Hvorfor foretrækker vi at bruge den ene hånd fremfor den anden?

Er du venstrehåndet, ved du, at personer, som er venstrehåndede, ofte skal i specialforretninger for at købe eksempelvis dåseåbnere og sakse, som passer til folk, der ikke er bedst med højre hånd.

Men er der en årsag til, at vi alle sammen foretrækker at bruge den ene hånd frem for den anden – oftest højre hånd?

Og hvorfor bruger vi ikke bare begge hænder lige godt?

Det har vores læser Mohammed spurgt Spørg Videnskaben om.

»Hvordan kan det være, at de fleste mennesker er højrehåndede, mens nogle mennesker er venstrehåndede? Ville det ikke være smartere, hvis vi kunne bruge begge hænder lige godt?« skriver han i sin mail.

For at komme med et svar på Mohammeds spørgsmål har vi været en tur i udlandet for at finde en forsker, som rent faktisk forsker i forskellen på at bruge højre og venstre hånd.

Et svært spørgsmål

Tulya Kavaklioglu er ph.d. og forsker ved Max Planck Institute of Psycholinguistics, og så forsker hun i præferencer for at bruge den ene hånd fremfor den anden.

Ifølge hende er det rent faktisk et endnu ubesvaret spørgsmål, som de blandt andet på hendes institut stadig slås med.

»Det er ikke sådan lige til at svare på, for præferencen for at bruge den ene eller den anden hånd har både en evolutionær, en genetisk og en neurologisk faktor, og det kan være svært at skille dem fra hinanden,« fortæller Tulya Kavaklioglu.

Neandertalere var også primært højrehåndede

Lad os starte fra en ende af.

Præference for at bruge den ene eller den anden hånd er ikke et nyt fænomen, som opstod med skrivekunsten, brugen af dåseåbnere eller blandt de første skræddere. Langt fra.

Forskere mener, at mennesker altid har været overvejende højrehåndede.

Det viser blandt andet fund af mange tusinde år gamle skeletrester, hvor knoglerne bærer tegn på, at personen har brugt højre hånd oftere end venstre hånd. Der er samtidig flere af denne type fund, end fund hvor personen har brugt venstre hånd oftere end højre hånd.

Selv vores fjerne slægtninge neandertalerne foretrak også at bruge højre hånd til alt fra at kaste med, spise med og male med.

Disse konklusioner er draget på baggrund af eksempelvis 500.000 år gamle hulemalerier, hvor håndaftryk primært stammer fra venstre hænder. Her er ræsonnementet, at de neandertalere, som har efterladt håndaftrykkene, har malet med højre hånd og støttet sig til klippesiderne i hulerne med deres venstre hånd og derved efterladt et håndaftryk.

»Der er flere forskellige typer fund, som peger på, at det formentlig altid har været sådan, at cirka 90 procent af mennesker er højrehåndede, mens kun 10 procent er venstrehåndede,« fortæller Tulya Kavaklioglu.

Flere dyr er også højrehåndede

Faktisk er mennesker slet ikke unikke i den henseende.

Aber, mus, rotter og en masse andre dyr er også overvejende højrehåndede/højrepotede.

Gorillaer og chimpanser bruger eksempelvis overvejende deres højre hænder til at spise med, til at bruge redskaber med og til at lave forskellige gestusser med hænderne med.

Dog er forholdet mellem højrehåndede og venstrehåndede mindre blandt dyr, end det er blandt mennesker.

En evolutionær fordel at være forskellige

Ifølge Tulya Kavaklioglu kan den ulige fordeling af højrehåndede og venstrehåndede skyldes en evolutionær mekanisme, som gør, at det for en gruppe dyr er en fordel, hvis ikke alle er ens.

»Tag eksempelvis en gruppe antiloper, som bliver jagtet af en løve. Hvis alle antiloperne altid løber til højre, når de flygter, vil løven hurtigt regne det ud og vil dermed være i stand til at forudsige det. Det vil være en stor ulempe for antiloperne, at rovdyrene kender deres adfærd. Derfor er det til gruppens bedste, hvis ikke alle gør det samme« fortæller Tulya Kavaklioglu.

»Det ser vi ofte i naturen – altså, at alle ikke gør det samme – og den samme evolutionære mekanisme kan måske være ophavet til, at dyr indenfor samme art foretrukkent er højrehåndede, men at en del alligevel er venstrehåndede. Det er en fordel, hvis nogen kan overraske og forvirre,« fortsætter Tulya Kavaklioglu om selve årsagen til, at næsten alle mennesker, gorillaer, mus og rotter foretrækker at bruge den samme hånd/pote.

Kan være en fordel at være venstrehåndet i sport

Tulya Kavaklioglu fortæller også, at det ikke kun er en fordel for gruppen.

Ved at stikke ud fra normen kan det også være en fordel for individet, hvis han, hun, den eller det er venstrehåndet.

Eksempelvis er det en fordel at være venstrehåndet bokser, fægter eller tennisspiller.

»Igen drejer det sig om at kunne overraske og gøre noget, som en modpart eller angriber ikke er forberedt på,« siger Tulya Kavaklioglu.

Testosteron giver venstrehåndede børn

Det kan altså være en evolutionær fordel og mekanisme, at naturen har gjort cirka hvert tiende menneske venstrehåndet, men hvordan foregår det så?

Ifølge Tulya Kavaklioglu sker orienteringen mod at bruge den ene hånd frem for den anden i et tæt samspil mellem gener og hormoner.

Blandt andet fortæller hun, at høje niveauer af testosteron under graviditeten er associeret med øget chance for, at barnet bliver venstrehåndet.

Forskere har også fundet mere end 40 gener, som ser ud til at have indflydelse på, om et barn bliver højre- eller venstrehåndet.

»Vi estimerer, at cirka 25 procent af årsagen til, at en person bliver venstrehåndet, er arveligt, men vi mangler stadig det fulde overblik over alle de gener, som spiller ind,« fortæller Tulya Kavaklioglu.

Fostre sutter på deres foretrukne fingre

Tidligere har forskere troet, at hjernen også spiller en stor rolle i, om en person er højre- eller venstrehåndet, men her viser forskning fra det institut, hvor Tulya Kavaklioglu forsker, at hjernen måske ikke spiller så stor rolle endda.

I forskningen har forskerne undersøgt fostre og fundet ud af, at allerede i fosterstadiet er mennesker disponeret for at være højre- eller venstrehåndede.

Således sutter fostre, som senere bliver til højrehåndede personer, på deres højre hånds fingre, mens de ligger i mors mave, og venstrehåndede personer sutter på deres venstre hånds fingre.

Det interessante i den sammenhæng er, at forskerne har undersøgt fostrene på et tidspunkt i graviditeten, hvor de nerveceller, som styrer hændernes bevægelser, slet ikke forbinder hænderne og hjernen endnu.

Altså er fostre højre- eller venstrehåndede, uden at hjernen har indflydelse på det

»Det er måske slet ikke hjernen, som styrer præference for den ene eller den anden hånd, men derimod rygmarven,« fortæller Tulya Kavaklioglu.

»Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse, hvor vi kigger på genudtryk fra de forskellige sider af rygmarven blandt aborter for at se, om nogle gener bliver udtrykt mere i den ene eller den anden side af rygmarven, som måske kan kobles til højre- eller venstrehåndethed. Umiddelbart ser det ud til, at den hastighed, som de to halvdele udvikler sig med, kan have noget med det at gøre.«

Kroppen er generelt asymmetrisk

Tulya Kavaklioglu tror, at mennesker fra naturens side er højrehåndede, men at små mutationer i forskellige gener gør, at 10 procent alligevel bliver venstrehåndede.

Denne form for asymmetri i kroppen er ikke usædvanlig. Tænk eksempelvis på hjertet og leveren, som sidder i henholdsvis venstre og højre side.

Hjernen er også asymmetrisk, hvor venstre hjernehalvdel styrer højre side af kroppen og er forbundet til blandt andet læsning og skrivning.

Omvendt styrer højre hjernehalvdel venstre side af kroppen.

Interessant nok findes der mennesker, hvor der er byttet rundt på tingene, og højre hjernehalvdel er forbundet til læsning og skrivning.

»Men her er det interessante, at vi kun finder det blandt venstrehåndede mennesker,« fortæller Tulya Kavaklioglu.

Det har dog ingen effekt på en persons evner til at læse eller skrive, at han eller hun bruge den 'forkerte' hjernehalvdel. Det går først galt, når kroppen ikke har denne asymmetri i hjernen, og en person måske bruger begge hjernehalvdele til at udføre opgaver, som normalt kun kræver én hjernehalvdel.

»Det er stærkt forbundet med blandt andet autisme, skizofreni og depression. Derfor kan studier i kroppens asymmetri, herunder asymmetri mellem hænderne og i hjernen, også give os et indblik i, hvordan hjernen fungerer, og hvad der går galt, når forskellige lidelser udvikler sig,« siger Tulya Kavaklioglu.

Tak for spørgsmålet

Svaret på Mohammed spørgsmål er altså, at præference for den ene eller den anden hånd skyldes evolution, gener, niveauer af testosteron under fosterudviklingen og et generelt behov for asymmetri i kroppen.

Vi håber, at han kunne bruge svaret til noget. Vi takker i hvert fald for spørgsmålet.

Vi takker også Tulya Kavaklioglu for at hjælpe os med et svar.

Sidder du med et spørgsmål, som du har brug for videnskaben til at svare på, er du altid velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk. Så skal vi se, om vi kan finde en forsker, der ved noget om sagen.