Søvnlidelser koster kassen

Overdreven træthed, hypersomni, har store konsekvenser både for den enkelte og for samfundet som helhed.

Patienterne med hypersomni er så søvnige, at de har brug for en lur både på arbejdet, under et måltid, midt i en samtale eller bag rattet i en bil.

»Vores studie er det første, som ser på de faktiske socioøkonomiske omkostninger ved ubehandlet hypersomni,« fortæller professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

Han leder Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, som hvert år behandler patienter fra hele landet.

Voldsom træthed har store omkostninger

I deres nye omfattende søvnstudie kan forskerne blandt andet se, at hypersomniske patienter oftere er på overførselsindkomst end raske og oftere tager medicin med offentlige tilskud.

»Især de sociale omkostninger ved høj arbejdsløshed eller lavere indkomst ved arbejde er høje,« fortæller professor Poul Jennum som sammen med kollegerne sidste år studerede de socioøknomiske konsekvenser af søvnlidelsen narkolepsi (ubalance i kroppens vågen/søvn-regulering).

Også her fandt de højere medicinforbrug, flere hospitalsindlæggelser og 30 procent højere arbejdsløshed, når sygdommen var udiagnosticeret og ubehandlet.

Personer der lider af narkolepsi eller hypersomni koster hver især hvert år samfundet henholdsvis 76.000 kr. og 16.000 kr.

Hertil kommer udgifterne til overførselsindkomster. Tallene dækker både over direkte omkostninger som hyppigere lægebesøg, hospitalsindlæggelse eller medicinbrug og indirekte i form af tabt arbejdskraft.

Der er således et stort potentiale for bedring af diagnostik og behandling inden for disse søvnsygdomme.

Søvnsygdomme kan ofte behandles

Hypersomni er ofte et symptom på søvnlidelser som narkolepsi, søvnapnø, restless legs syndome, voldsom snorken og/eller fedmerelateret åndedrætsbesvær.

Tidligere studier har antydet, at disse søvnlidelser i høj grad påvirker folks livskvalitet både socialt og økonomisk.

»Vores studier viser, at folk som f.eks. snorker voldsomt, men især dem, der lider af søvnapnø, narkolepsi og fedmerelateret åndedrætsbesvær oftere er i kontakt med sundhedsvæsnet end andre, de bruger mere medicin og er oftere arbejdsløse,« siger Poul Jennum.

Jo alvorligere disse lidelser er, jo højere bliver de socioøkonomiske omkostninger, men sådan behøver det ifølge Poul Jennum ikke være:

»I løbet af de sidste par år er vi blevet bedre til at diagnosticere og behandle hypersomni og de bagvedliggende sygdomme. Det kan hjælpe patienterne. Vi ved, at der går rigtigt mange mennesker rundt, som er frygteligt trætte af dagen, som lider af hypersomni, uden at de har fået stillet en diagnose og fået afdækket, hvad årsagen er. Skyldes det f.eks. narkolepsi, eller sover de af en eller anden grund dårligt om natten?«

»Vi kan se, at folk med hypersomni oftere er syge, og da hypersomni er kronisk, kan sygdommens økonomiske og personlige omkostninger blive ret omfattende. Det er derfor vigtigt, at folk med lidelsen kommer i kontakt med behandlingssystemet – ellers kan lidelsen påvirke deres uddannelse, deres arbejdsevne og dermed både deres helbred og deres økonomiske vilkår,« siger Poul Jennum.

Forskernes nye søvnstudie er offentliggjort i december 2010-udgaven af Acta Neurologica Scandinavia.

Artiklen er lavet i samarbejde med SUND, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.