Psykiatere: Populært socialt tilbud sælger sig selv på tyndt videnskabeligt grundlag

OBS: Denne artikel er opdateret og væsentligt revideret kl. 17 den 21. juni 2018. Årsagen til disse væsentlige ændringer er, at Videnskab.dk har gennemgået artiklen og konkluderet, at den i sin oprindelige form ikke levede op til Videnskab.dks egne retningslinjer for sitets journalistik. En citatversion af artiklen, som ikke inkluderede svar fra Headspace på kritikken, har været udsendt til en række andre medier, hvoraf et enkelt publicerede den. Fejlen blev rettet og de relevante medier blev kontaktet, så snart vi blev opmærksomme på problemet.

Landets kommuner gør, hvad de kan for at tage hånd om psykisk sårbare unge, for at undgå at de havner i psykiatrien.

Et af de tilbud, der i stigende grad bliver benyttet af kommunerne, er den frivilligt baserede organisation Headspace, der er sat i verden for at hjælpe sårbare unge med rådgivning og anonyme samtaler.

Men Headspace sælger sig selv til kommuner på baggrund af et tyndt videnskabeligt grundlag, lyder kritikken fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, som er en lægevidenskabelig sammenslutning.

»Det, jeg mener, der er grundlæggende forkert ved Headspace, er, at de udgiver sig for mere, end de er. De siger, de kan forebygge psykiatriske lidelser, men det er der slet ikke stærkt nok grundlag for at sige,« siger Anne Marie Raaberg Christensen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Rigshospitalet i Glostrup, til Videnskab.dk.

Hun påpeger, at Headspace bryster sig af at kunne føre til besparelser i kommunerne, fordi indsatsen forebygger, at børn og unge får større psykiske problemer. Men påstanden om de store millionbesparelser er der reelt ikke belæg for, lyder det fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

»Når der ikke er solid evidens for, om sociale tilbud virker, ved vi heller ikke, om pengene kunne være brugt på bedre og mere effektive indsatser i kommunerne,« siger Anne Marie Raaberg Christensen, som for nyligt også fremsatte sin kritik i en kronik i Jyllands-Posten.

Andre fagfolk og forskere mener dog ikke, at det giver mening at efterspørge denne form for evidens hos et tilbud som Headspace.

Headspace er desuden blot et eksempel blandt mange på, at det er svært at skaffe evidens for effekten af sociale tilbud – det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Et gratis tilbud til sårbare unge

Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år.

Formålet er at forebygge, at sårbare unge ender i psykiatrien med et mere alvorligt psykisk problem.

Det gratis tilbud giver de unge mulighed for at kontakte et lokalt Headspace-center og få en snak om alt fra ensomhed og spiseforstyrrelser til misbrug.

I øjeblikket får Headspace økonomisk tilskud fra 18 danske kommuner.

For kommunerne er det generelt væsentligt at vælge omkostningseffektive sociale tilbud. På spørgsmålet om, hvorfor de vælger Headspace som samarbejdspartner, henviser flere kommuner derfor til to rapporter, som indikerer, at det kan føre til besparelser for kommunerne at støtte Headspace.

Headspace: Vi fører til besparelser

Headspace fremfører også flere steder i den offentlige debat, at organisationens arbejde kan føre til offentlige besparelser.

Med Headspaces egne ord gælder det, at »for hver krone, der investeres i Headspace, får samfundet syv igen,« skriver organisationen i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Der er virkelig god økonomi i at tage hånd om unges problemer, inden de bider sig fast, forplanter sig og udvikler sig til en nedtur eller behandlingskrævende sygdom,« lyder det.

Samme udlægning af de store besparelser, som Headspace medfører, er videregivet i flere lokale og landsdækkende medier.

Blandt andet skriver Danske Kommuner i en artikel at »der er besparelsespotentiale for det offentlige på 2 til 3,4 millioner kroner for hvert center, fordi de positive effekter overstiger omkostningerne ved at drive et Headspace-center.«

I artiklen fra Danske Kommuner begrundes det med, at »den tidlige hjælp til de unge kan være med til at fastholde dem i uddannelse og arbejde, hvilket der er store samfundsmæssige og økonomiske gevinster i.«

BUP: Rapporter er ikke solide

Påstanden om de store besparelser, som Headspace kan medføre, stammer fra to rapporter, som Headspace har fået udarbejdet.

Men spørger man Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, er rapporterne ikke solide nok, og de bør derfor ikke anvendes som endeligt argument for Headspaces arbejde, lyder det.

»Jeg mener, de lover langt mere, end de kan holde. Man kan i hvert fald få mere evidens end det, de har givet,« siger Anne Marie Raaberg Christensen, som er formand for selskabet.

Andre forskere er desuden enige i, at de to rapporter om besparelsespotentialet ved Headspace hviler på et relativt tyndt datagrundlag.

Tyndt datagrundlag

Den ene rapport er udarbejdet af Økonomer uden Grænser og er baseret på en tilfredshedsundersøgelse blandt unge, der har været i kontakt med et headspacecenter. Spørgeskemaet er sendt ud til 517 brugere, hvoraf 148 har svaret.

Økonomer Uden Grænser skriver selv åbent i rapporten, at der er begrænsninger ved datamaterialet. De skriver blandt andet:

»Unge, som har haft stor nytte af forløbet i Headspace, vil formentlig være mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet, hvilket i så fald vil medføre kunstigt gode resultater i den efterfølgende analyse.«

Den observation og det sparsomme antal besvarelser i undersøgelsen betyder, at man bør være varsom med at drage konklusioner, mener Kristian Kongshøj, postdoc ved Institut for statskundskab ved Aalborg Universitet, som har læst rapporten for Videnskab.dk.

»De gør det bedste, de kan, med de ressourcer de har, men de skal være påpasselige med de konklusioner, de går ud med i offentligheden. Det er det, der kan være mistanken her. Der er nogle ting, der mangler,« siger Kristian Kongshøj, som især er kritisk over for rapportens konklusion om, at samfundet kan spare syv kroner for hver krone investeret i Headspace.

Forsker: Bør læses med forbehold

Ifølge forskerne er datamængden også et problem i den anden rapport, som er udarbejdet af Incentive – et konsulentfirma, der har erfaring med at lave økonomisk analysearbejde for offentlige myndigheder og større organisationer.

Denne rapport analyserer også de økonomiske gevinster ved at investere i Headspace. Den er blandt andet baseret på en litteraturgennemgang, data fra pårørende, data fra Headspace og besvarelser fra 175 Headspace-brugere og deres oplevede effekter af Headspace.

Fælles for begge rapporter er, at de bør læses med forbehold, mener en anden forsker, Videnskab.dk har talt med.

»De to væsentligste forbehold, er dels den statistiske usikkerhed, som skyldes, at materialet ikke er så stort. Det burde man have adresseret bedre hos Headspace,« siger Jørgen Trankjær Lauridsen, professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet.

»Det andet er, at forsøgene ikke er særligt velkontrollerede. Det giver noget usikkerhed, som vi ikke kan bruge til at sige, at det her er repræsentativt for brugerne af Headspace,« siger Jørgen Trankjær Lauridsen.

Forsker: Kommuner bør se på, om evidensen holder

For at et forsøg er velkontrolleret, skal der tages forbehold for, hvor repræsentative deltagerne er i forhold til resten af brugerne af Headspace.

Netop det fremgår ikke af rapporterne, tilføjer Jørgen Trankjær Lauridsen.

»Bortset fra det kan rapporterne godt bruges som indikation (på at man sparer penge ved at støtte Headspace, red.), men selvfølgelig ikke som endeligt argument. Rapporterne er betydeligt bedre end ingenting. Det er dyrt at lave ordentligt kontrollerede forsøg,« siger han.

»Jeg vil anbefale, at kommunerne lader være med at kaste masser penge i det og sætte flere forsøg i værk, og i stedet først ser på, om evidensen holder,« siger Jørgen Trankjær Lauridsen.

Direktøren for Headspace, Trine Hammershøy, understreger, at det ikke er de to økonomiske rapporter, som har ligget til grund for kommunernes etablering af Headspace-centre. Kun 3 ud af landets 18 Headspace-centre har set dagens lys, efter at den første økonomiske rapport udkom.

Rapporter er ærlige om begrænsninger

Desuden påpeger Trine Hammershøy, at Økonomer Uden Grænser og Incentive tydeligt præsenterer begrænsningerne ved de rapporter, som de har udarbejdet for Headspace.

»Begge organisationer har lavet deres rapporter pro bono (frivilligt, red.), hvilket vi er meget taknemmelige for. De står fuldt ud på mål for konklusionerne i rapporterne, hvor de også præsenterer de forbehold, der er, blandt andet at datagrundlaget er snævert. Vi har aldrig givet udtryk for andet,« skriver Trine Hammershøy i en email til Videnskab.dk.

Trine Hammershøy adresserer desuden den grundlæggende problemstilling, at det er vanskeligt overhovedet at skabe evidens på det sociale område.

Hun påpeger, at det ikke altid giver mening at kræve den form for evidens, som Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab efterspørger hos Headspace.

»Det er simpelthen en grundlæggende misforståelse at tro, at man kan sidestille en sundhedsfaglig klinisk tilgang til evidens og proppe den ned over det forebyggende arbejde på det sociale område,« skriver Trine Hammershøy i sit skriftlige svar.

»Selve begrebet ‘forebyggende arbejde’ handler jo om at undgå udviklingen af sygdom – hvorimod klinisk sundhedsbehandling sættes ind, når sygdommen er indtruffet,« skriver hun.

Hun tilføjer, at det forebyggende arbejde i Headspace grundlæggende går ud på at hjælpe sårbare unge så tidligt som muligt. På den måde forebygger man, at deres aktuelle mentale mistrivsel udvikler sig til sygdom, og at de henvises til kommunernes socialpsykiatri og regionernes behandlingspsykiatri.

Forsker: Et forkert spørgsmål at stille

Professor i psykiatri Merete Nordentoft bakker op om Headspaces melding om, at det ikke giver mening at kræve den 'hårde' evidens, som Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab efterspørger, hos et tilbud som Headspace - blandt andet fordi børn og unge kan henvende sig anonymt til Headspace.

»Det lyder fristende at kræve mere evidens, men jeg mener ikke, det er praktisk muligt. Det har nemlig værdi, at der er mulighed for at kunne henvende sig anonymt til Headspace uden at blive registreret og fulgt op på senere,« siger professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri. Hun har kendskab til Headspace i Australien, som det danske initiativ er inspireret af, og har fulgt etableringen af organisationen i Danmark, ligesom hun har rådgivet Headspace om mulighederne for at skaffe evidens for organisationens arbejde

Merete Nordentoft mener grundlæggende, at det er et forkert spørgsmål at stille.

»At bruge manglen på evidens som grundlag for ikke at ville have Headspace er forkert. Det handler i stedet om, om man ønsker at gøre det let for folk at få hjælp,« siger hun.

Anonym rådgivning er også en kerneydelse for den humanitære organisation Livslinien, hvis formål er forebyggelse af selvmord og selvmords­forsøg, og som Merete Nordentoft sidder i bestyrelsen for. Livslinien var en af aktørerne ved stiftelsen af Det Sociale Netværk, som Headspace er et initiativ under.

Flere andre forskere understreger ligeledes, at der ikke er et særskilt problem med evidensen for Headspaces arbejde, men at Headspace blot er et blandt mange eksempler på, at det er vanskeligt at skaffe dokumentation for effekten af forebyggende sociale tilbud.

En mere dybdegående diskussion af mulighedernde for at skaffe evidens i sociale indsatser tages op i denne artikel.

Prioriterer rådgivning frem for evidens

Trine Hammershøy påpeger, at Headspace ikke ønsker at bruge hovedparten af deres midler på dataindsamling og rapporter, fordi det vil forringe den hjælp, de yder til børn og unge.

»Vores økonomiske midler går til at styrke rådgivningen ude i landet ved at opkvalificere, samle erfaringer og styrke fagligheden. Det vil vi til hver en tid prioritere,« skriver Trine Hammershøy.

Hun tilføjer, at man i Headspace ikke er imod at få mere evidens på området, men det er uden for de økonomiske rammer.

»Vi vil meget gerne have flere midler til forskning og fokus på at generere ny viden. Vi er i kontakt med mange unge over store dele af landet, men det kræver økonomiske midler, som vi pt. ikke har,« skriver Trine Hammershøy.

Det betyder dog ikke, at der ikke bliver indsamlet data, forklarer hun.

»Vi dokumenterer systematisk alder, henvendelsesårsag og om, hvorvidt de unge, der kommer i Headspace, føler sig hjulpet. Men det er klart, at det faktum, at de unge kommer anonymt, sætter visse begrænsninger for, hvad og hvordan vi kan følge op på effekten.«

Headspace leverer anden hjælp end kommunale tilbud

Hos Headspace mener man, at unge i vores samfund har behov for et uformelt og lettilgængeligt initiativ uden registrering og lange ventelister - et tilbud, som de nuværende kommunale behandlingstilbud ikke leverer, ifølge Trine Hammershøy.

I forlængelse heraf fungerer Headspace som bro ind til de kommunale og regionale behandlingstilbud.

»I Headspace er alle unge, uagtet graden af deres udfordringer, velkomne i vores rådgivning. Det betyder, at vi nogle gange møder unge, som har problemer, der ikke kan blive hjulpet med vores tilgang og derfor har brug for mere – eller anden hjælp.«

Tilbuddet skal derfor ikke forstås som et alternativ til psykiatrisk behandling, siger Trine Hammershøy.

»I disse situationer hjælper vi de unge på vej videre til mere relevant hjælp i for eksempel kommunen eller regionen, og vi tilbyder altid den unge en håndholdt hjælp, hvor vi går med den unge, hvis der er behov for det, da vi ved, at det for nogle kan være rigtig svært at træde ind over dørtærsklen til eksempelvis psykiatrien,« fortæller hun.

»I den sammenhæng er det vigtigt for os at betone, at Headspace udelukkende er nogen at tale med og ikke et behandlingsinitiativ.«

Trine Hammershøy mener ikke, at børne- og ungdomspsykiatrien kan hjælpe alle de unge, der har dårligt mentalt helbred. Og problemet er voksende, mener hun.

»Det fordrer nye løsninger, og at vi i stigende grad samarbejder om forebyggelse på individniveau, men også bruger vores energi og ressourcer på at se, hvordan vi kan indrette et samfund, hvor vi kan fremme den mentale trivsel,« skriver hun.

Frygter at bruge penge på indsatser uden virkning

Anne Marie Raaberg Christensen er enig i, at man må afprøve nye løsninger, men hun mener samtidig, at der bør laves bedre evalueringer af Headspace nu, hvor indsatsen har kørt siden 2013.

Hendes frygt er nemlig, at offentlige midler bliver brugt på indsatser uden reel virkning, i stedet for at kommunerne udnytter pengene til at få mere fagligt personale i kommunalt regi.

»Det er en forringelse af vores velfærdssamfund, hvis det pludselig bliver anonymt, og kommunerne slipper om ved det ad den vej,« siger hun.

Headspace er dog ikke enige i den kritik:

»Sundhedsstyrelsen opfordrer jo netop kommunerne til at prioritere åbne lavtærskeltilbud som Headspace i en tid, hvor der skal prioriteres i kommunerne,« skriver Headspace i en e-mail til Videnskab.dk.

»Overordnet handler det ikke om at tage penge fra psykiatrien, men snarere om at få mest muligt ud af de ressourcer, vi har som samfund. Det er ikke enten eller, og vi har simpelthen ikke råd til ikke at forebygge, hvis vi skal vende udviklingen og sikre, at flere børn og unge kan leve et liv med et godt mentalt helbred,« lyder det i mailen.

Videnskab.dk følger i de kommende dage op på sagen med en artikel om, hvorvidt det giver mening eller ej at efterspørge evidens for sociale indsatser.