Usain Bolts rekord vil blive slået stort
Hvor hurtigt er det egentlig muligt at løbe en 100 meter? – og en maraton? Fremtidige sprintere kan presse sig ned under 9,5 sekunder, beregner forsker.

Verdens hurtigste mand, Usain Bolt, ved atletik-VM i Berlin i 2009. (Foto: Erik van Leeuwen)

Verdens hurtigste mand, Usain Bolt, ved atletik-VM i Berlin i 2009. (Foto: Erik van Leeuwen)

Nu hvor et fantastisk sports-år rinder ud, har en amerikansk forsker beregnet, at 100 meter-sprintere kan presse sig ned under 9,5 sekunder.

Samtidig kan maratonløbere klare at bryde to-timersgrænsen. Men så kan grænsen også være nået.

»Du kan jo ikke løbe på nul,« skal den norske skøjtelegende 'Hjallis' engang for længe siden have sagt.

Vi spørger, men får ingen eksakte svar. Selv lyset bruger lidt tid på 100 meter; 0,3 milliontedels sekund.

 

Bolt den hurtigste

I skrivende stund er den letbenede herre Usain Bolt fra Jamaica i hvert fald verdens hurtigste mand på atletikkens 'formel 1'-distance.

 

Samtidig er etiopieren Haile Gebrselassie den sejeste maratonmand nogensinde. Gebrselassie har verdensrekorden, sat i Berlin tidligere i år, med tiden 2.03,59. Den gamle blev smadret med hele 27 sekunder!

Ved sommerens OL i Beijing, som Gebrselassie droppede på grund af luftforureningen, forbedrede sprinteren Bolt sin egen rekord med tre hundreddele, til små-fantastiske 9,69 sekunder for 100 meter.

Hvor længe disse rekorder vil stå, ved ingen. De kan ryge til foråret, om et år eller om fem år. Med udgangspunkt i en ny undersøgelse publiceret i 'Journal of Experimental Biology', kan man blot sige at rekorderne vil blive slået.

Og det eftertrykkeligt, hvis vi skal tro maratonløber og biologiprofessor Mark W. Denny fra Stanford University, USA, som har udført beregningerne.

 

9,48 på 100-meteren?

Udviklingen antyder at toppene langt fra er nået, ifølge forskeren fra Stanford, som i sin undersøgelse også har set på topfarten for hunderacen Greyhound og fuldblodsheste.

 

For de firbenede viser det sig, at fartudviklingen er stagneret for flere årtier siden, mens de tobenede tydeligvis endnu har meget at løbe efter. Dennys beregninger antyder at fremtidens herresprintere vil kunne presse sig ned til 9,48 sekunder på 100-meteren.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra 'The Company of Biologists', som udgiver det engelske tidsskrift.

Slår beregningen til, vil det indebære en hastighedsforøgelse på 0,23 meter per sekund, sammenlignet med Usain Bolts præstation da han blev målt til 9,69 ved sommerens OL.

 

Norske forskere: 'Endnu hurtigere!'

Så findes der andre forskere, som tror på endnu højere fart hos sprintere, og de er norske.

 

I kølvandet på triumfen på 100-meteren i Kina den 16. august, beregnede Hans Kristian Eriksen og kolleger at Bolt kunne have løbet ned omkring de 9,40 - med en bedre start.

Havde Bolt undladt at fejre guldet ved at slække på farten på de sidste metre, kunne han i hvert fald have løbet på 9,61, mener de.

Forskergruppen som stod bag beregningerne, er hjemmehørende ved 'Institutt for teoretisk astrofysikk' på Universitetet i Oslo. Studenteravisen Universitas var blandt medierne som omtalte disse beregninger.

(Illustrationsfoto: Colourbox)

 

Potentiale på kvindesiden

Også på kvindesiden er der plads til ganske betydelige forbedringer, ifølge undersøgelsen i Journal of Experimental Biology. Mark W. Denny mener at en kommende ukendt sprinterdronning vil kunne løbe 100-meteren på 10,19 sekunder.

 

Forskeren har også kigget på sin egen distance, maratonløbet, som består af 42.195 frygtindgydende meter.

Den udholdende forsker spår faktisk, at mænd fortsat har kapacitet til at knuse Haile Gebrselassies rekord.

Den absolutte rekordtid en gang i fremtiden kan blive alt fra 2 minutter og 7 sekunder, til 4 minutter og 23 sekunder bedre end dagens tid på 2.03.59, spår Denny. Nogle usikkerheder er der altså i disse beregninger.

Forskeren beregner ellers, at maratonrekorden på kvindesiden efterhånden kan blive 2.12, 41, hvor dagens rekordtid indehaves af Paula Radcliffe med 2.15,25

 

Beregnede ukendte størrelser

Denny har forsøgt at komme til bunds i denne noget usikre sag, blandt andet ved at opstille udviklingen i vindertider og rekorder gennem årenes løb, hvoraf de tidligste er fra 1800-tallet.

 

Forskeren har brugt eksisterende sammenlignelige resultater til at beregne ukendte fremtidige resultater, det som kaldes 'at ekstrapolere'.

Han brugte blandt andet også en populationsdrevet model. I denne studerede han befolkningstilvækst over længere tid, og vurderede om dette gav øgede muligheder for individer, som kunne løbe endnu hurtigere.

Resultaterne antyder, at befolkningstilvæksten ikke vil være en betydende faktor for nye fremtidige rekorder.

Professoren påpeger ellers, at man skal være varsom med at være for konkluderende, når man benytter sådanne metoder, men at beregningerne antyder, hvor grænserne kan ligge.

Nu er Denny ivrig efter at finde frem til de faktorer, som kan hindre fremtidens guldvindere i at bryde de grænser, han har beregnet, ifølge pressemeddelelsen.

 

Doping? Nyt udstyr?

Så kan man ellers undre sig over, hvad fremtiden vil bringe indenfor træningsmetoder, doping og nyvindinger på udstyrssiden. Her har mennesket allerede trukket elastikken ganske langt, og der findes - trods alt - en del fysiologiske begrænsninger. Dem har Denny ikke belyst i sin undersøgelse.

 

Der er i hvert fald sket meget i de seneste årtier. Forskeren trækker et eksempel frem for at illustrere udviklingen: Hvis hans beregninger slår til for kvindelige 100 meter-løbere, vil fremtidens sprinterdronning løbe hurtigere end den bedste mandlige tid i 1955. Dét ville nok have virket helt utænkeligt på datidens eksperter og tilskuere.

Lad os blive i 1950'erne i øjeblik endnu; At løbe med den fart som Denny beregner for maratondistancen, ville i øvrigt indebære at Emil Zatopeks bedste notering på 10 kilometer distancen i 1954 var blevet slået med 16 sekunder, ifølge undersøgelsen.

Ét er i hvert fald sikkert; diskussionen om hvor hurtigt mennesket kan løbe forskellige distancer, stopper næppe med dette stykke forskningsarbejde.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.