Traditionel malariabehandling skal lægges på hylden
Et nyt forskningsprojekt anbefaler et nyt middel til behandling af malaria. Det kan potentielt redde 100.000 menneskeliv om året.

Malaria overføres ved at blive stykket af en myg inficeret med en malaria-parasit.

Malaria overføres ved at blive stykket af en myg inficeret med en malaria-parasit.

Stoffet artesunat bør være det foretrukne middel til behandling af malaria hos både børn og voksne i hele verden.

Sådan lyder konklusionen i den hidtil største undersøgelse af patienter med alvorlig malaria.

Undersøgelsen med navnet AQUAMAT har sammenlignet effekten af artesunat og den traditionelle behandling med kinin. Resultatet af undersøgelsen er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Malaria er rammer børn hårdest

Artesunat har været brugt som et af de primære malariamidler i Asien i en årrække. Men først nu er der dokumentation for, at det også virker på børn i Afrika. Børn hører til blandt de mest sårbare overfor malaria, fordi deres immunsystem endnu ikke er fuldt udviklet.

Alvorlig malaria forårsaget af parasitten plasmodium falsciparum er hovedårsagen til indlæggelser af børn syd for Sahara.

Cirka hvert 10. barn, der bliver indlagt med malaria dør. På verdensplan dræber malaria cirka 1.000.000 mennesker årligt.

AQUAMAT-undersøgelsen sammenlignede effekten af kinin med det nyere stof artesunat, der begge blev givet ved injektion.

Undersøgelsen viste, at antallet af dødsfald som følge af alvorlig malaria faldt med over en femtedel i den gruppe af patienter, der blev behandlet med artesunat i stedet for kinin. 10,9 procent af de som blev behandlet med kinin døde af deres sygdom. Det samme gjorde sig kun gældende for 8,5 procent af de malaria-patienter, der fik artesunat.

Børn, der blev behandlet med artesunat, havde også mindre sandsynlighed for at gå i dybere koma eller få krampeanfald efter behandlingen var startet.

Risikoen for at få faretruende lavt blodsukker, kaldet hypoglykæmi, var også meget mindre med artesunat. Desuden var artesunat let at give til patienten, skriver forskerne i undersøgelsen.

Anbefaler ny behandling

Resultaterne har fået forskerne til at anbefale, at kinin nu lægges på hylden.

»I over hundrede år har kinin givet med injektion været den bedste behandling af alvorlig malaria. Men takket være udviklingen har vi nu en meget mere effektiv og sikker behandling.«

Stoffet artesunat kan udvindes fra den kinesisk malurt (Artemisia annua). Som navnet antyder stammen planten fra Kina, men kan også dyrkes i bl.a. Afrika. (Foto: Kristian Peters)

»Vi anbefaler, at artesunat skal erstatte kinin som behandling af alvorlig malaria hos både børn og voksne i hele verden«, siger lederen af undersøgelsen, Nicholas White, professor ved Oxford University, i en pressemeddelelse.

For fem år siden viste den dengang største undersøgelse af patienter indlagt med malaria, at artesunat var meget effektivt. Men patienterne i undersøgelsen var alle voksne i Asien, og derfor var der tvivl om at artesunat-injektioner også skulle erstatte behandling med kinin af børn i Afrika, hvor de fleste dødsfald ses. I dag bliver næsten alle afrikanske børn med malaria stadig behandlet med kinin.

Den nye undersøgelsen er foretaget på hospitaler i Mozambique, Tanzania, Kenya, Uganda, Rwanda, Den demokratiske republik Congo, Nigeria, Ghana og Gambia. Projektet er blevet finansieret af den velgørende organisation, the Wellcome Trust og har ikke fået nogen støtte fra medicinalvirksomheder.

Resultaterne redder liv i Afrika

»Alvorlig malaria er en forfærdelig byrde for det afrikanske kontinent og i andre udviklingslande, så vi har brug for de bedste behandlinger til at bekæmpe den,« siger dr. Olugbenga Mokuolu fra University of Ilorin i Nigeria i pressemeddelelsen

»For os der behandler malaria i Afrika, er denne undersøgelse et vendepunkt. Nu har vi endelig en bedre behandling til vores malariapatienter,« siger dr. Olugbenga Mokuolu.

Han vurderer, at en behandling med artesunat frem for kinin vil kunne redde livet for 100.000 børn om året.

Afdelingslæge ved Statens Seruminstitut, Michael Christiansen er også glad for undersøgelsen.

»Det er især vigtigt, at effekten hos børn nu er blevet dokumenteret. Malaria er nemlig den største dræber blandt afrikanske børn op til 5 år, siger Michael Christiansen.

Udover effekten er artesunat også meget prisstærk.

»Malaria er et meget alvorligt problem i Afrika, som der virkelig skal fokuseres på. Derfor er det er en klar fordel, at artesunat er meget billigt sammenlignet med andre malariamidler, som en afrikansk familie slet ikke har råd til. Det nytter jo ikke noget at have en medicin, som ikke er til at betale,« siger Michael Christiansen.

Han understreger dog, at medicin som artesunat ikke er den endelige løsning på malariaproblemet.

»Man skal huske, at det bare er en måde at gribe problemet an på. Mange afrikanske børn er nærmest kronisk inficerede, og så ville det være bedre med en vaccine mod malaria, som man blandt andet er ved at udvikle her i Danmark, siger Michael Christiansen

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk