Pludselig forekommer det helt stuerent i Norge at tro på teorien om et laboratorielæk af virussen, der førte til COVID-19-pandemien.
Teorien lyder, at coronavirussen, SARS-CoV-2, opstod ved et laboratorieudslip fra Wuhan Institute of Virology, hvor der blev forsket i netop coronavirus.
Sigrid Bratlie, som er molekylærbiolog og seniorrådgiver ved den norske tænketank Langsikt, sagde i august til Norges næststørste avis, Verdens Gang (VG), at hun går 90 procent ind for teorien om et laboratorielæk.
Hun tror ikke længere på forskerne, der tidligt konkluderede, at virussen sandsynligvis sprang fra dyr til mennesker på et såkaldt vådmarked i byen Wuhan.
»Det er nu veldokumenteret, at forskerne blev overtalt af topfolk i den amerikanske administration til at konkludere mod deres egne instinkter,« siger Sigrid Bratlie i VG.
En »absurd« anklage
»Jeg mener, undskyld mig, men — det er simpelthen noget vrøvl,« svarer den danske forsker Kristian Andersen.
Han er professor i immunologi og mikrobiologi ved Scripps Research i Californien.
Kristian Andersen er én af de forskere, som Sigrid Bratlie hævder, er blevet påvirket til at konkludere noget andet, end hvad han egentlig mener om oprindelsen af coronavirussen.
»Teorien går ud på, at Dr. Anthony Faucis foretrukne narrativ var, at virussen havde en naturlig oprindelse. Og at han så får en gruppe internationalt anerkendte forskere til at skrive en artikel for at afkræfte teorien om et laboratorielæk. Det er ikke sandt,« siger Kristian Andersen.
Anthony Fauci var USA's statsepidemiolog under coronapandemien. Han har afvist anklagerne under ed i den amerikanske kongres.
»Det er faktisk fuldstændig absurd. At blive beskyldt for at være en del af en form for obskur coverup sammen med de amerikanske myndigheder. Som om de har magt over internationale forskere fra Storbritannien, Frankrig, Australien... Men det står der i én af de mest læste aviser i Norge. Som om det var fakta. Det er ret interessant,« siger Kristian Andersen, som blev inviteret til Norge af forskere for at fortælle om sit arbejde med coronavirussens oprindelse.
Myteomspundet første artikel om oprindelse
Meget er skrevet om coronavirussens oprindelse – eller rettere kampen for at finde virussens oprindelse.
Én af stridens kerner er en artikel udgivet i marts 2020, altså ganske kort tid efter at pandemien blev en realitet.
I artiklen 'The proximal origin of SARS-CoV-2' skriver Kristian Andersen og kolleger, at deres analyser tydeligt viser, at virussen ikke blev produceret eller manipuleret i et laboratorium.
I lækkede beskeder og i e-mails udleveret til amerikanske journalister fremgår det dog, at Kristian Andersen både før og efter offentliggørelsen af artiklen var i tvivl om, hvor virussen kom fra.

Han gør faktisk klart, at han på et tidspunkt troede, at virussen var lækket fra laboratoriet.
Da de e-mails blev offentliggjort, og det stod klart, at Kristian Andersen i første omgang troede på teorien om et laboratorielæk, blev han anklaget for ikke at tro på, hvad han offentligt sagde og skrev.
Professoren fortæller, at han har modtaget dødstrusler og andre trusler, via e-mail, telefonisk og ikke mindst på de sociale medier. Han har måttet vidne for Kongressen og har haft bevæbnet sikkerhed uden for sit hjem. Der er stadig skruet op for sikkerhedsniveauet i hans laboratorium.
»Det har været helt forfærdeligt,« siger Kristian Andersen; som tilføjer:
»De personlige omkostninger har været enorme.«
I starten af pandemien udkom også andre artikler samt et opråb i det britiske lægevidenskabelige ugetidsskrift The Lancet, som førte til, at teorien om et laboratorielæk af mange blev stemplet som en konspirationsteori, mens idéen om, at virussen havde en naturlig oprindelse, fremstod mere acceptabel.
Men hvad tænkte Kristian Andersen egentlig?
Troede på et laboratorielæk
I starten troede han, at virussen var blevet bevidst manipuleret i laboratoriet, siger han.
»Men dét afviste jeg ret hurtigt.«
Et stykke tid fortsatte han dog med at tro, at virussen kunne være dyrket i laboratoriet.
Kristian Andersen er virolog. Hans job er at studere, hvordan virusser inficerer, reproducerer og spreder sygdom. Tidligere har han forsket i virusser som zika, ebola, vestnilfeber og lassafeber.
Coronavirussen var ny for ham.
I takt med at han fik en større forståelse af coronavirussen, og den stærke association med de berygtede vådmarkeder meldte sig, konkluderede han, at det ikke var sandsynligt, at virussen kom fra et laboratorium.
\ »Åbenlyst et resultat af evolution«
Ved første øjekast var der flere ting ved virussen, som gjorde, at Kristian Andersen i første omgang troede, at den kunne være manipuleret eller dyrket — én af dem er et særligt genetisk element kaldet 'furin-kløvning' (en manipulation eller mutation af virusset på spike-proteinet, red.). I VG-artiklen fra august beskriver Sigrid Bratlie furin-kløvning som en slags turboknap, der hjælper virussen med at trænge ind i vores celler.
»Da jeg første gang så furin-kløvninger og andre dele af virussen, blev jeg bange og tænkte 'oh man'. I betragtning af det arbejde, de var i gang med, kunne det komme fra et laboratorium,« siger Kristian Andersen.
Nærmere studier afslørede dog, at furin-kløvningerne på coronavirussen på ingen måde er perfekt placeret, ifølge Kristian Andersen.
Andre mente, at placeringen af furin-kløvningerne tydeligt peger i retning af laboratoriet. Kristian Andersen siger, at det helt åbenlyst er et resultat af evolution.
Sigrid Bratlie og andre påpeger, at ingen af de andre SARS-coronavirusser har disse furin-kløvninger, så hvorfor har SARS-CoV-2?
Kristian Andersen svarer, at man kan finde furin-kløvninger i andre virusser, og også andre coronavirusser.
»Men det er også på denne måde, at SARS-CoV-2 er speciel. Hvis den ikke var det, så ville den ikke have forårsaget en pandemi.«
En håndfuld forskere i et laboratorium kan ikke hamle op med naturen, ifølge Kristian Andersen.
»Evolution er en ekstraordinært kraftfuld mekanisme. Hvad man kan gøre i laboratorierne er ret begrænset, i forhold til hvad man finder i enkelte flagermus.«
»Standardforskning«
Hvorfor fortsatte han så med at diskutere, om teorien om et laboratorielæk kunne være sand — selv efter at han var med til at skrive en artikel, der fastslog, at den ikke var det?
»Efter at vi havde offentliggjort artiklen, opstod der rygter om, at den amerikanske efterretningstjeneste satte sin lid til oplysninger, der pegede på, at den kom fra Wuhan Institute of Virology,« forklarer Kristian Andersen.
Hverken Kristian Andersen eller hans kolleger havde nogen anelse om, hvad disse oplysninger var, men rygtet var nok til, at de ønskede at gennemgå deres egne konklusioner.
»Når nye beviser dukker op, skal vi selvfølgelig granske vores konklusion for at se, om den holder. Hver gang vi har gjort det, er vores konklusion blevet styrket,« siger Kristian Andersen.
De oplysninger, der var opstået rygter om, viste sig at være uden betydning, siger han.
»At påstå at vi ikke troede på vores egen konklusion, da den blev offentliggjort, fordi vi senere satte spørgsmålstegn ved den, er fuldstændig absurd.«
»Jeg har tidligere beskrevet det her som et klassisk eksempel på forskning, og det er nøjagtig dét, det er,« siger Kristian Andersen.
»Flytter ikke noget ved sagen«
I 2022 publicerede Kristian Andersen og hans kolleger to artikler, der igen konkluderede, at virussens oprindelse højst sandsynligt er vådmarkedet i Wuhan.
I september i år offentliggjorde de igen forskning. Analyser af mere end 800 prøver fra vådmarkedet i Wuhan styrker konklusionen om, at virussen stammer fra dyr, der blev solgt på markedet i november 2019, lød det fra Kristian Andersen i en pressemeddelelse i den forbindelse.
I en nyhedsartikel i VG afviser Sigrid Bratlie den nyligt offentliggjorte videnskabelige artikel:
»Det flytter overhovedet ikke noget ved sagen, bortset fra at vise, at der er nogle forskere, der har en stor interesse i at afvise teorien om et laboratorielæk,« siger hun.
På Twitter skriver hun, at artiklen er 'endnu et forsøg på at lægge låg på diskussionen om et laboratorielæk.'
»Det er jo helt sindssygt,« siger Kristian Andersen.
»Vi har netop publiceret en fagfællebedømt artikel i et førende tidsskrift, efter at den har været til vurdering i et år. Og Bratlie kører den over med en kommentar om, at det kommer fra folk, der lyver og bare vil stoppe al diskussion, så den kan vi se bort fra. Det er bare fuldstændig absurd.«
Fejlagtig og falsk fremstilling
I artiklen om teorien om et laboratorielæk i august i VG fortæller Sigrid Bratlie, at hun satte sig grundigt i sagen og blev chokeret. Hun føler sig nærmest som en konspirationsteoretiker, skriver avisen.
»Det er præcis, hvad hun er,« siger Kristian Andersen.
»Hun fordrejer forskningen med en fejlagtig fremstilling, og så retter hun skyts mod fageksperterne. Hun påstår, at vi ikke tror på vores egne konklusioner, og at vi forsøger at stoppe diskussionen om alternative teorier.«
Ikke godt at stemple modstandere
Sigrid Bratlie er blevet præsenteret for Kristian Andersens kritik.
»Jeg er kritisk over for, at Andersen og hans medforfattere gentagne gange forsøger at lukke en uafklaret sag, hvor hullerne i vores viden er enorme, og at de stempler deres modstandere som konspirationsteoretikere,« skriver Sigrid Bratlie i en mail.
»Siden marts 2020 har de skråsikkert hævdet, at der er stærk evidens for, at virussen ikke kan komme fra et laboratorium, og at smitten opstod på et vådmarked. Det står i skarp kontrast til en række andre troværdige aktører, der mener, at et laboratorielæk stadig ikke kan udelukkes.«
Sigrid Bratlie henviser til FN's specialiserede sundhedsagentur, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som siger, at vi stadig ikke ved, hvordan pandemien startede, og efterretningstjenesterne i USA, som mener, at begge hypoteser er plausible.
Hun er bekymret for, at forskere ikke tør gå ind i sagen, når de bliver hængt ud som konspirationsteoretikere ved at stille spørgsmål.
Burde ikke have publiceret den første artikel
Sigrid Bratlie står stejlt på, at politik har styret forskningen.
Det, der blev den første Nature-artikel i 2020, var aldrig rigtig beregnet til at blive publiceret, siger hun.
»For så vidt angår Andersen og hans medforfattere, viser kommunikationen tydeligt, at målet faktisk var at skabe en intern rapport, der skulle være med til at berolige Kina, så WHO kunne få adgang til information i den kritiske tidlige fase af pandemien,« siger Sigrid Bratlie.
»Jeg mener, det er et legitimt og vigtigt diplomatisk mål, og jeg ville have støttet Andersens arbejde, hvis de havde holdt den i diplomatiske kanaler. Men da de valgte at publicere den som en videnskabelig artikel, krydsede de en ikke-acceptabel grænse. Konklusionerne i denne artikel er ikke blot misvisende, men i modstrid med deres egen opfattelse, som de selv har beskrevet i intern kommunikation.«
\ Her kan du læse om, hvad forskningen har vist om coronavirussens oprindelse
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
































