Når mænd dræber deres partnere eller eks-partnere, har de forinden ofte været ekstremt kontrollerende overfor dem. Og udåden er som regel langt bedre planlagt, end man hidtil har troet.
Det viser et nyt britisk studie, som har set nærmere på de forløb, der førte frem til 372 kvindemord begået i England fra 2012 til 2015. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Violence Against Women.
Bag studiet står lektor i kriminologi ved University of Gloucestershire, Jane Monckton Smith. Hun har identificeret et meget klart handlingsmønster i otte trin, som typisk går forud for mænds drab på kvinder, som de har haft et intimt forhold til.
Det er for eksempel almindeligt, at forholdene meget hurtigt bliver seriøse med bryllup eller børn, hvorefter manden begynder at ville kontrollere kvinden.
Ved at lære af erfaringerne fra tidligere mord, er det altså muligt at udpege, hvilke typer parforhold det kan være farligt for kvinder at være i.
Jane Monckton Smith håber, at hendes opdagelser kan ligge i baghovedet hos politifolk, sundhedspersonale og sociale myndigheder, når de i deres hverdag møder kvinder.
»Otte-trin-modellen kan bruges i samspil med andre relevante former for risikovurdering. Den kan bidrage med en ekstra dimension, når professionelle og ofre står i en situation, hvor de skal træffe en beslutning om, hvad der skal gøres,« konkluderer Jane Monckton Smith i studiet.
I boksen under artiklen kan du læse mere om Jane Monckton Smiths metode.
De 8 trin mod mord
Krimonologen har i sit studie alene fokuseret på den type drab, man kalder ’Intimate Partner Femicide’ – altså kvindemord begået af en intim partner.
Hun så nærmere på perioden 2012 til 2015, hvor England oplevede 372 kvindemord begået af en intim partner. Jane Monckton Smith indsamlede sine data via hjemmesiden Counting Dead Women. Den registrerer mediernes omtale af mord på kvinder i Storbritannien.
På baggrund af fællestræk i forhistorierne til de 372 mord, analyserede Jane Monckton Smith sig frem til følgende otte trin, mænd gennemgår, før de begår et mord på en kvinde, de har været intime med:
- Før offeret og gerningsmanden finder sammen, har manden tidligere været kontrollerende eller voldelig over for tidligere partnere, eller stalket kvinder.
- Det går stærkt, efter de to møder hinanden. Manden viser kvinden stor opmærksomhed og får hende til at forpligte sig, hvorefter forholdet meget hurtigt bliver seriøst. Han kan for eksempel flytte ind hos hende på den aften, hvor de mødes. Eller der kan gå ganske kort tid før, de to skal have et barn. Eller det kan være, de bliver gift efter få måneder. Ofte bemærker ofrets familie, at tingene går unormalt hurtigt.
- Forholdet bliver præget af mandens trang til kontrol. Forud for alle 372 mord, begyndte manden at være meget kontrollerende i forholdet. Nogle gange med vold, andre gange via tale. I nogle tilfælde overvågede og stalkede manden kvinden, fordi han havde en forestilling om, at hun var ham utro.
- Noget får manden til at opleve, at hans magt over kvinden er truet. Det kan for eksempel være, at myndighederne skrider ind og sørger for en separation. Men det kan også være, at kvinden truer med at forlade manden. Nogle gange oplever manden sin magt truet uden nogen videre grund.
- Mandens ønske om at kontrollere kvinden bliver optrappet. Optrappingen lader til at være et forsøg på at genoprette mandens kontrol eller status. For at opnå det, kan han benytte sig af en række taktikker. Eksempelvis at tigge om tilgivelse, græde, true med vold, være voldelig, stalke kvinden eller true med at begå selvmord. Denne fase kan forløbe over både kort og længere tid.
- Tanken om mord opstår. Overvejelsen om at begå mord opstår typisk i forbindelse med, at mandens oplevelse af kontrol- og statustab fylder meget for ham. Typisk føler manden, at han er det virkelige offer, og at kvinden og/eller systemet behandler ham uretfærdigt.
- Manden planlægger mordet. Han kan sætte sig ind i forskellige måder at begå mord på. Han kan skaffe våben. Hvis han planlægger også at begå selvmord, kan han bruge kræfter på at få styr på juridiske forhold så som testamente. Han kan overveje, hvordan han slipper af med liget. Nogle gange har man, efter at mordet er blevet begået, fundet meget detaljerede planer for det. Samtidig holder manden øje med sit offer, og han kan planlægge, hvordan han kommer i en situation, hvor han er alene med hende. For eksempel under påskud af at skulle hente nogle ting hos hende.
- Manden begår drabet. Det kan blive begået på mange måder og steder. Det kan være, at vidner eller børn også bliver dræbt. Det kan være, at han forsøger at skjule mordet, eller at han straks tilstår. Det kan også være, at manden tager sit eget liv.
»De mange forskellige måder, mordene bliver begået på, viser tilsyneladende mangfoldigheden i gruppen af kontrollerende mænd, der dræber. Men den relative stabilitet i de forudgående trin er temmelig konsistent uanset mordstil og karakteristika,« konstaterer Jane Monckton Smith.
\ Læs mere
Færre mord at undersøge i Danmark
I perioden 2009 til 2011 var der ifølge politiet i Danmark 36 drab i nære relationer, hvoraf 30 var mænd, der dræbte kvindelige partnere eller tidligere partnere.
Det afslører den eneste undersøgelse af fænomenet i Danmark, som i 2016 blev offentliggjort i rapporten ’Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer’. Undersøgelsen blev til på initiativ af hovedforfatteren, cand.jur. og selvstændig konsulent Nell Rasmussen, og arbejdet med den fik økonomisk støtte af primært Trygfonden.
\ Danske partner-drab
I Danmark mister 10-12 kvinder hvert år livet som følge af vold fra en tidligere eller nuværende partner.
Også når volden ikke har dødelig udgang, kaster den lange skygger. Angst, nervøsitet og selvmordsforsøg er blot nogle af de psykiske mén, der bliver registreret hos personer, der har været udsat for grov vold.
Kilde: Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer
Nell Rasmussen synes, at den britiske undersøgelse er meget interessant. Blandt andet fordi den analyserer en stor mængde data. Derfor giver det mening, når Jane Monckton Smith kommer frem til, at der er otte typiske trin til mord.
De danske drab, som Nell Rasmussen har undersøgt, udgjorde derimod ikke et tilstrækkeligt stort datamateriale til, at hun kunne drage lignende konklusioner her. Statistisk set ville sådan nogle konklusioner være for usikre.
»Men der er en stor lighed mellem de højrisikoindikatorer, der bliver identificeret i den danske og den engelske undersøgelse.«
»Vi vil bare her i Danmark ikke på det nuværende vidensgrundlag kunne sætte tingene op i et otte-trin-forløb, som man kan på baggrund af det engelske materiale,« siger Nell Rasmussen.
Kontrol-behov en vigtig faktor
Både den engelske og den danske undersøgelse peger på, at mændene forud for mordene har haft tendens til at være meget kontrollerende over for deres kvindelige ofre.
Men Nell Rasmussen vurderer, at det problem generelt ikke er helt lige så udbredt i Danmark som i England. For selvom de to lande ligner hinanden, er der også visse kulturelle forskelle.
»Der er kønskulturelle forskelle, som jeg synes, jeg kan læse ud af de engelske sager. I England er der nogle mere traditionelle kønsrollemønstre, end vi generelt ser i Danmark. I et traditionelt kønsrollemønster oplever manden, at han skal opretholde kontrollen i parrelationen. Det ser vi ikke så meget til i Danmark,« siger Nell Rasmussen.
\ Læs mere
Dansk forskning kan få gavn af de 8 trin
Hun fortæller, at der er forskel på det britiske og det danske datamateriale. Forløbene forud for drabene var i de danske sager fra politiet ofte ikke så detaljeret beskrevet som de britiske. Det gør det – sammen med et i forvejen begrænset datamateriale – svært at drage helt sikre paralleller.
»Vi mangler tilstrækkelig viden til at undersøge, om man også kan lave det her forløb for en dansk sammenhæng,« siger Nell Rasmussen.
Otte-trin-modellen er imidlertid god at læne sig op ad i den videre danske forskning.
»Der er så mange indikatorer, at vi kan sige, det giver mening at tænke på den måde, som Jane Monckton Smith gør. Så må vi se, hvor langt vi kan komme med de danske data, og hvor vi mangler viden. Det giver mening at tage udgangspunkt i modellen, og se, hvor den ikke virker på danske forhold,« siger Nell Rasmussen.
Seniorforsker: Fornuftig forskning
Mai Heide Ottosen, der er seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, forsker i øjeblikket i, hvad der går forud, når danske forældre dræber deres børn. Hun fortæller, at fremgangsmåden for hendes undersøgelse på mange måder minder om den i det engelske studie. Så rent videnskabeligt vurderer hun, at Jane Monckton Smith har båret sig fornuftigt ad.
»Selve tilgangen virker meget plausibel. Hun ser på, hvad der karakteriserer de her dødsfald, og det kan så bruges som en slags risikobedømmelsesredskab. Med det redskab kan man sige: Hvis en kvinde ser særlige tegn, så er det nok bedst, at hun kommer ud af forholdet,« siger Mai Heide Ottosen.
Hun understreger, at kvinder har god grund til at tage de tendenser, man ser i de otte trin, alvorligt.
»Man kan ikke udlede, at stalking af tidligere kærester og andre af de første trin nødvendigvis ender med, at en kvinde bliver myrdet. Men de kan være en advarsel,« siger Mai Heide Ottosen og fortsætter:
»I min forskning ser jeg også eksempler på kvinder, der ryger ind i forhold, der i starten er præget af stormende forelskelse, men som siden udvikler sig til besiddende adfærd. Kvinder i sådanne forhold kan have god grund til at søge et kvindekrisecenter,« siger Mai Heide Ottosen.
Der findes andre risiko-modeller
Ifølge seniorforskeren er det ikke nyt, at man laver redskaber som ’de otte trin til mord’. Politiet benytter allerede sådan nogle redskaber, når de skal vurdere, om kvinder er i en situation, hvor der fare for, at de bliver dræbt af deres mand.
Her i Danmark og i andre skandinaviske lande bruger politiet redskabet SARA (Spousal Assault Risk Assesment Guide). Og i USA og Canada benytter man DA-LE (The Danger Assessment for Law Enforcement).
»Jane Monckton Smith kommer her ind med et tredje bud. Hvorvidt vi også kan bruge det i Danmark, kan vi først vide, når eller hvis vi får empiri nok. Men set med mit perspektiv, er det rigtig godt, at der findes riskovurderingsredskaber,« siger Mai Heide Ottosen, der håber at kunne lave et lignede – dansk baseret – redskab til at forudse drab på børn.
Efterlyser forskning i kontrol-trang
Den engelske retsmediciner bag de otte trin vurderer, at hendes opdagelser peger hen på yderligere forskning. Hun mener, det kan være relevant at undersøge, hvordan britiske læger, sygeplejesker og socialarbejdere bliver bedre til at identificere kontrollerende mænd:
»Det kunne være interessant at udvikle gerningsmandsprogrammer, der fokuserer på kontrol. Og hurtigst muligt bør der forskes i, hvordan ofre trygt kan forlade parforhold domineret af kontrol.«
»Der bør ligeledes forskes i, hvad der forårsager, at mænd bliver kontrollerende, og hvordan sådanne mænd på en tryg måde kan forlade intime forhold,« konkluderer Jane Monckton Smith.
\ Kilder
- Dr. Jane Monckton Smiths profil (University of Gloucestershire)
- Nell Rasmussens profil (KVINFO)
- Mai Heide Ottosens profil (VIVE)
- Rapport: ‘Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære relationer’, 2016
- “Intimate Partner Femicide: using Foucauldian analysis to track an eight stage relationship progression to homicide”, Violence Against Women (2019), DOI: 10.1177/1077801219863876
\ Feminisme og Foucault er det teoretiske fundament
Jane Monckton Smith, der står bag det engelske studie af partnermord, laver sin forskning inden for en feministisk diskurs.
Hun tager udgangspunkt i den franske filosof Michel Foucaults tankeverden. Han påpegede, at man sagtens kan tale om det samme fænomen på mange forskellige måder – med mange forskellig ’diskurser’. Alt efter hvilken diskurs, man taler inden for, vil synet på fænomenet ændre sig.
Jane Monckton Smith kommer frem til, at der er to dominerende måder at tale om partnermord på:
- En diskurs, der siger, at manden begår mordet i affekt.
- En – feministisk – diskurs, der siger, at mordet er blevet begået på en baggrund, som det er muligt at blive klogere på.
Med udgangspunkt i den feministiske tilgang, undersøger Jane Monckton Smith 372 kvindemord begået af en intim partner. Detaljerne omkring mordene har hun fra hjemmesiden Counting Dead Women.
Resultatet er, at hun – som den feministiske diskurs går ud fra – kan skitsere et forløb, der leder frem til parnermord.
Mai Heide Ottosen er seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hun vurderer, at Jane Monckton Smiths tilgang er fornuftig og frugtbar. Men hun synes, det er pudsigt, at der bliver lavet en diskursanalyse forud for den egentlige undersøgelse. Hverken undersøgelsen eller dens resultater bevæger sig nemlig på stærkt kontroversiel grund.
»Jeg kan undre mig over, hvorfor hun trækker på Foucault, fordi hendes slutresultet ender det samme sted, som en del anden forskning, der bevæger sig i det her felt,« siger Mai Heide Ottosen.