Færre drab i Grønland

Risikoen for at blive myrdet som grønlænder er faldende, omend den stadig er langt højere end i eksempelvis Danmark.

Det viser et studie af drab i Grønland 1985-2010, som er lavet blandt andet af retsmediciner Martin Rune Christensen, der er ph.d.-studerende på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Forensic Science, Medicine, and Pathology.

»Det er faldet fra mere end 23 drab per 100.000 indbyggere til cirka 16 drab per 100.000. Til sammenligning ligger et land som Danmark på cirka 1 per 100.000, så Grønland har stadig en meget høj rate,« siger Martin Rune Christensen.

Klart flest affektdrab

Forskerne har kortlagt motiver, drabsmetode og rusmidlers effekt på 117 gerningsmænd og –kvinder og 129 ofre, og her træder et tydeligt billede frem.

»62 procent af gerningsmændene er kroniske misbrugere af enten alkohol og/eller hash. Samtidig viser tal, at alkoholindtaget generelt er faldende i Grønland, og det kan spille positivt ind på faldet,« siger Martin Rune Christensen.

Det primære motiv opgives som skænderier, og der er meget få eller stort set ingen planlagte drab i Grønland.

»Drab sker oftest som udkomme af et skænderi eller et sammenstød, så det er drab begået i affekt, der dominerer statistikken. Ukendt motiv er den næststørste gruppering, og det skyldes ofte, at gerningsmanden ikke kan huske hvorfor, eller ikke vil sige noget om hvorfor,« siger Martin Rune Christensen.

Bandekriminalitet findes ikke i Grønland

I lande med høje drabsrater er det typisk, at mænd udgør klart størstedelen af ofrene, men i Grønland udgjorde kvinder knap halvdelen med 58 ud af de 129 ofre.

»Overvægten af mænd som ofre i lande med høje mordrater, skyldes ofte organiseret kriminalitet eller bandekriminalitet, som præges af mænd. Det findes stort set ikke i Grønland, hvor ofre og gerningsmænd som oftest kender hinanden,« siger Martin Rune Christensen.

Ni procent af gerningsmændene begik selvmord og yderligere 10 procent forsøgte ifølge studiet, men selv om det tal er højt, kommer det ikke bag på Stinne Jacobsen, der er retspsykolog i Region Midtjylland og Grønlands første uddannede kriminolog.

I Grønland har selvmord historisk set været udbredt, og ligesom drabsraten er høj, er selvmordsraten det også, forklarer hun.

»Grønland var få meget få generationer siden et fangersamfund, der havde et noget andet forhold til døden. Hvis man ikke følte at man var til nytte, så var det ikke usædvanligt, at man begik selvmord for ikke at lægge de andre til last. Hvis de er ting, der er svære at håndtere, så er døden en lidt lettere udvej er en udbredt opfattelse,« siger Stinne Jacobsen.

Svært at samle nøjagtige data

Forskerne har lavet studiet som en opfølgning på en undersøgelse foretaget af J.P. Hansen og offentliggjort i 1985.

Det har været svært for Martin Rune Christensen at sammenligne med J. P. Hansens tal – og i øvrigt at lave en nøjagtig opgørelse. For man kan ikke være helt sikker på tallene.

Problemet er, at der findes to definitioner, nemlig en lægelig og en juridisk.

Den første er, når lægen på dødsattesten bedømmer dødsårsagen som drab, mens den juridiske kræver en domfældelse for drab. Og de tal er forskellige i det tal, som forskeren har kunnet få fat i.

»Vi valgte derfor at tage begge parametre med for at give det hele billede,« siger Martin Rune Christensen.

De unøjagtigheder får Annick Prieur, der er professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet og underviser i kriminologi, til at rynke brynene.

»Forfatterne sandsynliggør, at dette er, det bedste man kan få. Men manglerne gør det særligt problematisk at konkludere på ændringer i forhold til Hansens studie fra 1985, da vi ikke ved, om data og fejlkilder her var de samme,« siger Annick Prieur, der alligevel kalder studiet ’fagligt solidt arbejde’

Mange gerningsmænd begår selvmord

Annick Prieur ser både meget triste, men også positive ting i studiet.

»Der er ofte rusmidler involveret, først og fremmest alkohol. Det er relativt mange tilfælde af drabsmænd, der bagefter begår eller forsøger selvmord. Det er en internationalt set ret høj andel kvinder blandt morderne, og de dræber næsten altid mænd,« opsummerer Annick Prieur.

»Til sammen giver dette mig et billede af meget ulykkelige hændelser, for alle involverede. Overordnet er dette hverken tilfældige drab eller planlagte drab,« siger Annick Prieur.

Heldigvis er udviklingen altså på rette vej i Grønland med et fald i drabsraten, ligesom for eksempel dét at nyfødte efterlades til den visse død – på engelsk 'abandonment' - ikke længere findes.

»Det er et meget voldeligt samfund, men det ser ud til at blive bedre. Det, der særligt slår mig, er, at det særligt er børnedrab, det er blevet færre af, ligesom abandonment som drabsmetode er helt væk,« siger Annick Prieur.

Skuddrab på niveau med Danmark

De mest udbredte drabsmetoder er skarp vold, som eksempelvis knivdrab, der udgør 41 procent af drabene og skuddrab udgør 29 procent.

Det kan overraske, at antallet af skuddrab ikke er højere eftersom, at Grønland har en meget liberal våbenlovgivning, og at der er langt flere skydevåben per indbygger end i et land som Danmark.

Det får Martin Rune Christensen til at overveje, om en skærpelse af våbenlovgivningen ville have en stor effekt i Grønland.

»Når du har et samfund, hvor jagt og det at have våben er så integreret en del af samfundet, men andelen af skuddrab er cirka den samme som i Danmark, som har langt mere strikse regler, så giver det næppe mening at skærpe våbenlovgivningen for at sænke drabsraten i Grønland,« mener Martin Rune Christensen.

Men det betyder ikke, at man i Danmark, så kunne løsne reglerne, understreger Annick Prieur.

Det er kendetegnende, at jo højere social ulighed, der er i et land, des mere kriminalitet er der. Den sociale ulighed er høj i Grønland, men det er blevet bedre. Kriminaliteten er faldende, og det samme er alkoholforbruget, og jeg er sikker på, at det hænger sammen.

Stinne Jacobsen, kriminolog og retspsykolog, Region Midtjylland

»I Danmark har vi et helt andet voldsbillede. I forskernes artikel oplyses det, at cirka halvdelen af drabene i København sker mellem ukendte eller urelaterede personer. Vi har rockere og bander, og en nemmere tilgang til våben kunne nemt biddrage til en eskalering,« siger Annick Prieur.

Du bliver ikke rovmyrdet i Grønland

Stinne Jacobsen mener ikke, at man skal være bange for at rejse til Grønland, selv om landet har en meget høj drabsrate.

»Det er altså ikke noget med, at du går ned ad gaden og bliver skudt i ryggen helt tilfældigt eller rovmyrdet. Risikoen er stor for dem, der kommer fra et socialt lag, hvor der er ukontrolleret druk,« siger Stinne Jacobsen.

Det, mener hun, er en meget lille del af befolkningen.

»Der er meget få danskere, der ved, at alkoholindtagelsen er meget lavere i Grønland end i Danmark, målt per indbygger, og grønlænderne bliver stødte, når de møder fordomme om, at alle grønlændere drikker. Alkoholmisbrug er udbredt, men det er i en lille kreds,« mener Stinne Jacobsen.

En god udvikling

Martin Rune Christensen mener, at det faldende drabsrate skyldes faldende alkoholforbrug og generelt forbedrede levevilkår i Grønland.

Det er Stinne Jacobsen enig i.

»Det er kendetegnende, at jo højere social ulighed, der er i et land, des mere kriminalitet er der. Den sociale ulighed er høj i Grønland, men det er blevet bedre. Kriminaliteten er faldende, og det samme er alkoholforbruget, og jeg er sikker på, at det hænger sammen,« siger Stinne Jacobsen.