Sådan bliver flest danskere myrdet
Retsmediciner har undersøgt nyere tids danske drab og nøje kortlagt, hvordan de typisk finder sted.
Danmark drab mord metoder kniv

De nye opdagelser kan fremover hjælpe i forbindelse med opklaring af drab. (Foto: Shutterstock)

De nye opdagelser kan fremover hjælpe i forbindelse med opklaring af drab. (Foto: Shutterstock)

De fleste drab i Danmark bliver begået med skarpe genstande. Typisk køkkenknive. Og typisk dør drabsofrene, fordi de bliver stukket i venstre side af brystet.

Det afslører den nye videnskabelige artikel ’Sharp Force Homicide in Denmark 1992–2016’. I den fører speciallæge og ph.d.-studerende Asser Hedegård Thomsen luppen over danske drabmænds foretrukne metode til at tage livet af deres ofre: Stik og snit med skarpe, spidse knive.

Fra 1992 til 2016 blev der begået 1.417 drab i Danmark. 471 af dem blev begået med skarpe genstande, typisk knive. Det svarer til hvert tredje drab.

»Skarp vold er den hyppigst brugte drabsmetode i Danmark. Det er der flere årsager til. For det første er knive tilgængelige. Mange drab er begået med køkkenknive, som alle har adgang til.«

»For det andet kan knive meget let forvolde skade. Havde det været et piskeris, man stak med, så ville der ikke være så mange døde.«

»For det tredje kræver det ikke særlige evner at bruge en kniv. Så kniven er det oplagte valg. Skal man eksempelvis derimod dræbe nogen med et skydevåben, så skal man have erhvervet sig evner ud i at håndtere sådan et,« siger Asser Hedegård Thomsen.

Har gennemgået samtlige drab

Undersøgelsen kan bruges af retsmedicinere, der vil opnå solid baggrundsviden om, hvordan drab bliver begået.

»Hvis vi vil forstå drab med skarpe genstande, så skal vi have tal for, hvor hyppigt forskellige drabsmetoder forekommer. Det går ikke, at vi gætter os til, at der er flere, der bliver dræbt af stik i brystet end i halsen. Det er noget, vi skal vide,« fortæller Asser Hedegård Thomsen.

Derfor var det også vigtigt, at han i forbindelse med undersøgelsen gik ekstremt meget i detaljen med hvert eneste af de 471 drab, der indgår i statistikken.

Flest mænd bliver dræbt med kniv

Den nye undersøgelse af danske drab ved skarp vold afslører, at langt flere mænd end kvinder er ofre for den type drab.

I årene 1992 til 2016 var 67 procent af ofrene således mænd. Mange af dem blev dræbt i nattelivet eller i et misbrugsmiljø – nemlig 34 procent.

Det står i stærk kontrast til det miljø, kvinder typisk bliver stukket ned i. Det sker nemlig som regel i hjemmet. 73,3 af de dræbte kvinder blev slået ihjel i deres hjem. Oftest af en partner eller tidligere partner - det skete i 56,4 procent af tilfældene.

(Kilde: Sharp Force Homicide in Denmark 1992–2016)

Asser Hedegård Thomsen kender detaljerne omkring drabene, fordi i Danmark skal alle drabsofre obduceres, hvorefter retsmedicineren redegør for dødsårsag, snitsår, blå mærker og lignende. Han har i forbindelse med forskningsprojektet forholdt sig til hver eneste af de rapporter, som retsmedicinere har skrevet, efter de har obduceret ofret for et drab.

»Jeg har læst alle de retsmedicinske erklæringer og set næsten alle de tilhørende billeder. Derudover har jeg læst politirapporter. Så for hvert drab ved jeg meget præcis, hvor kniven har ramt, og fra hvilken retning, den har ramt,« fortæller Asser Hedegård Thomsen.

LÆS OGSÅ: Hvad afslører den døde krop?

Hver femte dræbt af enkelt stik

Efter det grundige arbejde kan drabsforskeren nu sammenstykke et overblik over, hvordan folk i Danmark bliver dræbt med skarpe genstande.

»Det viser sig, at de fleste er stukket i venstre side af brystet,« konstaterer Asser Hedegård Thomsen.

Derudover er der andre udbredte træk i forbindelse med danske knivdrab. Vi ved således nu, at:

  • 18,9 procent af ofrene er blevet dræbt ved et stik eller snit.

  • Den mest almindelige stikretning er direkte bagud uden afvigelse til siderne eller op/ned. Den næstmest almindelige stikretning er direkte fremad.

  • Hjertet og lungerne har fået skader hos mere end 75 procent af ofrene.

ofre for knivdrab

Her kan du se tal for hvilke dele af kroppen, der er blevet stukket eller snittet på ofrene for 471 drab begået i Danmark fra 1992 til 2016. Grafik: Journal of Forensic Sciences

Redskab til at opklare drab

Opdagelserne kan fremover hjælpe i forbindelse med opklaring af drab. Retsmedicinere kan bruge undersøgelsen som en baggrundsviden, der gør dem i stand til hurtigere at vurdere, hvad den dræbte har været udsat for.

Det kan for eksempel være vigtig viden, at næsten hver femte knivdræbte er død efter et enkelt stik.

»Man kunne måske tro, at der typisk ville være såkaldte afværge-læssioner i forbindelse med knivdrab. Altså, at ofret får sår, fordi han eller hun griber fat i kniven i et forsøg på at kæmpe sig væk fra gerningsmanden. Men vi ser her, at det bestemt ikke sker i alle sager.«

»Så vi ved, at manglende afværge-læssioner ikke udelukker, at der er tale om drab,« siger Asser Hedegård Thomsen.

I nogle tilfælde står retsmedicinere i den situation, at det er svært at afgøre, hvad præcis, der er sket med det døde offer. Også i de tilfælde er det rart at kunne læne sig op ad viden om, hvordan drab typisk bliver begået.

»Det kunne være, at selvmord også var en mulighed. Så er det godt at vide, at nogle organer typisk bliver ramt ved drab, og andre ved selvmord,« siger Asser Hedegård Thomsen.

LÆS OGSÅ: 25 års mord kommer under lup

Giver god videnskabelig dokumentation

En af de retsmedicinere, der fremover kan læne sig op ad den nye forskning, er Peter Juel Thiis Knudsen, vicestatsobducent ved Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet.

Selvom hans speciale egentlig er obduktion af skuddræbte, har han også obduceret en del knivdræbte, så nogle af hans obduktionsrapporter har indgået i Asser Hedegård Thomsens forskning.

Peter Juel Thiis Knudsen er glad for de nye resultater. De giver nemlig ham og hans kollegaer en videnskabeligt baseret sikkerhed for, at deres generelle betragtninger over, hvordan drab typisk bliver begået, faktisk holder vand.

 De mest almindelige drabsmetoder

Fra 1992 blev der begået 1417 drab i Danmark. Sådan døde ofrene:

  • Skarp vold – typisk kniv: 33,2 procent
  • Skydevåben: 22,2 procent
  • Stump vold: 21,9 procent
  • Kvælning: 17,6 procent

(Kilde: Homicide in Denmark 1992–2016)

»Man kunne sagtens sige: Ja ja, alle os, der arbejder med det her, ved de ting. Men med resultaterne bliver det dokumenteret, at vores antagelser var korrekte – og der er fandens til forskel på antagelser og solid videnskabelig dokumentation.«

»Naturligvis kan den sunde fornuft sige dig, at de fleste bliver stukket i venstre side – fordi størstedelen af befolkningen er højrehåndet. Og det er også det, jeg selv har set flest gange. Men det kunne jo være, at jeg bare tilfældigvis havde set de tilfælde, og at sagerne i virkeligheden forholdt sig anderledes.«

»Med den her statistiske opstilling har vi fået en videnskabeligt velafprøvet bekræftelse af, at den forudindtagede viden, vi havde, faktisk var rigtig,« fortæller Peter Juel Thiis Knudsen.

LÆS OGSÅ: Prutter og bøvser kan blive fremtidens beviser i retssalen

Giver også baggrundsviden

Han fortæller, at forskningen udfylder et tomrum. Den seneste lignende opgørelse over drab i Danmark løb kun op til 1970. Så med de nye resultater har vi fået et meget mere frisk billede af, hvordan mordere bærer sig ad i dagens Danmark.

Samtidig fortæller opgørelsen noget om baggrunden for mordene. Den slags viden har man som obducent ellers ikke umiddelbart adgang til.

»Man har fået opklaret spørgsmålene: Hvem? hvornår? og hvordan? Vi har haft nogenlunde styr på, hvor stikkene typisk sidder. Men vi har ikke vidst så meget om baggrunden for drabene. For eksempel, at mange drab er begået i restaurationsmiljøet, og hvordan fordelingen er mellem kvinder og mænd,« fortæller Peter Juel Thiis Knudsen.

Asser Hedegård Thomsen fortæller, at han først og fremmest har kastet sig over forskningsområdet, fordi han vil skabe et klart overblik.

»Man kan sammenligne det med, at man laver et landkort over et område. Man kender ikke på forhånd alle de ruter, det skal bruges til at lægge. Men det er godt at have kortet, så man har et overblik,« siger Asser Hedegård Thomsen.

LÆS OGSÅ: Ny metode kan hjælpe med at opklare mord

LÆS OGSÅ: Dine tænder kan få dig uretfærdigt dømt for mord

LÆS OGSÅ: Retsmediciner skaber digitalt lighus i København

LÆS OGSÅ: Retsmediciner: Det er mit ansvar at være ærlig på vegne af de døde

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.