Dårlig lugtesans koblet til højere risiko for demens

Ældre, raske personer med dårlig lugtesans har dobbelt så stor risiko for at udvikle demens inden for fem år sammenlignet med personer med normal lugtesans.

Det viser et studie, som netop er udgivet i tidsskriftet Journal of the American Geriatrics Society.

Studiet fulgte knap 3.000 raske personer i alderen 57 til 85 år over en periode på 5 år.

22 procent havde dårlig lugtesans

Ved undersøgelsens start tog forsøgsdeltagerne en lugttest.

De blev præsenteret for fem forskellige lugte – pebermynte, fisk, appelsin, rose og læder – som de skulle identificere hver for sig.

Til hver lugt fik de fire svarmuligheder.

• 78 procent af deltagerne havde en normal lugtesans, idet de genkendte mindst 4 af de 5 lugte.
• 14 procent kunne kun genkende 3 lugte.
• Fem procent genkendte to lugte.
• To procent genkendte kun en enkelt lugt.
• En procent genkendte ingen af de fem lugte.

Fem år efter lugttesten undersøgte forskerne, hvor mange af deltagerne der havde fået demens:

• Personer med dårlig lugtesans havde dobbelt så stor risiko for at udvikle demens i løbet af fem år sammenlignet med personer med normal lugtesans.
• Næsten 80 procent af de deltagere, der kun genkendte en eller to lugte, havde fået demens.
• Næsten samtlige af de deltagere, der ikke genkendte en eneste lugt, havde fået demens.

»Resultatet viser en tæt sammenhæng mellem lugtesans og hjernens helbred. Vi tror, at tabet af lugtesans kan være en vigtig tidlig markør for personer, der er i risiko for at udvikle demens,« siger Jayant Pinto, der er læge og professor på University of Chicago og hovedforfatter til studiet.

Lugtesans afspejler centralnervesystem

Ifølge Jayant Pinto er der en del forskning, som kobler demenssygdomme (se faktaboks) som Alzheimers sygdom og Parkinsons til tab af lugtesans, og derfor ønskede han at undersøge, om dårlig lugtesans kunne forudsige demens hos ellers raske ældre.

»Vi har brug for mere viden om de underliggende mekanismer bag demens, så vi får bedre forståelse og forhåbentlig kan udvikle nye behandlinger og forebyggende tiltag,« siger Jayant Pinto.

Ifølge forskeren kender man ikke den præcise årsag til sammenhængen mellem dårlig lugtesans og risikoen for demens.

Men en forklaring kan være, at lugtesansen er knyttet til mange vigtige funktioner i hjernen, herunder hukommelse, følelse og nydelse.

»Dermed afspejler lugtesansen, hvor godt centralnervesystemet fungerer. Når der opstår problemer i systemet, manifesteres det måske tidligt i form af dårlig lugtesans,« forklarer Jayant Pinto.

Forskerne bag undersøgelsen påpeger også, at lugtesansen opretholdes af stamceller, der regenereres af sig selv, og at et tab af lugtesans kan være et signal om, at man har mistet evnen til at regenerere dele af hjernen, hvilket kan føre til demenssygdomme.

Hjernelæsioner opstår i lugtregionen

Gunhild Waldemar, der er professor i neurologi på Rigshospitalet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, har læst studiet og er ikke overrasket over sammenhængen mellem dårlig lugtesans og risiko for demens.

»Vi ved fra tidligere studier, at en del demenspatienter mister lugtesansen tidligt i sygdomsforløbet,« siger hun.

Ifølge professoren er det også velkendt, at de nerver, der fører ud til hjernens såkaldte olfaktoriske system (lugteregionen), har et stort samspil med de nerver, der fører ud til hjernens hukommelsescenter.

Og i nogle undersøgelser har man konstateret, at de hjernelæsioner, som opstår i forbindelse med Alzheimers sygdom, begynder i lugteregionen, hvorfra de breder sig til hukommelsen og andre steder i hjernen.

Forsker: lugttest kan opspore demenspatienter tidligt

I øjeblikket findes der ikke effektiv behandling for demenssygdomme, men der arbejdes på sagen.

I mange tilfælde vil man dog kunne hjælpe demenspatienter, hvis de identificeres tidligt, så de eksempelvis kan deltage i forsøg med nye behandlingsmetoder.

En årsag til, at mange demensbehandlinger ikke har været effektive hidtil, kan nemlig være, at de er blevet startet for sent, fortæller Jayant Pinto, som håber, at lugttesten kan bruges til at opspore patienter, der er i et tidligt demensstadie.

»Testen kan ikke diagnosticere demens, men den kan være et signal om, at vi skal holde særligt godt øje med nogle personer,« siger han.

Gunhild Waldemar er dog skeptisk over for idéen om, at lugttesten kan bruges til effektivt at opspore personer med snigende demens.

»For det første er det svært at opdage, hvis ens lugtesans forværres, da det ofte kommer snigende, uden at man lægger mærke til det i dagligdagen,« fortæller Gunhild Waldemar.

»Desuden vil testen aldrig kunne stå alene, men i nogle tilfælde kan den måske føre til, at man bliver opmærksom på demenspatienter tidligt.«

Selvom testen ikke kan stå alene, kunne hun dog godt forestille sig, at den kunne indgå i det batteri af tests, der bruges til at diagnosticere demenspatienter, siger hun.

Vigtigt at få stillet demensdiagnosen tidligt

Gunhild Waldemar understreger desuden, ligesom Jaynard Pinto, vigtigheden af at få stillet en demensdiagnose så tidligt som muligt.

»Jo tidligere, man får stillet diagnosen, jo bedre er det for patienten,« siger hun.

• Dels får ens personlige netværk en forklaring på tilstanden, så man kan få støtte frem for afvisning fra sit netværk.
• Dels kan man få lagt en plan for fremtiden i forhold til blandt andet varetagelse af ens økonomi.
• Og endelig får man adgang til aktiviteter, støttetilbud og medicinsk behandling.

»I øjeblikket har vi ikke medicin, der kurerer demenssygdomme, men den dag, vi finder en kur, bliver det endnu vigtigere at få stillet diagnosen så tidligt som muligt.«