Julemaden ændrer vigtige bakterier i vores tarme

Vi mennesker har trillioner af bakterier i vores tarme. De har efter alt at dømme en lige så vigtig funktion i vores krop som vores organer, da bakterierne udskiller livsvigtige stoffer og hjælper os med at fordøje den mad, vi spiser.

En forkert sammensætning af bakterier kan øge risikoen for fedme, sukkersyge og betændelse i kroppen.

En ny undersøgelse, udgivet som 'letter' i det videnskabelige tidsskrift Nature, viser, at sammensætningen af bakterierne i vores tarme ændrer sig hastigt, alt efter hvilken kost vi spiser.

»Undersøgelsen viser en imponerende fleksibilitet i tarmmiljøet. Allerede efter to døgn kan man se rigtig mange ændringer i sammensætningen af bakterierne. Hvis man følger de danske madtraditioner over julen, så må man formode, at det i vid udstrækning også påvirker vores tarmbakteriekultur, hvordan vi spiser i den periode,« siger professor Oluf Borbye Pedersen.

Han er til daglig videnskabelig direktør for genforskning på The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og er desuden professor ved Københavns Universitet. Han har dog ikke selv været med til at lave undersøgelsen.

Du bliver, hvad du spiser

Forskerne fra Harvard University, University of California, Duke University og Harvard Medical School fik 10 personer til at lægge deres kost om over 2 perioder af 5 dage.

• I første periode skulle forsøgspersonerne spise en vegetarisk kost.
  
• I anden periode skulle de spise en fed animalsk kost med en masse af kød og mejeriprodukter.

Resultatet viste, at 24 til 48 timer efter, at man er begyndt på en ny type kost, har bakteriekulturen i tarmene ændret sig betydeligt.

»Det er virkelig nyt, det her. Vi betragter jo de bakterier, vi har i tarmene, som et organ, der formentlig har lige så stor betydning som alle mulige andre organer såsom hjertet, leveren, lungerne og nyren,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Han forsker selv i tarmbakteriernes betydning for vores sundhed og har tidligere vist, at bakteriekulturen i tarmene kan have betydning for, om man udvikler en kronisk betændelse, som kan være forstadiet til diabetes, fedme, åreforkalkning og visse former for kræft.

»Man har i rigtig mange år haft en formodning om, at de mange trillioner venligtsindede bakterier, vi har i mavetarmkanalen, spiller en rigtig vigtig rolle i vores sundhed og sygdomsrisiko. Derfor er denne undersøgelse også specielt interessant,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Det er dog stadig uvist, hvad disse ændringer i sammensætningen af tarmbakterier, som undersøgelsen finder, kan betyde for vores sundhed.

Bakterierne indgår i et komplekst sammenspil

Forskere anslår, at vi mennesker består af 10 procent menneskeceller og 90 procent bakterier. Sammensætningen af disse bakterier lader altså til at være afgørende for vores krop og helbred.

»Vi er fuldstændig afhængige af, at de her tarmbakterier producerer bioaktive stoffer. Så det er ikke kun et spørgsmål om, at de nedbryder maden, de har også en lang række andre funktioner, der påvirker os,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Der sker altså en form for dialog mellem vores egen kemi og bakteriernes biologi.

»Der skal forskellige bakterier til for at nedbryde og omsætte maden til de vigtige næringsstoffer, der skal bruges af vores egne celler – og også bakterierne selv. Derfor er det en vigtig funktion for vores krop og generelle sundhed, at disse bakterier tilpasser sig kosten,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Bakterier i maden overlever mavesyren

Undersøgelsen viser samtidig, at bakterier og virus, der findes naturligt i vores madvarer til en vis grad overlever syrebadet i vores mavesæk og kommer ned i tarmen.

»Nogle af disse bakterier, som er indeholdt i den daglige kost, er i stand til at indgå i den øvrige bakteriesammensætning – i det mindste i kortere perioder. Det er meget interessant, da forskere længe har troet, at det ikke var tilfældet. Disse midlertidige tarmgæster kan muligvis påvirke vores helbred på både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder,« siger Oluf Borbye Pedersen og fortsætter:

»Det må kunne give anledning til refleksion hos fødevareindustrien med hensyn til behandling og kontrol af fødevarer. Måske industrien har behov for endnu større indsigt og opsyn i forhold til madens indhold af forskelligartede bakterier og vira.«

Denne del af resultatet kan også styrke argumentet for, at probiotika kan være en gavnlig behandling. Probiotika er sunde levende bakterier, man kan spise på pilleform, men hvor forskere indtil nu har været usikre på effektiviteten af behandlingen.

»Nogle forskere har tidligere argumenteret for, at probiotika kun kunne have en marginal betydning, da man mente, at det ville blive slået ihjel i mavesyren. Men at spise probiotika kan altså muligvis være en god måde at få nogle venligtsindede og gode bakterier ned i maven på,« siger Oluf Borbye Petersen.

En gave fra vores forfædre

Det er virkelig nyt, det her. Vi betragter jo de bakterier, vi har i tarmene, som et organ, der formentlig har lige så stor betydning som alle mulige andre organer såsom hjertet, leveren, lungerne og nyren.

Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet

De fødevarer, der har været tilgængelige for vores forfædre, har gennem millioner af år antageligt været meget varierende; dog overvejende plantebaseret. Formentligt kun i kortere perioder af menneskets evolution har der været meget animalsk mad.

»Der er et jo stort spring fra at spise en fiberholdig mad fra grøntsager til at spise en overvejende animalsk baseret kost. Der skal nogle helt andre bakterier til for nedbryde kød og fedt i forhold til grøntsager. Derfor må det antages, at det har været en fordel at have haft en bakteriekultur, der kunne omstille sig lige så hurtigt, som kosten omstillede sig,« siger Oluf Borbye Petersen.

Også for det moderne menneske er det en kæmpe fordel med en fleksibel bakteriekultur i tarmene. Så selvom rejser til de varme lande kan forvolde maveonde, så er det ofte et udtryk for, at vores bakterier tilpasser sig.

»Det er jo rigtig smart, at vi har et bibliotek af bakterier i os, der er omstillingsparate. Lige meget om du rejser til Indien eller Kina, så slipper du de fleste gange godt fra det, da dine tarmbakterier tilpasser sig den nye kost i løbet af 24 til 48 timer,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Der mangler mere forskning på området

Selvom Oluf Borbye Pedersen er begejstret for resultaterne af den amerikanske undersøgelse, så skal de undersøges med flere undersøgelser og med langt flere forsøgspersoner, før man kan tillade sig at generalisere til alle mennesker.

»Spørgsmålet er, om resultaterne her kan generaliseres, da forskerne kun har involveret 10 forsøgspersoner og udført studiet over 2 perioder af 5 dage,« siger Oluf Borbye Pedersen og fortsætter:

»Vi der forsker i dette område ved, at tarmbakterierne varierer meget fra menneske til menneske i sammensætning og funktion. Derfor synes jeg, man skal passe på med at generalisere på baggrund af disse få personer.«

Bakterier vender tilbage efter nytår

Forskningen i tarmbakteriernes rolle i vores krop og sundhed er generelt stadig på udviklingsstadiet, så der er mange usikkerheder, og dermed muligheder, i denne forskning.

»Først nu begynder vi at få indsigt i, hvordan en sund tarmbakterie-sammensætning og kultur er opbygget og fungerer. Og selvom julemaden meget vel kan flytte rundt med milliarder af bakterier i tarmene, så skal vi nok få flertallet af vores helt personlige tarmbakterier tilbage på sporet, når vi efter nytår er tilbage i vores almindelige kostvaner,« påpeger Oluf Borbye Pedersen.