Er du træt af at være venstrehåndet eller omvendt, så er der håb forude. Et nyt studie tyder nemlig på, at den feature kan ændres – du kan ved hjælp at et simpelt lille trick vende op og ned på det. Det skriver New Scientist.
Et forskerhold ved Max Planck Instituttet for Pyskolologi i Nijmegen, Holland viste 13 mennesker, der havde haft et slagtilfælde, en tegneseriefigur, som var placeret mellem to kasser. De fortalte dem, at figuren “elsker zebraer og mener, at de er gode, men hader pandaer og tror de er dårlige “. Forskerne spurgte herefter forsøgsdeltagerne, hvilken firkant de mente, at tegneseriefiguren ville placere de enkelte dyr i.
Alle 13 mennesker havde engang været højrehåndet, men otte havde mistet kontrollen med deres højre side på grund af deres sygdom. Af disse, svarede syv personer, at zebraen skulle gå til venstre. De resterende fem valgte den højre firkant.
Forskerne spurgte herefter 55 højrehåndede elever om at bære en tung handske på den ene hånd, mens de forsøgte at opstille en række dominobrikker. Da de efterfølgende blev bedt om at besvare panda-zebra spørgsmålet, var de studerende fem gange så tilbøjelige til at placere zebraen i det felt, der svarer til deres mobile hånd.
Hvis man ved blot at iføre sig en handske i et par minutter kan ændre sin opfattelse af, hvad der er godt og dårligt, er sindet mere plastisk end vi troede på det her område, konkluderer forskerne.