Vidste du, at du har to såkaldte håndknuder i hjernen? Det er dem, der afslører, om du er højre-, venstrehåndet eller noget midt i mellem.
Strukturen i hjernen afspejler altså håndens kompetence. Det har klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet Hartwig Siebner og hans kollegers forskning vist.
»I den motoriske og sensoriske hjernebark sidder håndknuden, som styrer bevægelser af vores hænder. Måler man asymmetrien i dennes tykkelse på højre og venstre side, afspejler det, hvorvidt du foretrækker at bruge højre eller venstre hånd,« siger han.
Din evne til at tegne cirkler kan måles i hjernebarken

Selvom du er fuldstændig højrehåndet, er dine finmotoriske færdigheder ikke nødvendigvis bedst med højre hånd. I et studie fra 2016 viser Hartwig Siebner og hans kolleger, at der blandt højrehåndede er meget stor forskel på, hvor god man er til at tegne cirkler med højre og venstre hånd.
Flere højrehåndede er lige så gode til at tegne cirkler med venstre hånd som med højre og har derfor en symmetrisk fingerfærdighed. Man kan se på scanninger af hjernen, om ens fingerfærdighed er symmetrisk eller asymmetrisk.
»Variationen i ens fingerfærdighed afspejler sig i mikrostrukturen i de baner, som går fra den motoriske hjernebark ned til rygmarven. De motoriske baner er mere asymmetriske, hvis dine fingerfærdigheder også er det,« siger Hartwig Siebner, som også er overlæge og forskningsleder på Danish Research Centre for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital.
\ Læs mere

Venstrehåndede er sandsynligvis de mest kreative
Men hvad betyder ens foretrukne hånd så for ens måde at tænke og agere på?
Der findes meget forskning om, hvad der adskiller venstre- og højrehåndede personer i forhold til mental profil og adfærd. En af de mest fremtrædende påstande lyder, at venstrehåndede personer er mere kreative.
\ Lidt hjerneanatomi
I hjernen adskilles pandelappen og isselappen af centralfuren.
På hver side af centralfuren trækkes bånd, der har en motorisk funktion på pandelappens side og en sensorisk funktion på isselappens side.
De to dele af hjernen kaldes således også motorisk hjernebark og sensorisk hjernebark.
Hartwig Siebner fortæller, at han trods modstridende resultater i forskningen tror på, at der er hold i kreativitetspåstanden, fordi venstrehåndede bliver opdraget i en højrehåndet verden.
»Alle bygninger, døre, computermus, musikinstrumenter og de fleste biler er indrettede til højrehåndede. De er dermed mere udfordrede og skal selv afsøge løsninger på problemerne. Det er mit bud på, hvorfor de er mere kreative,« siger han.
Denne forklaring fremlægger amerikanske psykologer også i en bog fra 2015.
Er venstrehåndede født til at tænke mere kreativt?
Der er dog også en mulighed for, at venstrehåndede simpelthen er født med en mere kreativ tankegang end højrehåndede, men det findes der endnu ikke noget forskning, der beviser.
Sådan forskning ville kræve, at man inddrager 1-2-årige børn i sine studier, hvilket der er mange udfordringer forbundet med.
\ Hver tiende er venstrehåndet
Det anslås, at 10 til 15 procent af verdens befolkning er venstrehåndede, og at det har været sådan i flere tusinde år. Derfor mener forskere ikke, at venstrehåndethed er en evolutionær svaghed.
»Det er ret interessant, at omkring 10 procent af alle mennesker i verden, uanset om de bor i Afrika, Australien eller Amerika, er venstrehåndede. Det er altså ikke kulturelt bestemt. Hvorfor det er sådan, synes jeg indtil videre ikke er afklaret i forskningen,« siger Hartwig Siebner.
Hartwig Siebner forklarer, at flere studier om højre- og venstrehåndedes kreativitet bygger på påstanden om, at den højre hjernehalvdel er den mest kreative. Højre hjernehalvdel styrer den venstre side af kroppen, og venstre hjernehalvdel styrer den højre side af kroppen.
Hvis venstrehåndede bruger deres højre hjernehalvdel mest til bevægelse, og denne halvdel associeres med kreativ tænkning, kan man således udlede, at venstrehåndede er mere kreative. Dette synspunkt er blandt andet beskrevet i en bog fra 2002 af psykologiprofessor på University College London Chris McManus.
En metaanalyse fra 2010, altså en analyse af eksisterende studier på området, kan dog ikke bekræfte denne påstand.
»Metaanalysen finder ikke klart belæg for, at højre hjernehalvdel er mere kreativ end venstre,« siger Hartwig Siebner.
\ Læs mere
Venstrehåndede er hurtigere på aftrækkeren

Et australsk studie fra 2006 har vist, at venstrehåndede simpelthen tænker hurtigere.
Forskerne har udført nogle såkaldte reaktionstidseksperimenter, der viste, at venstrehåndede er hurtigere til at transportere information fra den ene hjernehalvdel til den anden. Her er det uvæsentligt, hvilken hjernehalvdel, der huser kreativ tænkning.
Hurtig transport af information mellem hjernehalvdelene kan give venstrehåndede en kognitiv fordel i for eksempel spil og sport.
Et nyere studie fra 2015 viser, at der er en sammenhæng mellem, hvor hurtig man er til at transportere information fra den ene hjernehalvdel til den anden, og hvor god man er til finmotorik og sprog.
Hartwig Siebner fortæller, at flere studier viser, at venstrehåndede klarer sig bedst i reaktionstidseksperimenter, men at man skal passe på med at drage for mange konklusioner.
»Dataene på området er meget modsigende,« siger han.
\ Kilder
- Hartwig Siebners profil (KU)
- 'The effect of handedness on the shape of the central sulcus', NeuroImage (2012), doi: 10.1016/j.neuroimage.2011.12.050
- 'Microstructural asymmetry of the corticospinal tracts predicts right–left differences in circle drawing skill in right-handed adolescents', Brain Structure and Function (2016), doi: 10.1007/s00429-015-1178-5
- 'Hemispheric specialization and creative thinking: A meta-analytic review of lateralization of creativity', Brain and Cognition (2010), doi: 10.1016/j.bandc.2009.12.007
- 'Hemispheric interactions are different in left-handed individuals', Neuropsychology (2006), doi: 10.1037/0894-4105.20.6.700
- 'Hemispheric specialization in affective responses, cerebral dominance for language, and handedness: Lateralization of emotion, language, and dexterity', Behavioural Brain Research (2015), doi: 10.1016/j.bbr.2015.04.006































