, at langt de fleste blev dræbt af skud på gader og stræder, og at man helst bør bære skudsikker vest, hvis man bevæger sig ud i nogle af de berygtede ghettoer. Men sådan er det ikke.

Langt de fleste skuddrab sker – måske en smule overraskende – inden døre.

»Én forklaring er nok, at vi er meget indenfor i vores klima. Men det understøtter også, at der ikke er så mange ‘drive-by shootings’ og skyderier ude i Tingbjerg, som mange kunne gå tro,« påpeger Peter Juel Thiis Knudsen.

En anden pointe er, at bandeskyderi, der ofte sker udendørs, tit består af en del løse skud, der sjældnere føre til drab.

»Banderne får fuld dækning i medierne, selvom de ikke rammer så godt. Når man skyder indenfor og gerne vil dræbe folk, har man også en større chance for at ramme,« påpeger Asser Hedegård Thomsen.

Meget få drab i Danmark

Når alt kommer til alt, er drab, og i særdeleshed skuddrab – heldigvis – en sjælden begivenhed i Danmark, tilføjer Peter Juel Thiis Knudsen.

»Danmark er så lille et land, og der er så få drab, at flere af mine udenlandske kolleger slet ikke forstår, at vi overhovedet har brug for politi,« fortæller han.

Peter Juel Thiis Knudsen fortæller, at han i 1993 i begyndelsen af sin karriere undersøgte skudlæsioner og skudulykker med forsvarets daværende standardriffel M 75.

Der var mellem 70- og 80.000 danskere, der faktisk havde en M 75-riffel i hjemmet, udleveret af Hjemmeværnet, men på trods af det kunne han kun opdrive 6 sager på 17 år, hvor dette våben var blevet brugt til drab, og det er et maksimumstal, da nogle af disse var fra andre dele af Forsvaret eller stjålne våben.

»Det fortæller meget godt, hvor fredeligt vi egentlig har det i Danmark,« påpeger Peter Juel Thiis Knudsen.

\ Læs mere

Færre drab i Grønland

Krimonolog: Accepten af vold falder

At skuddrab og drab helt generelt er en sjældnere hændelse i Danmark, falder ifølge kriminolog Annick Prieur godt sammen med en generel udvikling mod et mindre aggressivt samfund.

»Generelt er accept for vold og aggressivitet gået meget ned over tid. Slagsmål blandt børn accepteres ikke, der gribes meget mere ind overfor mobning. Vi ved generelt, at den traditionelle ungdomskriminalitet er gået kraftigt ned,« påpeger Annick Prieur, der professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Hun henviser til rapporter fra Justitsministeriet (her, her og her) samt en stor undersøgelse, som Det Kriminal Præventive Råd gennemførte i 2017, der alle sammen peger på, at ungdomskriminalitet har været faldende i mange år.

Derudover er det en alment kendt tendens, at der er sket en generel pacificering af samfundet, pointerer Annick Prieur:

»I min barndom, godt nok i Oslo, var der slagsmål i skolegården hver eneste dag, og lærerne greb kun fodslæbende ind. I min mands barndom i Rønne var der vold overalt – mellem børn, fra lærere og i hjemmet,« forklarer kriminologen, der henviser til at lovstramninger på voldsområdet allertydeligst viser, hvordan samfundet har ændret sig (se faktaboksen).

Derfor vurderer Annick Prieur også, at Asser Hedegård Thomsens store drabs-kortlægning er et udtryk for, at vi går et fredeligere samfund i møde:

»Min forventning er, at de unge generationer vil forblive fredeligere end de ældre, og at den positive udvikling, Asser har påvist, vil fortsætte.«

\ Læs mere

Prutter og bøvser kan blive fremtidens beviser i retssalen

Vigtigt med videnskab på området

Netop fordi det nye studie tydeliggør en skjult tendens, bifalder retsmediciner Peter Juel Thiis Knudsen også sin kollegas arbejde.

Selvom der ikke er noget afgørende nyt i studiet, der får en garvet retsmediciner til at falde bagover af overraskelse, er der stor forskel på personlig erfaring og solid videnskabelig dokumentation:

»Det er vigtigt, at vi får sat de her ting i perspektiv, at vi får sat tal på dem, så folk ikke går i panik, når de hører om ét skuddrab, og politikerne ikke får en enkeltsag, som de laver politik ud fra. Nu har vi tal på, hvordan det egentlig står til,« siger Peter Juel Thiis Knudsen og tilføjer:

»I lille et land som Danmark er det rent faktisk også muligt at kortlægge alle drabssager på en præcis måde. Så det er den helt rigtige måde at gøre det på, at få bragt data i orden for drab i denne periode.«

Manden bag studiet, Asser Hedegård Thomsen, mener naturligvis også, at hans arbejde har en værdi:

»For retsmedicineren er det godt at have data på, hvordan forskellige typer drab typisk ser ud. For samfundet er det vigtigt at vide, at selvom vi ofte hører om bandedrab med pistoler og revolvere, så har det været lige så almindeligt med skuddrab i de små hjem.«

Asser Hedegård Thomsen arbejder på at kortlægge flere facetter i historien om danske drab fra 1992 til 2016. Han har således videnskabelige artikler på vej, der fokuserer på død ved kvælning, stump vold, partnerdrab og meget andet.

\ Læs mere

Dansk forsker debuterer med drabelig videnskabskrimi

\ Læs mere

Studie: Drabsmænd gennemgår otte faser, før de myrder deres partner eller eks-partner

\ Læs mere

Kan man snyde en løgnedetektor?